ANMELDELSE: Rumleskaft, Queen Elizabeth Hall, Southbank Centre London ✭✭

Douglas Mayo anmelder Windmill Theatre Company og State Theatre Company South Australias opsætning af Rumleskaft, som lige nu spiller i Queen Elizabeth Hall på Southbank Centre.

Paul Capsis som Rumleskaft. Foto: The Other Richard Rumleskaft

Queen Elizabeth Hall

19. december 2018

2 stjerner

Bestil billetter

Det er altid spændende at se, hvilke alternativer til de klassiske juleforestillinger der tilbydes hvert år, og nogle fantastiske plakater omkring Londons Southbank havde vakt min forventning til denne australske opsætning af Rumleskaft.

Manuskriptet er skrevet af Rosemary Myers (som også har instrueret) og Julianne O'Brien, men dette er ikke Rumleskaft, som jeg husker det. Udover et par enkelte øjeblikke her og der, minder forestillingen kun svagt om det tyske folkeeventyr, som Brødrene Grimm gjorde verdenskendt.

I en programnote beskriver forfatterne, hvordan forestillingen skal være hurtig, sjov og ukompliceret, men desværre fejler den på alle tre punkter. Forfatterne virker til at være på vildspor i forhold til målgruppen; de rammer aldrig rigtig de voksne, og de bruger alt for lang tid på at skære moralske pointer ud i pap for børnene. Samtidig forsøger forestillingen febrilsk at være tidssvarende med snak om hashtags og sociale medier, hvilket rammer helt ved siden af. Sangene er forglemmelige, og hele forestillingen føles alt for lang.

Ensemblet i Rumleskaft. Foto: The Other Richard

Der er ellers masser af talent i dette cast med Paul Capsis i titelrollen. Man køber fuldt ud Capsis som trold; hans fysik og enorme vokale spændvidde er imponerende. Elena Carapetis og Alirio er engagerende som hhv. kragen og rotten, mens Sheridan Harbridge som Harriet gør sit bedste med en karakter, der er hæmmet af det svage manuskript.

Den eneste karakter, der for alvor fungerer, er Mitchell Butel som baby Malcolm. Butels naturlige komiske talent stjæler billedet i anden akt, og hans rock-tenor er formidabel.

Forestillingens højdepunkt er Chris Edsers utrolige animationer, som fungerer perfekt sammen med Jonathon Oxlades funktionelle scenografi. Disse animationer sætter stemningen, men som sagt formår indholdet aldrig at skabe forbindelse til publikum.

Det er en skam, at forestillingen rammer så meget ved siden af sit publikum, for potentialet var der. #intetguldforspundet her.

Spiller frem til 6. januar 2019

BILLETTER TIL RUMLESKAFT