ANMELDELSE: Killer Joe, Trafalgar Studios ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Orlando Bloom i Tracy Letts' Killer Joe, som nu spiller i Trafalgar Studios i London.

Orlando Bloom som Killer Joe Cooper. Foto: Marc Brenner Killer Joe Trafalgar Studios

5. juni 2018

4 Stjerner

Bestil billet nu

De bliver kaldt 'trailer park trash' – de amerikanere, der er faldet igennem den amerikanske drøm og er landet hårdt på samfundets overgroede fundament. Chris har udtænkt en plan for at få fingrene i sin mors arv, som han mener skal tilfalde hans søster Dottie. Moderen forsøgte at dræbe Dottie som spæd, hvilket angiveligt har efterladt hende hjerneskadet (selvom hun virker langt klogere end sin bror). Han overbeviser sin far, Ansel, om planen, og de hyrer Killer Joe Cooper, en detektiv der bijobber som lejemorder. Han kræver ikke kontant betaling up-front, men forlanger i stedet Dottie som sikkerhedspant. Da pengene udebliver, begynder Killer Joe naturligvis at udøve sin hævn over alle dysfunktionelle familiers moder.

Orlando Bloom som Killer Joe Cooper. Foto: Marc Brenner

Det store trækplaster her er Orlando Bloom, og han kunne ikke have valgt en mere perfekt rolle til at gøre op med sit pæne image fra de store filmfranchises. Slesk og voldelig dominerer Bloom scenen, primært gennem stilhed og rovdyrsagtige bevægelser. Han udstråler dominans gennem ro; denne mand viger ikke fra pladsen, og selv når han kortvarigt er nøgen, tager han sig god tid til at forlade rummet, mens familien bliver mere og mere rædselsslagne for ham. Selvom han vokalt er en anelse ensformig (lidt mere variation mellem ømhed og vold ville løfte rollen yderligere), fanger han publikums fulde opmærksomhed hele vejen igennem. Som Dottie er Sophie Cookson fremragende; hun udstråler sårbarhed og uskyld, men leverer også de skarpe nuancer effektivt. Adam Gillen gnistrer af energi ligesom de lamper, der hele tiden kortslutter i traileren, Neve McIntosh rammer plet som den rapkæftede og manipulerende stedmor Sharla, og Steffan Rhodri er glimrende som farmand Ansel, der aldrig bevidst viser omsorg.

Adam Gillen og Steffan Rhodri som Chris og Ansel Smith i Killer Joe. Foto: Marc Brenner

Noget af symbolikken er en anelse for tydelig – for eksempel måden lyset flimrer på, når Joe viser sit sande ansigt som seksuelt rovdyr – og lyssætningen er visse steder lidt excentrisk. Men musikken er fremragende og passer perfekt til handlingen, og Grace Smarts formidable scenografi er klaustrofobisk og bringer salen helt tæt på begivenhederne.

Orlando Bloom som Killer Joe Cooper og Sophie Cookson som Dottie Smith i Killer Joe. Foto: Marc Brenner

Hvor visse nutidige dramatikere synes at vige tilbage fra de konfrontatoriske situationer, de selv har bygget op, går Tracy Letts' stykke fra 1993 direkte efter struben. Det er et foruroligende stykke, humoren er kulsort, og hvis man ikke føler sig utilpas over Joes syn på kvinder og vold, bør man tjekke sit moralske kompas. Letts komplicerer desuden vores reaktioner ved at gøre Joe til den eneste person, der kan bringe Dottie frelse og redning. Måltidet med takeaway-kylling er det mest intense og gribende middagsselskab, siden Macbeth havde venner til middag, og Simon Evans' knivskarpe instruktion trækker spændingen helt ud mod en fængslende og hylende morsom finale, der når græske højder af familiær tragedie og komik. Letts sprænger myten om, at familien er et system baseret på ubetinget kærlighed, og at hjemmet er et fristed. Opsætningen af denne amerikanske klassiker er både gribende og morsom – den må man ikke gå glip af!

BESTIL BILLETTER TIL KILLER JOE NU