ANMELDELSE: All Aboard, Electric Theatre Guildford ✭✭✭✭✭

All Aboard

Electric Theatre Guildford

Torsdag d. 25. september 2016

5 stjerner

Alex Parker og Katie Lam er et bemærkelsesværdigt sangskriverpar. De har været venner siden barndommen og er i de senere år begyndt at skrive sange sammen – sange, der siden har udviklet sig til hele forestillinger. For to år siden lancerede de deres første show, 'Amateur Dramatics', som blev opsat som en ambitiøs amatørproduktion på Alex' foretrukne hjemmebane, det smukke Electric Theatre ved flodbredden. Efter en koncert med sange fra 'The Railway Children' og med hundredvis af numre i bagkataloget, er makkerparret nu på vej ind i en periode med selvsikker og hurtig udvikling. 'Amateur Dramatics' er netop nu i gang med at blive bearbejdet til en professionel workshop. Og præcis som bestilt kommer her deres næste fuldlængde forestilling, præsenteret med endnu større pragt af professionelle kreative hold, teknikere og orkester. Resultatet er yderst imponerende.

Handlingen udspiller sig på et krydstogtskib i 1975, fyldt med herligt eksotiske karakterer blandt både besætning og passagerer. Det er i persontegningen, at Parker og Lam for alvor brillerer: 21 assorterede originaler, hver især en arketype hentet direkte fra den klassiske britiske komedie, paraderer frem og tilbage over dækkene og gennem saloner og kahytter – og de har alle en fascinerende historie at fortælle. Det er et show, der er perfekt designet til at fremvise talenterne i et entusiastisk og ambitiøst amatørteater, og den opgave løses til fulde her. Der skabes en harmonisk ensemble-følelse ved konstant at skifte fokus mellem de forskellige historier, så ingen dominerer over de andre. Den dristige duo producerer også selv deres værker, men de gør det med stor respekt for de konventioner og traditioner, som deres kunst er rundet af.

Partituret bevæger sig ligeså demokratisk rundt blandt det store persongalleri og fordeler generøst sine charmerende toner over de mange følelsesmæssige rejser. På den måde minder det om den gammeldags, revy-baserede 'musical comedy' – og det er ikke så mærkeligt, for Alex og Katie elsker netop den form og bruger den til at beskrive deres eget arbejde. Det fungerer upåklageligt. Det gør det muligt for dem at skabe vidunderlige musikalske numre, der på herlig vis udtrykker forventningens glæde, kærlighed, frustrationer, tab og fortrydelser i livets store komedie. Her leverer sanglisten nogle særligt velformede melodier med kloge og ofte rørende effektive tekster.

Den hymne-agtige åbning, 'The Most Wonderful Ship', er iscenesat med West End-flair og signalerer forfatternes evne til at begå sig i den kommercielle verden. Den følges op af en række karakterdrevne numre – skibsejerens slagkraftige 'I Want More', den vittige ensemble-sang 'Take It In' og en overraskende duet 'It's Not The Same' – som alle understreger dette makkerpars alsidighed. Værket spænder vidt, lige fra det medrivende disco-hit 'Close The Door' til det smukke og bittersøde 11 o'clock-nummer 'It Doesn't Matter Now'. Som et kunstnerisk visitkort kunne de næppe have præsteret noget bedre. Dette musikalske udspil er flere niveauer over meget af det, der ellers finder vej til markedet.

Forskellen ligger i manuskriptet. Katie har et fantastisk øre for dialog, og hendes tekst er altid en fornøjelse at høre. Udover at låne fra klassikere som 'Anything Goes' eller 'The Gay Divorce', trækker hun på Ealing-komedier, Carry On-film, britiske sit-coms og komikere som Victoria Wood. Hun formår at bøje og forme sprogbrug, vendinger og klichéer, så de passer til hendes helt egne behov. Det er en ren fornøjelse at være med på den rejse, hun skaber. Hun har skabt et stort galleri af karakterer, der alle er lige fængslende, og man kunne fristes til at tro, at hver især er historiens vigtigste figur, når de først tager ordet. Hver karakter får masser at sige, hvilket naturligvis påvirker forestillingens samlede længde; for en let musical-komedie er den meget generøs.

Jeg har en mistanke om, at når holdet beslutter sig for, at de er klar til at tage springet til den professionelle scene – og det øjeblik virker ikke til at være langt væk – så ved de præcis, hvordan de skal gribe det an. Det her er ægte teaterfolk. Alex har allerede bevist sit værd som respekteret kapelmester i et bredt repertoire (han er i øjeblikket tilknyttet The Queens med Les Mis), og Katie har sin baggrund i erhvervslivet – det er folk, der ved, hvordan man får tingene til at ske.

I mellemtiden kan vi nyde denne forrygende opsætning af Charlotte Conquest, der med knivskarpe karaktertegninger og flydende overgange er blevet assisteret af Indiana Collins. Det visuelle udtryk er flot designet og lyssat af den idérige Declan Randall. Jordan Lee Davies klarer sig fremragende i sin debut som koreograf, assisteret af Jessica Burrage. Sara Scott rammer 70'er-stilen perfekt i de utallige kostumer, og Sam Cox og Lauren Appleby har haft det store ansvar for hår og parykker – og de gør det fejlfrit. Den fantastiske lyd er skabt af Andrew Josephs, hvor vi ikke blot hører castets vidunderlige stemmer, men også Martin Higgins' orkestrering. Martin er den 'tredje mand' i dette stærke trekløver, og her lyder hans arbejde fantastisk i hænderne på et band, som Parker har sammensat af nogle af West Ends bedste musikere. Man hører sjældent professionelle orkestre spille så godt som dette, for slet ikke at tale om amatørorkestre.

Og hele holdet, der lægger alle deres kræfter i sang og dans, gør dette til den perle, det er: en forrygende aften i teatret og en milepæl i udviklingen for endnu et stort britisk musical-makkerpar. Hvad mon deres næste træk bliver?

Fotos: Darren Bell