ANMELDELSE: Wish List, The Royal Court ✭✭✭✭

Erin Doherty som Tamsin Carmody og Joseph Quinn som Dean Carmody i Wish List. Foto: Jonathan Keenan Wish List

The Royal Court

13. januar 2017

4 stjerner

BESTIL BILLETTER

Katherine Sopers skuespil, som vandt Bruntwood-prisen i 2015, udforsker livet i et Storbritannien præget af nultimerskontrakter uden garanteret timetal gennem søskendeparret Tamsin og Dean. Hun pakker kasser på et lager efter strikse, og i mine øjne urealistiske, mål under et nådesløst ur. Mobiltelefoner er forbudt på gulvet, frokosten varer præcis 30 minutter, og der stilles spørgsmålstegn ved blot to toiletbesøg om dagen. Dean er bundet til hjemmet af tvangstanker og strikse ritualer, som han skal overholde. Han erklæres alligevel arbejdsdygtig, og hans ydelser beskæres, hvilket fører til endnu flere formularer og ankesager, alt imens Tamsin er under konstant pres for at pakke hurtigere og skaffe hjælp.

Joseph Quinn som Dean Carmody og Erin Doherty som Tamsin Carmody i Wish List. Foto: Jonathan Keenan

At unge mennesker bliver udsat for et sådant pres og skal kæmpe mod en tsunami af bureaukrati og regler, bliver smukt portrætteret af hele holdet. Erin Doherty er fuldstændig bjergtagende som Tamsin; hun udviser en smuk sårbarhed holdt sammen af en kerne af stål, mens hun forsøger at forblive optimistisk, stærk og oven vande. Det håb, man ser i hendes ansigt ved tanken om – hvor fjern den end må være – at hendes skrækkelige job kunne blive fast og give hende en lønforhøjelse, er hjerteskærende. Joseph Quinn som Dean er lige så overbevisende og befinder sig på scenen allerede når publikum træder ind, hvor han er i gang med et af de mange ritualer, der skal få ham igennem dagen. Beckett ville kunne genkende den følelse af rutinepræget desperation, som disse karakterer befinder sig i. Aleksander Mikic er perfekt i rollen som den regelrette leder på lageret, der ubesværet kaster om sig med virksomhedsfloskler i forsøget på at øge produktiviteten, mens han kun tilbyder Tamsin små bidder af håb. Hvis alt dette lyder for tungt, leverer Shaquille Ali-Yebuah en vidunderlig præstation som kollegaen Luke på 16 år, der har sine egne planer og indleder et forsigtigt forhold til Tamsin.

Erin Doherty som Tamsin Carmody i Wish List. Foto: Jonathan Keenan

Overordnet efterlader stykket en stærk følelse af ømhed. Tamsins tålmodighed med sin bror kammer over i frustration, men kærligheden består, og antydningen af tabet af deres mor tilføjer en ekstra dimension af vemod. Der er en vidunderlig scene mellem Tamsin og Luke, hvor Kit-Kat og Meat Loaf vil få dit hjerte til at smelte – det er sådan, ungdommen burde være, ikke spildt på et udsigtsløst fabriksjob. Det er en verden, hvor det at lave en kop te er en handling af ren kærlighed. Men da lederen er den eneste autoritetsfigur, raser stykket ikke mod selve systemet – det er måske i dag forbeholdt Ken Loach. Der er ingen repræsentant fra myndighederne, ingen som de to søskende kan stilles til ansvar, og selvom beslutninger taget på afstand via et koldt brev er barske, ville yderligere modstand måske have øget intensiteten. Ikke desto mindre rummer manuskriptet scener, der vibrerer af desperation, og instruktør Matthew Xia rammer balancen perfekt med Ana Ines Jabares-Pitas fremragende scenografi, der fungerer som både fabrik og lejlighed. Næste gang jeg bestiller varer online, vil det være svært ikke at tænke på folk som Tamsin og Luke.

Spiller til og med 11. februar 2017

Fotos: Alastair Muir

BESTIL BILLETTER TIL WISH LIST PÅ THE ROYAL COURT

Shaquille Ali-Yebuah som Luke Mburu i Wish List. Foto: Jonathan Keenan