ANMELDELSE: Miniaturists 50, Arcola Theatre ✭✭✭

Miniaturists 50

Arcola Theatre

8. februar 2015

3 stjerner

Miniaturists-aftenen på Arcola Theatre er en herlig aften med helt nye kortfilm af nogle af Storbritanniens dygtigste unge dramatikere.

Nogle af aftenens stykker, som Palindrome og Alcatraz, leger med selve dramatekstens form, og i Lifeboat udfordres teatrets fysiske rammer ved at bringe publikum helt ind på scenen, hvilket skaber en form for stedsspecifikt værk. De to absolutte højdepunkter ved denne 50. udgave af Miniaturists var dog Fascination af Sarah Sigal og Pablo Neruda af David Eldridge.

Fascination, mesterligt fremført som monolog af Susanna Fiore, er en genfortælling af Tjekhovs ikoniske Tre søstre, her fortalt gennem en afhøring af hovedpersonen Masja under sovjetisk styre. Denne form for genfortolkning af et så legendarisk værk kunne nemt virke tung, men bortset fra et par enkelte svipsere, stråler den desperation, man kender fra Tjekhovs karakterer, klart igennem teksten.

David Eldridges Pablo Neruda var en sand fornøjelse. Lisa Ellis spiller kvinden, der skal møde sin online-date, men bliver opsøgt af mandens kone, Raquel Cassidy, som har læst deres korrespondance. Cassidy er elektrisk. Selvom scenen er helt bar, bortset fra de to skuespillerinder og hvad de kan bære, har instruktør Tim Stark iscenesat dette korte stykke exceptionelt godt.

Det eneste ved denne teateraften, der giver anledning til eftertanke, er selve arrangementets natur. Fem korte stykker på under 30 minutter hver, skrevet af relativt etablerede dramatikere, virker som en lidt speciel programmersætning.

Hvis der var tale om helt nye navne, kunne man se pointen i eksponeringen, men flere af disse forfattere har allerede fået værker opført på Royal Court, Theatre 503, BBC Radio 4 samt Almeida og Donmar Warehouse. Når dramatikerne er så veletablerede, melder spørgsmålet sig, hvorfor de overhovedet har brug for en aften dedikeret til eksponering. Det får én til at spekulere på, hvornår stykkerne næste gang bliver opført – sandsynligvis ikke før et lignende arrangement bliver sat på plakaten et andet sted.

Samlet set var det en fremragende aften med nyt dramatik, men i sidste ende sidder man tilbage med spørgsmålet om, hvor og hvornår disse værker mon bliver spillet igen. Og hvis de kun opføres ved en lejlighed som denne, kan de så overhovedet stå alene som dramatekster?

Anmeldelse af James Garden