ANMELDELSE: Tender Napalm, Southwark Playhouse ★★★★★

Tender Napalm på Southwark Playhouse er en udsøgt Ridley-perle, skriver JBR.

Lara Rossi & Tom Byam-Shaw. Foto: Camilla Greenwell. Rum. Afstand. Tid. Kærlighedens mytologi. Modstillingen af det lyriske og det hverdagsagtige. Den mest udsøgte udlægning af det talte ord og to af de mest dedikerede, intense præstationer set i teatret i år. Philip Ridleys Tender Napalm er vendt tilbage til Southwark Playhouse efter en turné i Storbritannien, og stykket er ligeså hjerteskærende smukt og åndeløst chokerende som altid. Ridley væver en stram fortælling – han rammer intimiteten så præcist, at det er svært ikke at føle en ubehagelig fornemmelse af at trænge ind i private øjeblikke. Tender Napalm handler om det, der bliver sagt, og det, der forbliver usagt. Ridley rammer de elskendes sproglige kadencer og rytmer med en nervepirrende nøjagtighed, og tavsheden med en knusende skarphed. Som dramatiker kan Ridley som ingen anden folde en replik ud til en smuk, humoristisk og melankolsk undersøgelse. Han er på én gang lyrisk ordrig og foruroligende kortfattet; hvert ord brænder sig fast i luften og mærker atmosfæren med hans særlige sproglige mesterskab. Lara Rossi og Tom Byam-Shaw leverer olympiske bedrifter af fysisk og verbal snilde med et ekstraordinært og intenst fokus. Stykket bølger som et operapartitur; arie følger arie, motiver vender tilbage igen og igen – her pianissimo, dér con somma passione. Ved sådanne bravurnumre kan publikum knap holde deres bifald tilbage. Og som virtuoser ved Rossi og Byam-Shaw præcis, hvornår de skal sætte farten op, og hvornår de skal holde igen. Således følger der efter fyrværkeriet en fred, der er hjerteskærende i sin stilhed og ærlighed.

William Reynolds' scenografi placerer skuespillerne i en 'traverse'-opstilling; et sparsomt hvidt rum, der fremhæver afstanden mellem dem og fungerer som en arena for deres præstationer. Ordene suser frem og tilbage med halsbrækkende fart. Under de rå halogenrør udforsker de kærlighedens mytologi; de historier vi fortæller hinanden for at få alt til at være okay, for at fjerne smerten, for at undgå det emne, vi aldrig, aldrig må tale om. Tid og rum er de evigt nærværende bikarakterer, der rykker os frem og tilbage mellem nuet og mindet, mellem virkelighed og fantasi.

David Mercatalis fejlfrie iscenesættelse og Tom Godwins koreografi er de geniale greb her. I et værk, der i den grad hviler på det talte ords skønhed, og hvis modsætningsfyldte temaer er struktureret for at forstærke effekten, formår Mercatalis fysiske, energiske instruktion på én gang at distrahere publikum fra sproget og samtidig forstærke dets virkning. Mercatali har forstået den delikate balance mellem modsætninger, som er iboende i meget af Ridleys arbejde – hans særlige måde at udvide tiden på gennem sproget og opløsningen af det lineære. I Tender Napalm har han presset den enkle teatralitet til det yderste. Hans selvsikre, markante instruktion har sin egen livskraft, der pulserer gennem rytmerne i Ridleys grænseløse fantasi med en forbløffende energi og vildskab. Fremdriften og storheden i Mercatlis arbejde bliver suverænt forstærket af Godwins dristige og modige bevægelser. Tender Napalm er en sand Ridley-nydelse; hjemsøgende, skræmmende og opløftende. Du kommer højst sandsynligt ikke til at høre et mere udsøgt stykke dramatik eller se to mere betagende præstationer i år. ***** (5 stjerner) Spiller frem til 23. juni Mere info