ANMELDELSE: Don't Look Away, Pleasance Theatre ✭✭✭✭

Mark Reed anmelder NOVAE Theatres opsætning af Grace Chapmans stykke Don't Look Away, som lige nu spiller på Pleasance Theatre i London.

Foto: Ryan Cowan Don't Look Away

Pleasance Theatre, London

4 stjerner

Bestil billetter

I et land med dybt splittede holdninger til immigration, præget af en ophedet mediedækning der skaber frygt og mistillid, forsøger Don’t Look Away – en spændende og aktuel nyproduktion – at dissekere disse synspunkter og vores fælles reaktion på den internationale flygtningekrise.

Teaterstykket starter i 2015 i et lokalt medborgerhus. Rengøringsassistenten Cath er ved at færdiggøre sin vagt, da en ung syrisk mand ved navn Adnan træder ind, dækket af mel og i desperat brug for hjælp. Cath indvilger tøvende i at lade den unge mand blive – en beslutning, der vil ændre hendes liv for altid. Dette er kernen i det gribende drama, skrevet af Grace Chapman og produceret af NOVAE theatre, som udspiller sig over 90 minutter på The Pleasance Theatre i Islington.

Produktionen har en minimalistisk scenografi bestående af et køkkenmodul med skabe, et lille bord og to stole. Bag scenen ses en træramme beklædt med gaze, der minder om en moderne vinduesramme. Dette bruges sparsomt, men effektivt som et teatralsk greb, når det belyses bagfra og oplyser skuespillerne, mens de kigger gennem gazen ud på publikum.

Foto: Ryan Cowan

I centrum for forestillingen står en hjerteskærende fænomenal præstation af Julia Barrie i rollen som Cath. Ved første øjekast virker hun måske naiv ved så hurtigt at lukke Adnan ind i sit liv, men Barries præstation er så nuanceret, at vi tror fuldt og fast på hver eneste beslutning, hun tager. Hun skildrer fornemt Caths udvikling – en ensom kvinde, der savner kontakt med sin søn, og som ihærdigt følger alle lovlige veje for at hjælpe Adnan med at få ophold i Storbritannien. Men jo mere desperat Adnans situation bliver, desto mere mudret bliver vandene, og den rette vej bliver sværere at gennemskue. Barries formidable spil holder os fanget hele vejen igennem.

Vi ser også stærke biroller fra Robert Hannouch og Brian Fletcher. Hannouchs portræt af Adnan er smukt og rørende; han giver os en entusiastisk og charmerende ung mand, der er desperat efter at skabe sig et nyt liv her i landet og blive genforenet med sin lillesøster.  Fletcher leverer en overbevisende præstation som Caths unge søn, der er frustreret over moderens store engagement i Adnans sag, fordi han egoistisk (men fuldt forståeligt) forventer at være centrum i hendes verden.

Stykket eskalerer for alvor, da Jamie vender hjem. Det bygger op til et intenst klimaks, hvor Cath presses til det yderste og tvinges til at træffe en uigenkaldelig beslutning.

Handlingen i stykket bliver afbrudt af bevægelsessekvenser, som fungerer som et fint modspil til de dialogtunge scener, men de har en tendens til at trække lidt for længe ud og kan indimellem virke en smule klodsede. Produktionen har også et par didaktiske øjeblikke, hvor karaktererne bruges som talerør for stykkets centrale tematikker frem for at lade temaerne flyde naturligt gennem dem. Det er dog småting i en gennemført fremragende forestilling.

Da jeg forlod teatret, spurgte jeg mig selv, hvad jeg ville gøre i Caths sted. Hvad ville jeg vælge, hvis jeg stod mellem det rigtige og det lette? Det er efter min mening kendetegnet ved et fantastisk teaterstykke – et stykke, der får os til at sætte spørgsmålstegn ved os selv og verden omkring os.

BESTIL BILLETTER TIL DON'T LOOK AWAY NU