ET TILBAGEBLIK: Leah Barbara West

I denne uges udgave af Throwback Thursday har Sarah Day talt med Leah Barbara West.

Leah Barbara West Hvad var den allerførste forestilling, du medvirkede i som barn, og hvad fik dig ind i teaterverdenen?

Min første forestilling (udover mine lokale amatørteater-shows) var Dick Whittington. Jeg husker, at Eltjo De Vries, der spillede King Rat, udnævnte mig til sin næstkommanderende, hvilket jeg tog meget seriøst. Jeg lavede endda en rekvisit-kikkert ud af et gammelt rør fra en jule-Malteser-æske… helt af mig selv. Jeg tænkte, den ville passe perfekt til min ene replik: "Se! Derovre!". Altid ivrig efter at imponere… og spise Maltesers.

Hvorfor er teatret vigtigt for dig?

For mig er teatret så vigtigt, fordi det giver plads til bare at glemme alt andet og lade sig opsluge af det, man ser eller medvirker i. Følelsen af fællesskab og sammenhold er så vigtig, og det er noget, jeg har indset endnu mere i løbet af det sidste år. Jeg savner folk. Teatret har givet mig mulighed for konstant at skabe nye forbindelser. Uanset om det er de samme ansigter eller nye man møder på gangene til auditions, de opmuntrende ord man deler, eller den første prøvedag, hvor man møder et helt nyt hold og nogle gange får venner for livet. Det er også et stærkt redskab til formidling og udvikling, som lader folk tage stilling og præsentere nye idéer.

Hvordan er din proces, når du skal ind i en karakter til en forestilling?

Når man først har lagt nok arbejde i prøveperioden, ligger karakteren på rygraden, men det er uden tvivl øjeblikket, hvor kostumet kommer på, og man står i kulissen, mens ouverturen spiller, at jeg for alvor mærker karakteren vågne. Musik er et fantastisk værktøj til at transportere én til et andet sted og en anden tid. Musik kan fuldstændig ændre mit humør og bringe så mange forskellige følelser frem. Jeg husker, da jeg arbejdede på Nottingham Playhouse i Sweet Charity – bare lyden af de berømte trompeter i 'Big Spender' fik mig med det samme til at tænke… okay ja, nu er den der.

Hvordan har du holdt kreativiteten ved lige under pandemien? 

Jeg har brugt meget tid og energi på skuespil til skærmen under pandemien gennem workshops og kurser hos nogle gode folk som Mixing Networks og JAM. Indimellem har jeg bare sunget lidt eller lyttet til musik og set film for at blive inspireret! Jeg er også ret kreativ med hænderne, så jeg har kastet mig over upcycling og tegning. Men der er selvfølgelig også perioder, hvor jeg virkelig har kæmpet med den kreative motivation, hvilket jeg tror er helt normalt… det kommer i bølger.

Vi var så heldige at opleve dig i 'Curtains' sidste år i rollen som 'Niki Harris'. Fortæl os om din oplevelse med forestillingen, dine yndlingsteatre du optrådte på, og hvordan det var at spille over for den fantastiske Jason Manford. 

'Curtains' var en vidunderlig mulighed for mig. Jeg vidste det ikke, da jeg takkede ja til jobbet, men det endte med at blive min West End-debut, så det var ret specielt.  Vi besøgte nogle fantastiske teatre rundt om i landet. Jeg er især vild med publikummet på Sheffield Theatre… de er altid så støttende. Vi havde også et stjernehold af skuespillere, som var en fryd at spille sammen med. At arbejde med Jason Manford var en fornøjelse. Han er en meget generøs mand både på og uden for scenen, utrolig støttende og selvfølgelig hamrende sjov. Hele kompagniet var meget flittige, og vi ville alle skabe den bedste produktion overhovedet. Med et kreativt team som Paul Foster, Alistair David og Sarah Travis kan det ikke gå galt… de er så inspirerende og dygtige til det, de gør, og arbejder gnidningsfrit sammen med både hinanden og holdet.

Du medvirker også i TV-serien 'Unforgotten' med Nicola Walker i rollen som 'Maya'. Hvad er den største forskel for dig ved at arbejde med film kontra teater? Har du en præference? 

At arbejde med Nicola Walker og Sanjeev Bhaskar på min første TV-opgave var en absolut fornøjelse! Det var fantastisk at observere og lære fra dem. Jeg var helt ærlig og bad om alle de gode råd, mens vi kørte mod settet. Jeg elsker den enkelhed og naturlige stil, der er ved at spille til kameraet. Hvordan så meget kan fanges med så små undertoner – jeg elsker det. Jeg har virkelig fået blod på tanden og håber på meget mere. Den største ting ved teatret er nok muligheden for at prøve nye ting og blive ved med at udforske rollen i løbet af spilleperioden, mens karakterudviklingen og eksperimenterne i filmarbejde sker, før man står foran kameraet – og så må man bare være tilfreds med det, man har præsteret! En karriere med begge dele ville være helt perfekt, tak.

Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder fra scenen?

Jeg er overbevist om, at mit kostume som Ursula i 'Sweet Charity' var forbandet. Jeg havde så mange øjeblikke på scenen, som jeg heldigvis bare kan grine af nu. Min hæl satte sig fast i det eneste hul på scenen… Jeremy Secomb, der spillede Vittorio, fik viklet sin knap ind i min paryk under et passioneret øjeblik, og toppen af kransekagen var, da jeg faldt pladask på numsen, mens jeg forsøgte at se glamourøs ud i en gulvlang pels… Lad os bare sige, det ikke var særlig elegant. Jeg er også nødt til at nævne noget, som jeg faktisk ikke selv så, da jeg var offstage, men som har brændt sig fast i min fantasi: Emma Caffrey, der som altid så fantastisk ud og dansede som en drøm som 'saloon girl' i 'Curtains'… indtil hendes paryk røg af og landede i hendes hånd midt i dansen. Alle kunne se hendes wig-cap. Jeg kunne blive ved… Det er derfor, jeg elsker teater.

Hvilke tre ting kan man altid finde i din garderobe? F.eks. lykkebringere, ting der hjælper dig på scenen, blå M&M's...

Jeg tror ikke, jeg har nogen lykkebringere som sådan… men jeg har altid en Boots Dry Mouth spray ved hånden, som Rebecca Lock introducerede mig for… den var en livredder på turné, når man skulle vænne sig til forskellige teatre bag scenen. Mange spillesteder er meget tørre, hvilket ikke er ideelt, når man skal synge. Jeg har også en diffuser og olier, da jeg elsker at skabe en rolig atmosfære. Man kan altid lugte, hvor min garderobe er! Og så nok nogle af de chokolade-kiks fra M&S… hvis man ved det, så ved man det. Åh, og hvis jeg kunne have en garderobe-hund, ville det være ideelt.

Hvis dit liv var en forestilling, hvad skulle den så hedde og hvorfor?

Beslutninger. Jeg er virkelig elendig til at tage beslutninger… i alle livets aspekter. Måske ville forestillingen handle om, at jeg overvinder dette. Jeg ville elske at kende tricket. Spørg mig aldrig om, hvilken film vi skal se!

Hvilket råd vil du give til alle nyuddannede?

Mit råd til nyuddannede ville være at støtte og heppe på hinanden… det bliver virkelig ikke sjovt, hvis man er bitter og uvenlig. Giv dig selv lov til at være ked af det over missede muligheder, men vid, at du er på den rette vej for dig. Du kommer til at høre det igen og igen, men prøv virkelig at lade være med at sammenligne din rejse med andres… det skal jeg også stadig minde mig selv om. Nyuddannede er som regel i deres livs form og klar til at rykke, så det siger sig selv, at man skal være professionel, flittig og pålidelig, men det vigtigste er at være venlig og generøs. Jeg var utrolig heldig at få en masse kortere kontrakter, da jeg blev færdig, hvilket betød, at jeg mødte og lærte så meget af folk, der allerede arbejdede i branchen… skolen kan kun lære dig en vis del.