ANMELDELSE: Mouthpiece, Traverse Theatre, Edinburgh Fringe ✭✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Mouthpiece, som lige nu spiller på Traverse Theatre under Edinburgh Fringe.

Mouthpiece Edinburgh Festival Fringe

14. august 2019

5 stjerner

Bestil billetter

Efter en kæmpe succes på Traverse sidste efterår og på Soho Theatre tidligere i år, vender Kieran Hurleys ekstraordinære stykke tilbage til Fringe. Det er en af de mest intense, følelsesladede og fuldstændig medrivende teateroplevelser, jeg nogensinde har haft. Ved Salisbury Crags træder en midaldrende kvinde frem for at kaste sig i døden, men hun bliver reddet af en teenagedreng. Fra det øjeblik knytter Libby og Declan et venskab, der først er skrøbeligt, men vokser i takt med, at Declan begynder at stole på hende og får smag for kunsten og glimt af et andet liv. Libby er en mislykket forfatter, og hun ser en mulighed i desperationen og kaosset i Declans liv. Hun begynder at tilegne sig hans historie, og hendes stjerne begynder at stige, mens hans liv falder fra hinanden. Det geniale ved Hurleys manuskript er, at det følger en stram dramatisk struktur, mens det samtidig nedbryder den ene dramatiske konvention efter den anden. Libby læser op fra lærebøger i dramatik, mens vi ser stykket udfolde sig; hendes regibemærkninger projiceres op på væggen, og handlingen sker, præcis som hun skriver den, indtil Declan begynder at kæmpe for ejerskabet over sin egen historie og sit eget liv. Skuespillet er fremragende. Som Libby er Shauna MacDonald passioneret omkring sit forfatterskab, da det vender tilbage, og helt overbevisende i skildringen af livets skuffelser – hendes svada om, at teatrene overser ældre dramatikere, ramte en nerve hos mig! Men Hurley tegner hende aldrig todimensionelt; hvor meget hun end er på afveje, blotlægger MacDonald hvert eneste lag af sårbarhed. Og Angus Taylor er en tour de force som Declan – hjerteknusende, dirrende af raseri og fortvivlelse; et sårbart barn, der ser en mulighed blive taget fra sig. Det er måske festivalens bedste præstationer. Orla O'Loughlins præcise instruktion og Kai Fischers suveræne scenografi holder spændingen ved lige, understøttet af Kim Moores lydbillede og kompositioner. Hurleys metateater finder konstant udfordrer den fjerde væg, og den næstsidste scene finder faktisk sted i selve Traverse Theatre, mens man ser Mouthpiece. Her bliver vi konfronteret med vores egen fattigdomsturisme og mediernes tendens til 'poverty porn'. De kunne spille dette stykke hver uge i årevis, og det ville stadig være tragisk relevant. Det er rystende, emotionelt teater, der gør det, som kun teater kan: giver publikum en fælles oplevelse, der blæser både hjerte og sind omkuld. Der er kun returbilletter tilbage, men stil dig i køen – det fantastiske personale i billetkontoret vil gøre deres bedste. Ekstraordinært teater.