ANMELDELSE: Gertrude - The Cry, Theatre N16 ✭✭✭✭

Izabella Urbanowicz (Gertrude) og Alexander Hulme (Claudius). Foto: Roy Tan Gertrude: The Cry

Theatre N16

15. juni 2016

4 Stjerner

Bestil nu

Enhver, der tror, at Shakespeare kun handler om fine kraver og lunefuld romantik, ville få sig et chok, hvis de besøgte et pub-teater i Balham i denne uge. Howard Barkers mørke og snuskede fortolkning af Hamlet er muligvis en af de mest rå forestillinger i London lige nu og byder på en tankevækkende, om end foruroligende aften.

Hamlets mor, Gertrude, er placeret i centrum af denne radikale gendigtning; umiddelbart efter at have dræbt sin mand, indleder hun et forhold til den betagede Claudius til stor skræk for sin plagede søn. Stykket følger Gertrude, mens hun forelsker og afelsker en række forskellige mænd og kæmper for at holde styr på sit kaotiske familie- og privatliv.

Izabella Irbanowicz. Foto: Roy Tan

Barkers stykke er af og til blevet beskyldt for at være kvindefjendsk, og det er let at se hvorfor. Gertrudes liv synes at dreje sig om sex og sko, og gennem sine feminine listigheder virker hun til at ødelægge lykken for alle, hun møder.

Når det er sagt, fremstilles hun som så klog og forførende, at Barker lige præcis slipper afsted med det. Gertrude trækker konstant i trådene og manipulerer mændene i sit liv, indtil hendes forstand gradvist falder fra hinanden.

Barkers manuskript er smukt lyrisk, og han har en sand gave for ordkunst. Han er dog alt andet end subtil; Gertrude lovprises og dyrkes obsessivt fra første minut (jeg havde skrevet 'ubarmhjertig' i min notesblok efter kun 15 minutter). Barker er sikkert en flink fyr, men baseret på hans manuskript forestiller jeg mig ham lidt som sin fremragende skrevne Hamlet; en mand med ét i hovedet.

Alexander Hulme (Claudia), David Zachary (Albert) og Izabella Urbanowicz (Gertrude). Foto: Roy Tan

Izabella Urbanowicz er en fængslende Gertrude, selvom hun ser en kende ung ud til karakterens 34 år. Hun bevæger sig omkring på scenen med en intensitet, der mere end lever op til Gertrudes stjernestatus. Hun gør Gertrude akkurat sympatisk nok til at være troværdig, samtidig med at hun fanger hendes oprørende undertoner.

Min yndlingspræstation var dog Jamie Hutchins som den følsomme og forvirrede Hamlet. I et stykke, hvor alverdens uhumskheder finder sted, var det befriende at have en karakter med en stærk følelsesmæssig kerne. Hutchins formidler rørende Hamlets skrøbelige mentale tilstand og frustration over sin mor, der har mistet kontrollen; det var en enormt kompleks og helstøbt præstation – Hutchins er bestemt værd at holde øje med.

Jamie Hutchins. Foto: Roy Tan

Stykket er to meget lange timer (de valgte klogt at tilføje en pause til den forestilling, jeg overværede), og Barkers ofte cirkulære dialog kunne have haft gavn af en kærlig hånd fra en redaktør, især ved at skære i den noget overflødige fortællerstemme.

Felicity Reids scenografi var flot udført; en rå catwalk, der gav produktionen en intim følelse. Når det er sagt, var projektionerne på bagvæggen ikke særlig effektive og fungerede mest som en distraktion.

Chris Hislops instruktion er skarpsindig, og selvom visse dele rykker ved grænserne, føles hverken nøgenheden eller sexscenerne på nogen måde overflødige. Selvom det er et udfordrende og kompliceret stykke, var det velspillet nok til at udgøre en underholdende aften i teatret.

GERTRUDE - THE CRY SPILLER INDTIL D. 30. JUNI 2016 PÅ THEATRE N16. BESTIL NU