ANMELDELSE: Nutcracker The Musical, Pleasance Theatre ✭✭✭

Maria Coyne og Peter Nash i Nutcracker the Musical. Nutcracker! The Musical

Pleasance Theatre

9. december

3 stjerner

Køb billetter

Selv på en tid af året, hvor indtaget af julegodter når nye højder, formår Nøddeknækkeren stadig at sprede en mærkbar julestemning. Tjajkovskijs værk er en af de oftest opførte balletter nogensinde, og musikken er blevet en fast del af populærkulturen gennem både tv, film og videospil.

Nancy Holsons forsøg på at transformere forestillingen til en musical er derfor yderst modigt, når man tager det originale partiturs storhed i betragtning. Forestillingen følger overordnet originalens plot: Herr Stahlbaum og hans hustru fejrer jul med deres børn, Marie og Fritz. Pludselig ankommer den mystiske Dr. Drosselmeyer og underholder børnene med sine særlige gaver – herunder en nøddeknækker til Marie, som vækkes til live for at fortælle en historie om konger, dronninger og forunderlige fantasiverdener.

Manuskriptet var dog en anelse forvirrende og svingede mellem drama og pjattet, repetitiv panto-stil. De mest fængslende øjeblikke var dér, hvor stykket holdt sig tro mod kildematerialet, mens de nye tilføjelser føltes markant mindre overbevisende. Den absolut bedste scene var den berømte Sukkerfe, hvor musik, tekst og koreografi smeltede sammen på naturlig vis.

Bortset fra dette var teksterne brugbare, men de ramte sjældent plet. Sangen 'Royal Banquet' i første halvleg var sat til et musikstykke i så højt et tempo, at det var umuligt at tyde et eneste ord. Når man forsøger at akkompagnere så storslået musik, kræver det lyrisk elegance, og det var kun sjældent, at forestillingen nåede de højder. Det lykkedes bedst i solonumrene, hvor musikken fik lov at træde i forgrunden; flere af ensemblenumrene blev rodede og uoverskuelige, især i første akt.

Kris Webb i Nutcracker The Musical

Det vokale talent i denne produktion var meget svingende, og der var en mærkbar niveauforskel i castet, hvilket rejser spørgsmål omkring castingen; flere medvirkende virkede til at synge uden for deres vokalområde. Det forekom besynderligt, at Kris Webb som Drosselmeir (der virkede til at kæmpe med rollens krav) havde mest sangtid, mens Leigh Rhianon Coggins, der besidder en fremragende sopran, primært blev tildelt støtteharmonier udover et enkelt solonummer.

Hendes smukt fremførte version af Land of the Sweets (reelt Sukkerfeens tema) var et af de sjældne øjeblikke, hvor det, der skete på scenen, levede op til musikken. Maria Coyne var også vidunderlig som Marie med et naturligt skuespilstalent og en kraftfuld stemme. Herudover spillede castet fint, men den vokale balance sad aldrig helt i skabet; uden at ville skabe kønsopdeling, så var de kvindelige stemmer generelt stærkere og mere præcise end deres mandlige modstykker.

Iscenesættelsen var ambitiøs og effektfuld; der var en drejescene i stil med Les Mis og en herlig, upoleret charme over visse rekvisitter – især en yderst opfindsom elefant. Eleanor Fields kostumer var bemærkelsesværdige og farverige med et magisk udvalg af designs. Der var enkelte lydproblemer i løbet af aftenen, og dele af forestillingen virkede en smule under-prøvet; forhåbentlig bliver den mere sikker i løbet af spilleperioden.

Nutcracker! The Musical er et behjertet forsøg, der aldrig helt finder fodfæste. Den er ikke sjov nok til at fungere som en panto og ikke gribende nok til at være et ægte drama, men den indeholder dog stadig nok julemagi til at fremkalde et smil på læben.

Nutcracker The Musical spiller på Pleasance Theatre frem til den 3. januar 2016