ANMELDELSE: Anything Goes, Crucible Theatre derefter på turné ✭✭

Anything Goes

Crucible Theatre, Sheffield, derefter pu00e5 turnu00e9 i hele Storbritannien

27. december 2014

2 stjerner

Spu00f8rger man Stephen Sondheim om Cole Porter, vil han formentlig sige, som han gu00f8r i sin bog Finishing The Hat: "Det unikke ved Porter er dog, selv nu00e1r han er mest 'camped', at teksterne fu00f8les oprigtige... En af de ting, der giver Porters tekster glu00f8d, er, at han elsker den 'haute monde', han satiriserer over... hvert eneste ord, Porter skriver om (rige mennesker), klinger sandt. Rige mennesker i taglejligheder var pru00e6cis det, der fangede Porters opmu00e6rksomhed og satte gang i hans vid; han bru00f8d sig om dem... Porters... svaghed er en fnisende, pubertu00e6r hang til 'double entendres', der er su00e5 u00e5benlyse, at de bliver til 'single entendres'... Det er naturligvis en af farerne ved camp; det kan skride fra det ku00e5de til det vulgu00e6re pu00e5 et splitsekund... men... Porter tror pu00e5 det, han siger, selv nu00e1r han er mest overophedet." Lige nu spiller Anything Goes pu00e5 Crucible Theatre i Sheffield i en nyopsu00e6tning instrueret af Daniel Evans. Det er et vu00e6rk, hvor manuskriptet har nydt godt af seks forskellige forfattere gennem u00e5rene (fra P.G. Wodehouse til John Weidman), men kun u00e9n librettist og komponist u2013 Cole Porter u2013 selvom mange af sangene i den nuvu00e6rende version ikke oprindeligt blev skrevet til netop denne forestilling.

Man kan uden tvivl se denne produktions glidebane mod det vulgu00e6re helt ude fra rummet.

Dette er en decideret smaglu00f8s opsu00e6tning af et stykke, der i de rette hu00e6nder kan vu00e6re en endelu00f8s lu00e6kkerbisken af sofistikeret vid, fantastiske melodier og charmerende morskab. Efter at have stu00e5et i spidsen for su00e5 succesfulde opsu00e6tninger af Oliver og My Fair Lady, var forventningerne hu00f8je til, at Evans u2013 sammen med Alistair David (der su00e5 begavet koreograferede de tidligere hits), Nigel Lilley (en yderst talentfuld Musical Supervisor) og Tom Brady (der leverede flot arbejde pu00e5 My Fair Lady) u2013 ville fu00f8lge succesen til du00f8rs. Men de ser ud til at have handlet ind i Aldi i stedet for Fortnum & Masons eller blot Waitrose.

Hvordan? Det spu00f8rgsmu00e5l stillede jeg mig selv konstant, mens jeg su00e5 den ene luftige soufflu00e9 efter den anden blive serveret som en flad pandekage eller en alt for tung sirupsbudding. Castingen er et stort problem, det samme er koreografien, men ogsu00e5 det overordnede koncept; det er bare fundamentalt forfejlet pu00e5 nu00e6sten alle punkter. Hvor der burde vu00e6re stil, er der lummert pjat; hvor der burde vu00e6re ynde, er der ansigtstru00e6kninger; hvor der burde vu00e6re passion, er der pointelu00f8shed. Anything Goes er ikke en julepantomime, og det er heller ikke en 'Carry On'-film. Den er ganske vist proppet med pjat og lidt vovet sjov, men den fungerer kun, hvis energien rettes mod stil, trovu00e6rdige karakterer, romance og evnen til at fu00e5 selv det mest usandsynlige plot til at virke overbevisende. Den har ikke brug for vittigheder om erigeret lem eller overdrevent billige karaktertru00e6k u2013 den har brug for finesse, selvsikkerhed og den perfekte blanding af farce og fornem komedie, der definerer den. Det kreative hold her lader ikke til at have forstu00e5et det.

Det er heldigt, at Porters partitur stadig besidder su00e5dan en sku00f8nhed, energi og varme; tidens tand har ikke bidt pu00e5 det. Brady og det lille orkester spiller glimrende, selvom visse tempi er alt for langsomme, mens andre mangler den puls, de kru00e6ver for at stru00e5le. Produktionen er ogsu00e5 velsignet med et begavet ensemble, der synger formidabelt sammen u2013 de absolut bedste u00f8jeblikke opstu00e5r, nu00e5r koret folder sig ud i fuld vokal pragt. Og det er virkelig fine u00f8jeblikke: There's No Cure Like Travel, Bon Voyage og There'll Always Be A Lady Fair. Det robuste og maskuline herreensemble er fantastisk pu00e5 alle mu00e5der og udgu00f8r rygraden i denne forestilling. Su00e6rligt gode var Jack Evans, Dylan Mason og Adam Rhys-Charles; Bob Harms leverede aftenens bedste pru00e6station som den gangster- og kendiselskende kaptajn u2013 flot stemme, skarp karakter og en fremragende stilfornemmelse. Ingen opsu00e6tning af Anything Goes kan hu00e5be pu00e5 at nu00e5 de hu00f8je tinder uden en sensationel Reno Sweeney, den brandvarme sangerinde, og et bjergtagende stepnummer til at afslutte fu00f8rste akt, nu00e5r titelnummeret bliver fyret af. Desvu00e6rre har denne produktion ingen af delene. Rollen som Sweeney blev oprindeligt skabt til Ethel Merman, su00e5 den kru00e6ver en stemme, der kan 'belte' med masser af power. Debbie Kurup er god til mange ting, men den hu00f8je, rene 'belting' er ikke hendes stu00e6rke side, hvilket bu00e5de Anything Goes og Blow Gabriel Blow led under. Stik imod sit su00e6dvanlige talent fik Davids koreografi de medvirkende til at se ud som om, de ikke kunne udfu00f8re trinene. Resultatet var en flad sodavand, nu00e5r det burde have vu00e6ret dynamit. Den stu00f8rste udfordring i produktionen er at give liv til de papirstynde karakterer og fu00e5 ku00e6rlighedssangene og 'list songs' til at virke oprigtige og friske u2013 en opgave der var for stor for Kurup, Matt Rawle (hvis stemme ikke passede til partituret, og hvis Billy virkede som en blanding af Jimmy Stewart og et stykke mekanisk legetu00f8j), Zoe Rainey (hendes Hope var blottet for hu00e5b, og hendes ku00e6nne stemme blev ikke udnyttet optimalt) og Alex Young (hvis Irma lignede en, der var med i Kander & Ebbs Cabaret snarere end dette show). Hugh Sachs forsu00f8gte at gu00f8re glansrollen som Moonface Martin sprudlende ved at gu00e5 langt over gru00e6nsen for al sund fornuft, charme og komisk tu00e6ft, men resultatet blev en magisterkonference i du00f8dsyg og usjov karakterkomik. Du00e5rlig sang og manglende timing gjorde kun ondt vu00e6rre. I fu00f8rste akt virkede Stephen Matthews til at vu00e6re skåret over samme lu00e6st; hans Lord Evelyn var glu00e6deslu00f8s og overspillet. Men han kom til sin ret i anden akt, og hans Plum Blossom-tilstu00e5else og levering af Gypsy In My Soul viste, at den rette stil og attitude trods alt var mulig her.

Blandt de u00e6ldre medlemmer af castet slap Simon Rouse rimeligt afsted med sin alkoholiserede Elisha Whitney, selvom han ikke var su00e5 besat af penge, som han kunne have vu00e6ret. Jane Wymark smed rollen som Evangaline Harcourt vu00e6k med en beslutsomhed, der var lige su00e5 gennemfu00f8rt, som den var frustrerende. Generelt var den dans, kompagniet blev bedt om at udfu00f8re, mu00e6rk vu00e6rdig og slet ikke den type dans, man forestiller sig ud fra musikken eller den romance og brio, der ligger til grund for den.

Ekscentrisk er mu00e5ske det bedste ord for Richard Kents besynderlige 'op ad vu00e6ggen'-scenografi. Det var svu00e6rt at forstu00e5, hvorfor dette design blev fundet bedst egnet til at understu00f8tte produktionen. Jovist var der mu00e6rkelige gimmicks, der tillod forskellige samtidige perspektiver (ovenfra og direkte forfra) af en hovedsageligt statisk kulisse, men rummet var rodet, og der var hverken farve eller energi i omgivelserne. Kostumerne hjalp heller ikke meget; det gik vu00e6rst ud over stakkels Zoe Rainey i en ru00e6kke uflatterende og uforklarligt grimme outfits.

Styrken i Porters tekster og musik er dog su00e5 stor, at selv nu00e5r de behandles stedmoderligt, som det for det meste er tilfu00e6ldet her, er der stadig en ubeskrivelig storhed, der sikrer en vis fornu00f8jelse. Publikum vil vippe med fu00f8dderne, nynne med og gu00e5 derfra med en form for tilfredshed. Men det er milevidt fra den slags berusende glu00e6de, man burde opleve. Nej. Dette var en opsu00e6tning af Anything Goes, hvor det virkede som om, alt var tilladt u2013 'anything goes'. Desvu00e6rre er titlen ikke ment som en opfordring til instruktu00f8ren eller koreografen. Datoer og spillesteder for den nationale turnu00e9 af Anything Goes er listet her.