ANMELDELSE: Hamilton, Victoria Palace Theatre ✭✭✭✭✭

Douglas Mayo anmelder den ekstremt hypede musical Hamilton på Victoria Palace Theatre og konstaterer, at hypen er fuldt ud fortjent.

Cleve September (Laurens), Jamael Westman (Hamilton), Jason Pennycooke (Lafayette), Tarin Callender (Mulligan) i Hamilton. Som musicalelsker tænker jeg indimellem på, hvordan det må have været at sidde i salen, da Hammerstein og Kern lancerede Show Boat, da Rodgers og Hammerstein åbnede Oklahoma!, og da Gillian Lynnes ikoniske Cats ramte New London-scenen for første gang. Jeg kan kun forestille mig, at det må have mindet om det, jeg følte, da jeg fik æren af at se den stærkt imødesete nye musical Hamilton på Victoria Palace Theatre.

London-produktionen af Hamilton er den første uden for USA, og alle øjne har været rettet mod forestillingen for at se, hvordan den ville klare sig hos et ikke-amerikansk publikum. Showet blev modtaget med en respons, som man normalt kun ser til koncerter med store internationale rockbands, fra et publikum så mangfoldigt i både baggrund og alder, som jeg sjældent har set i et teater.

Jamael Westman som Alexander Hamilton sammen med West End-ensemblet i Hamilton

Lin-Manuel Miranda har præsteret et bemærkelsesværdigt hattrick ved at skrive både manuskript, sangtekster og musik til en musical, der ikke bare er en af de mest intelligente teateroplevelser, jeg har haft fornøjelsen af, men som med sin integration af rap og hiphop i musicalgenren har hævet barren og ændret musicalens fremtid for altid.

Hamilton fortæller historien om Alexander Hamilton, en af de amerikanske grundlæggere, hvis liv kunne have været en fantastisk moderne sæbeopera, hvis ikke det var, fordi det hele er sandt. Han var en exceptionelt intelligent mand, der var med til at skrive forfatningen, kæmpede i uafhængighedskrigen, grundlagde kystvagten og skabte fundamentet for det amerikanske bankvæsen. Han var desuden centrum for en af de første sexskandaler i amerikansk politik og blev dræbt i en duel af den daværende vicepræsident Aaron Burr. Hvem siger, at musicals har tynde plot!

Michael Jibson som Kong George i Hamilton i West End. London-castet i Hamilton anføres af den utroligt karismatiske Jamael Westman som Hamilton; denne imponerende høje hovedrolleindehaver har med kun to tidligere roller på CV'et på rekordtid markeret sig som et kæmpe talent. Hans Hamilton er autoritær, kompleks og fængslende. Som Aaron Burr leverer Giles Terera en transformerende og nuanceret præstation. Hans forvandling fra at være ubeslutsom og forsigtig til det afgørende øjeblik af selvindsigt i The Room Where It Happens er formidabel. Michael Jibsons tolv minutter på scenen som Kong George var tæt på at stjæle hele showet, og det var interessant at høre det britiske publikums reaktion på deres konges barnagtige og majestætiske raserianfald.

Giles Terea som Aaron Burr sammen med West End-ensemblet i Hamilton

Dette Hamilton-cast byder på et overflødighedshorn af stærke præstationer. Jason Pennycookes Lafayette og Jefferson er blændende, Tarinn Callenders Mulligan er energisk og bramfri, mens hans Madison er snerpet og tør. Obioma Ugoalas Washington er majestætisk og dragende – en overbevisende præstation, som jeg ser frem til at opleve igen. Cleve Septembers Philip Hamilton fik tårerne frem hos dem omkring mig i anden akt, mens Jack Butterworth og Leslie Garcia Bowman fortjener stor ros for deres fremragende indsats som henholdsvis Seabury og Lee.

Rachel Ann Go (Eliza), Rachel John (Angelica) og Christine Allado (Peggy) som The Schuyler Sisters i Hamilton i West End

Rachelle Ann Go, Rachel John og Christine Allado som Schuyler-søstrene er en ren nydelse. Som Eliza er Rachelle Ann Go bjergtagende i rollen som Hamiltons hustru. I anden akt løfter hendes præstation sig for alvor og vil med garanti få publikum til at række efter lommetørklæderne.

Andy Blankenbuehlers energiske og karismatiske koreografi holder det dygtige Hamilton-ensemble i konstant bevægelse på Victoria Palace-scenen. David Korins scenografi forener elementer af nybyggerånd – skibstovværk, tømmer og rå fundamenter er blotlagte. Forestil dig, hvordan de grå nuancer og skidtet i Les Mis må have set ud, da den først blev opsat, så har du en idé om stilen.

Alex Lacamoires musikalske genialitet kan mærkes overalt; hans orkestreringer er levende, drivende og holder spændingen i top hele vejen – og hvor er det vidunderligt at høre rigtige strygere i en West End-grav igen. Richard Beadles orkester er fantastisk, og der skal lyde stor ros til Nevin Steinberg, hvis lyddesign sikrer, at HVERT ENESTE ord i dette fænomenale show høres med en klarhed, der bør blive den nye standard i West End!

Thomas Kails genialitet i at bringe dette episke stykke musicalteater til scenen må aldrig undervurderes, men i sidste ende er det Lin-Manuel Miranda, der er lykkedes med at integrere rap og hiphop sømløst i den moderne amerikanske musical – noget Stephen Sondheim startede for mange år siden, da heksen i Into The Woods rappede om indholdet i sin have. Lin-Manuels Hamilton er intet mindre end genialt. Det er intelligent, underholdende og tiltrækker et helt nyt publikum til musicalgenren. Tro på hypen og bestil billetter; jeg vil selv se den flere gange, da der er utroligt meget at tage ind, og jeg er sikker på, at nye perler vil åbenbare sig ved fremtidige besøg. Jeg er også overbevist om, at når castet har fået et par måneder til at finde sig helt til rette i materialet, vil denne opsætning af Hamilton afsløre endnu flere skatte, og jeg kan personligt slet ikke vente.

BESTIL BILLETTER TIL HAMILTON HER