ANMELDELSE: My Mum's A Twat, Summerhall, Edinburgh Fringe ✭✭✭

Mark Ludmon anmelder Anoushka Warden i hendes eget stykke My Mum’s a Twat på Summerhall under Edinburgh Fringe

My Mum’s a Twat Summerhall, Edinburgh Fringe

Tre stjerner

Bestil billetter

Anoushka Warden fik et stort hit med sit første teaterstykke, My Mum’s a Twat, da det havde premiere sidste år på Londons Royal Court. Med Patsy Ferran i hovedrollen vandt denne monolog publikums hjerter med sin ærlige og vrede beretning om et barn, der lades i stikken af en mor, som er blevet opslugt af en new-age-sekt. Forestillingen er nu tilbage i en ny udgave, hvor Warden selv fremfører sit stykke, der beskrives som en "upålidelig version af en sand historie, filtreret gennem en tåget hukommelse og en livlig fantasi".

Ferran, der vandt en Olivier-pris for Summer and Smoke i år, er en svær skuespiller at løfte arven efter – især for Warden, der indleder forestillingen med at fortælle os, at hun ikke er professionel skuespiller. (Udover at være dramatiker er hun presse- og PR-chef på Royal Court.) Dette afspejles i hendes levering, som ironisk nok sjældent føles som en karakter, der virkelig har gennemlevet disse oplevelser og følelser. Der er dog mindeværdige øjeblikke, hvor Warden lader til at træde ud af rollen som tekstformidler bag mikrofonen og i stedet giver slip i oprigtige udbrud af vrede og nag over det, der formodentlig er en version af hendes egen barndom.

Vi deler forargelsen over en mors beslutning om at prioritere sin "hamrende skøre overtro" højere end omsorgen for sin datter ved at dedikere sit liv til et retrætecenter i Canada i hengivenhed til en manipulerende guru. Undervejs kan man høre publikum gisp af indignation. Men for det meste fortælles historien med den humor, der kommer med afstand, hvor de absurde sider af oplevelserne findes frem sammen med morsomme observationer om det at vokse op.

I Debbie Hannans iscenesættelse har denne nye version en helt særlig appel, fordi den opføres af forfatteren selv. Uanset hvor meget af det der rent faktisk er "sandt", er der altid noget fængslende ved at se en dramatiker fremføre sit eget værk, især i en rolle, der bunder i egne erfaringer.

Spiller frem til 25. august 2019