ANMELDELSE: Honour, Park Theatre ✭✭✭

Mark Ludmon anmelder genopsætningen af Joanna Murray-Smiths Honour på Park Theatre

Katie Bayben og Henry Goodman i Honour. Foto: Alex Brenner Honour Park Theatre, London

Tre stjerner

Bestil billetter nu

På et tidspunkt i Joanna Murray-Smiths Honour praler journalisten og den "store tænker" George med sin lærdom ved at forklare naturalismen – den stilart inden for litteratur og drama fra det 19. århundrede, der forsøgte at undersøge privatlivet med en videnskabsmands kølige præcision. Beskrivelsen passer lige så godt på selve stykket, som i øjeblikket genopsættes på Park Theatre, og som minutiøst piller George og Honors lange ægteskab fra hinanden og analyserer kærlighedens sande væsen.

Efter 32 år sammen bliver parret tvunget til at se deres forhold i øjnene, da George falder for Claudia, en attraktiv ung journalist halvt så gammel som ham selv. Uden varsel forlader han sin kone, der af kærlighed har sat sin egen lovende karriere som digter på pause for at støtte ham og opfostre deres datter, Sophie. Stykket udforsker kvinders rolle i tilsyneladende succesfulde ægteskaber og de ofre, de bringer for at støtte en partners karriere – et emne, der stadig er yderst aktuelt, selvom stykket er fra 1995. Det rejser også spørgsmålet om, hvilken form for kærlighed der binder et midaldrende par sammen, når årene er gået og gnisten er forsvundet.

Natalie Simpson og Henry Goodman i Honour. Foto: Alex Brenner

Henry Goodman spiller George som en mild og afdæmpet intellektuel, der genfinder gejsten og passionen i sit nye forhold. Han vinder ikke meget sympati, men dog de fleste af publikums grin, ved at ende som præcis den type ældre mand, han førhen hånede for at være patetisk, fordi de løb væk med en yngre kvinde. Claudia spilles fremragende af Katie Brayben med kølig charme; hun er en klog og ekstremt målrettet aspirerende forfatter, der bruger sin karisma og seksuelle tiltrækningskraft til at komme frem i verden, på trods af hvad der virker som en slående mangel på paratvidun. Hun påstår at have lært på universitetet, hvordan man manøvrerer i systemet for at få topkarakterer uden at begribe grundlæggende begreber inden for litteratur eller filosofi og, selvom hun måske oprigtigt er fascineret af George, viser hendes interesse sig i højere grad at handle om, hvad han kan give hende til gengæld.

Imogen Stubbs og Natalie Simpson i Honour. Foto: Alex Brenner

Imogen Stubbs indfanger med stor styrke Honors knuste hjerte over at miste den mand, hun elsker, hvilket underminerer alt, hun før troede på. Effekten af Georges svigt mærkes dog tydeligst i en imponerende og hjerteknusende præstation af Natalie Simpson som deres 21-årige datter, hvis idealiserede forestilling om forældrenes perfekte kærlighed bliver brutalt knust.

Sophies reaktion er det mest rørende element i denne opsætning. Selvom stykket er fængslende og skarpt iscenesat af Paul Robinson, sidder man tilbage med en følelse af, at man faktisk ikke bekymrer sig ret meget om det forliste ægteskab; man er snarere frustreret over Honors utrættelige kærlighed til denne tåbelige mand og hepper på, at hun kommer videre og indfrier sit eget potentiale. På det punkt lykkes det stykket at trænge dybt ind i karakterernes drivkræfter, men i processen gives os et portræt af middelklasselivet, der føles en anelse køligt og blodfattigt.

Spiller frem til 24. november 2018

BESTIL BILLETTER TIL HONOUR PÅ PARK THEATRE HER