ANMELDELSE: Platform Plays – Bright. Young. Things. og Heavy Weather

Paul T Davies anmelder Platform Plays: Bright. Young. Things og Heavy Weather udgivet af Nick Hern Books.

Platform Plays – Bright. Young. Things og Heavy Weather. Nick Hern Books.

4 stjerner

Platform-serien, der blev lanceret i 2015, tilbyder skuespil til store ensembler med enten rent kvindelige eller overvejende kvindelige roller, skabt til skoler, amatørteaterforeninger og ungdomsteatre. Det er et samarbejde mellem Nick Hern Books og Tonic Theatre, hvis direktør, Lucy Kerbel, reagerede på forskning, der viste, at selvom størstedelen af medlemmerne i ungdomsteatre er piger/kvinder, bliver de kvindelige karakterer ofte tilsidesat til fordel for mandlige hovedroller. Tonics ambition er at støtte teatret i Storbritannien i at opnå større ligestilling mellem kønnene. Disse stykker udfordrer forestillingerne om kvindelige stemmer og erfaringer ved at sætte unge kvinder i centrum, uden at udelukke de mandlige deltagere i gruppen. Disse to nye stykker, der følger efter de første tre Platform-spil, er nutidige, relevante for unges liv og tilbyder et fremragende spænd til grupper, der gerne vil udfordres.

Bright. Young. Things af Georgia Christou benytter en struktur, som mange unge vil genkende – reality-tv-konkurrencen. Her er jagten gået ind på at finde Storbritanniens "Golden Brain", det klogeste unge talent. Det er et stykke, som jeg tror, mange unge vil nyde at medvirke i, og der er masser af humor. Jeg var vild med producerne, som kan spilles af et vilkårligt antal skuespillere, så længe de bevæger sig ensartet – en homogen gruppe af sleske manipulatorer, der lægger manuskriptet til deres show. Man genkender straks de kiksede værter og dommere samt deltagerne, der er nuancerede karakterer. Ved et tilfælde ender Rochelle i finalen; hun er livlig og intelligent og nægter at passe ind i den form, producerne har tiltænkt hende, og én efter én indser de andre deltagere, at det her heller ikke er det, de ønsker. Det er et begavet stykke om identitet, forældrepres og medierne, og det besidder en enorm energi.

Heavy Weather af Lizzie Nunnery er en smule mørkere i tonen og fører os tilbage til bekymringerne fra før COVID-19, idet stykket minder os om, at klimakrisen stadig er et af de vigtigste emner. Mona, en outsider, er blevet opdraget af sin storesøster Elin, efter deres mor forlod dem for at føre kampagne og protestere for miljøsager. Da Mona får et glimt af sin mor på en skærm, rejser hun til en klimademonstration for at finde, konfrontere og slutte sig til sin mor, Lucinda. Men hun finder kaos; moderen er selvisk, og problemstillingerne er mere komplekse, end hun troede. Hvis alt dette lyder tungt – og det er et stærkt budskab – så væver Nunnery hylende morsomme og tankevækkende møder ind i teksten med en influencer, en guru, oversensitive frivillige og, med mindelser om Bright Young Things, en historiefortæller, der insisterer på at forme Monas fortælling til en historie om vrede og protest. Stykket indeholder også musik med fabelagtige tekster, der understøtter budskabet, og det sitrer af liv og nødvendighed.

Begge dramatikere giver rig mulighed for, at grupperne kan sætte deres eget præg på forestillingen; manuskripterne giver masser af frihed til de medvirkende. Det slår mig også, at med afstandsregler in mente er der roller nok til, at mindre grupper kan arbejde med teksten hver for sig frem for blot én stor gruppe – måske ved at skabe to kontrasterende versioner af det samme stykke. Enhver ungdomsteaterinstruktør, dramalærer og amatørteatergruppe bør tjekke disse stykker og de øvrige i Platform-serien ud. Som Kerbel udtaler, er ungdomsteatret maskinrummet for fremtidens teaterskabere, og her er fremragende brændstof til at drive den udvikling fremad.