ANMELDELSE: Blonde, streames via Derby Live ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Howell og Hurts Marilyn Monroe-musical Blonde, der streames live via Derby Live.

Blonde Streames via Derby LIVE indtil den 16. maj.

4 stjerner

Se den nu Sidst jeg så Howell og Hurts sprudlende Marilyn Monroe-musical, var på RADA Festival i 2018, hvor den blev opført på en lille scene fyldt med et enormt talentfuldt ensemble. Talentet er der stadig, men pandemien har ført til denne streaming-produktion, co-produceret af Kristian Thomas Company, iscenesat under strenge Covid-sikkerhedskrav. Resultatet er en strømlinet produktion, hvor fokus efter min mening virkelig faldt på musikken, og den tomme sal giver en kold, spøgelsesagtig atmosfære, som på sin vis klæder den drømmeagtige fortælling om Marilyns liv og død. Ensemblet er nødt til at danse med to meters afstand, og den sociale distance overholdes hele vejen igennem; selvom det indledningsvist ser uvant ud, forstærker det Marilyns isolation, som forestillingen skrider frem.

Paul Hurts manuskript udforsker Marilyn som både kvinde og ikon – hvordan hun blev skabt af Hollywood, hvordan hendes image og liv blev manipuleret, og hvordan mændene og hendes store kærligheder kæmpede med at forene sig med hele verdens tilbedelse af Monroe. Grebet med at splitte hende op i Norma Jeane som den "rigtige" kvinde og Marilyn som den fiktionaliserede sexbombe er et effektivt greb, der forankrer hendes behandling i virkeligheden, hvor hendes ungdomsdrømme knuses af Hollywood-maskineriet. Verity Power er en overbevisende Monroe, især som Marilyn "uden for rampelyset", hvor hendes behov, længsler og fortvivlelse portrætteres flot, selvom hun måske mangler lidt af Monroes velkendte film-karisma. Anna Bond er en rørende sårbar Norma Jeane, og de to synger en fænomenal duet på et af forestillingens højdepunkter, "Blonde", som afslutter første akt. Da historien ses næsten udelukkende gennem mandeblikket, fremstår mændene i hendes liv måske en smule endimensionelle. Fotografen Georgie Gifford spilles følsomt af Finlay Paul som hendes ægte ven, men han ser hende også gennem linsen, hvilket præger hans opfattelse af hende. Charlie Ellerton er fremragende som både Joe DiMaggio og Arthur Miller, og Louise Grantham er en vidunderlig Paula Strasberg – ligeså skadelig for Monroe som mændene – men det hylende morsomme nummer "Alma Mater" satiriserer ikke blot over The Method-skuespil, det viser også hendes tro på det og indflydelsen på det 20. århundredes filmkunst.

Adam Howells musik og sangtekster er vidsynede, følsomme og indfanger karrierens op- og nedture med stor styrke, især i det gribende afslutningsnummer, "Be Wonderful". Det er dog den anden, korte akt, der kunne udvikles yderligere, især Monroes forhold til Arthur Miller – hvis oplevelser med hende han senere skrev om i sine egne erindringer og skuespil – og en flygtig optræden af Laurence Olivier savner lidt nuancer. Ikke desto mindre er dette en stærk skildring af kampen mellem virkelighed og image, mellem drømme og berømmelse, og om en kvinde elsket af hele verden, der følte sig ensom og undervurderet.