ANMELDELSE: Summer Street, Waterloo East Theatre ✭✭✭✭

Douglas Mayo anmelder Summer Street - den hylende morsomme australske sæbeopera-musical af Andrew Norris, som lige nu spiller på Waterloo East Theatre.

Ensemblet i Summer Street. Foto: Simon Snashall Summer Street Waterloo East Theatre

16. maj 2019

4 Stjerner

Bestil billetter

Som australier husker jeg tydeligt min barndom, da Neighbours og Home and Away ramte skærmen. Neighbours overlevede kun få uger, før den blev droppet, flyttet til en ny kanal og delvist genbesat, hvilket skabte et kæmpe hit. Da begge serier stadig ruller over skærmen i mange lande verden over, er det ingen overraskelse, at den australske soap nu er blevet genstand for en musical-behandling – i hvert fald på sin egen facon.

Andrew Norris har nemlig skabt denne australske sæbeopera-musical med et solidt glimt i øjet. Intet er helligt – fra lokationerne til skuespillerne og de rædelsfulde manuskripter. Vi befinder os til femårs-reunion for de medvirkende fra Summer Street, en nu lukket soap, der kørte i omkring femten år på flimmeren. Det unikke ved Summer Street var, at det var en musical-sæbeopera! Ved at lukrere på den pop-succes, som medlemmer af andre soaps opnåede, forsøgte Summer Street at skabe stjerner og hits gennem musical-elementer indbygget i serien.

Som musical-nørd frygtede jeg ærligt talt, at jeg var på vej ind i den syvende cirkel af helvede, men jeg er glad for at kunne sige, at det langt fra var tilfældet. Melodierne er, præcis som præmissen, ren parodi med en gavmild dosis af noget, der lyder mistænkeligt meget som Stock, Aitken and Waterman. Driver sangene plottet fremad? Tja... måske! De er dog ret iørefaldende og herligt overfladiske, men når man ser på karaktererne i denne soap, passer de perfekt ind.

Myke Cotton og Simon Snashall i Summer Street. Foto: Simon Snashall

Vores fire eks-skuespillere Steph (Julie Clare), Bruce (Simon Snashall), Paul (Myke Cotton) og Angie (Sarah-Louise Young) er ikke ligefrem kommet sovende til succesen siden seriens afslutning. De håber, at denne særudgave kan hjælpe dem tilbage i rampelyset. Og hvem går op i, at de karakterer, de spillede, næsten alle blev skrevet ud af serien før lukketid? Det er jo en soap!

Dette formidable ensemble bebor ubesværet Summer Streets verden, både foran kameraet og bag kulisserne. En særlig ros skal lyde til Myke Cottons fabelagtige kasket med indbygget 'mullet'-frisure, som fik mig til at grine højlydt flere gange.

Showets fragmenterede struktur havde en tendens til at bremse det naturlige flow i komikken, men med fire personligheder på scenen, der er større end livet selv, får man ikke meget tid til at dvæle ved det. De australske accenter sidder lige i skabet (Steph faldt dog lejlighedsvis over i det sydafrikanske), men det er på den rette halvkugle, så hun er tilgivet. Norris har givet sine Summer Street-karakterer velkendte navne som Dr. Marl og Mrs. Mingle, og situationerne skaber masser af grin og en generel nostalgisk følelse af svundne årtier, uden at publikum behøver mere end et overfladisk kendskab til de australske klassikere.

Det resulterer i knap to timers let underholdning, rig på komisk nostalgi for de serier, der engang opslugte folks liv, og den britiske panto-tradition. Norris betragter det australske soap-fænomen meget gennem en brites briller, og der var øjeblikke, hvor jeg følte mig stolt over, at en af Australiens største tv-eksporter er blevet taget så meget til hjertet og derefter kærligt parodieret af fans, heriblandt Norris selv.

Efterhånden som forestillingen finder sin form, håber jeg, at et par små skønhedsfejl bliver rettet – særligt tempoet i leveringen, som indimellem gjorde dialogen lidt utydelig og svækkede de komiske pointer.

Summer Street er et godt grin; sangene (hvoraf mange er langt mere mindeværdige end de seneste års Eurovision-bidrag) vil bringe et smil frem på læben og fjerne tankerne fra den virkelige verden for en stund. Når alt kommer til alt, handler sæbeoperaer jo netop om eskapisme.

BESTIL BILLETTER TIL SUMMER STREET