TILBAGEBLIKSTORSDAG: Amy West

I denne uges Throwback Thursday taler Sarah Day med Amy West, der i aftes havde premiere i castet på Hairspray på London Coliseum.

Hvilken forestilling var din allerførste som barn, og hvad var det, der fangede dig ved teaterverdenen?

Jeg lavede faktisk ikke rigtigt professionelle forestillinger som barn. Jeg var med i shows på min lokale danseskole hvert andet år, fra jeg var tre. Det, der trak mig ind i teaterverdenen, var min rene kærlighed til det. Mit kendskab til musicals var ikke særlig stort dengang, men jeg elskede at se de gamle film med Gene Kelly og Fred Astaire. Jeg nød at danse, og jeg fik altid at vide, at man skal vælge et job, der gør én glad – så føles det aldrig som arbejde.

Stort tillykke med rollen i 'Hairspray'! Fortæl os lidt om forestillingen, din audition og prøveforløbet, og hvordan det har været at arbejde midt i en pandemi.

Mange tak! Auditions var helt tilbage i 2019. Jeg var i Cardiff på det tidspunkt med Annie, så jeg vågnede kl. 5 om morgenen for at nå det første tog, var til audition og skyndte mig så tilbage til forestillingen, så det hele er lidt af en tåge for at være ærlig. Men det var en danserunde til 'The Nicest Kids In Town', derefter en sangprøve. Anden runde var endnu en danse-audition til 'You Can't Stop The Beat', og så sang igen. Finalen bestod af både dans og tekstmateriale. Det var faktisk hurtigt og smertefrit. Vi nåede to dages prøver, før lockdown ramte! Det er helt vildt. Heldigvis oprettede vi en WhatsApp-gruppe, før vi tog hver til sit, så vi bevarede det tætte sammenhold i kompagniet, hvilket var fantastisk.

Hvad er din proces, når du skal finde ind i en karakter til en forestilling? 

Da jeg er swing, er det ikke altid, jeg har tid til en lang proces. For mig handler det bare om at prøve at nyde det, da første gang jeg overhovedet laver forestillingen, er foran et betalende publikum. Hvis jeg skal være ærlig, handler det mest om at forberede sig på det 'track', jeg sandsynligvis bliver kastet ind i først – gå deres placeringer og harmonier igennem og prøve at nyde det så meget som overhovedet muligt.

Hvorfor er teater vigtigt for dig? Teater er eskapisme. Især det sidste år har folk haft brug for det mere end nogensinde... så det at få teatret tilbage tror jeg er noget, folk har brug for mere, end de selv indser. At blive taget med et andet sted hen og have to timer uden bekymringer eller stress – og især med noget som Hairspray, der berører så mange aktuelle emner (som Black Lives Matter-bevægelsen). Det er en forestilling fyldt med håb, ren glæde og accept. Teaterbranchen efterspørger mere mangfoldighed i både cast, det kreative hold og crewet. Fortæl os, hvad det betyder for dig. Kan du mærke en positiv ændring i atmosfæren, eller har branchen stadig lang vej igen?

Jeg følte egentlig ikke førhen, at branchen havde så lang vej igen. Men jeg er også heldig at være en del af et utroligt mangfoldigt kompagni, der er åbent for at tage de her snakke og lære fra sig til folk som mig. Jeg har allerede lært så meget af mine kolleger; det er et fantastisk sammenhold at være en del af, og jeg føler mig meget privilegeret. Det har dog fået mig til at indse og åbnet mine øjne for, at vi stadig har lang vej igen. Ja, vi hugger en hæl og klipper en tå lidt efter lidt, og gradvist sker der noget. Men ja, vi er ikke i mål endnu.

Hvordan har du holdt kreativiteten ved lige under lockdown?

Jeg har været så heldig at få lov til at undervise på nogle fantastiske skoler, både via Zoom og personligt. Det har virkelig holdt mig i gang. Jeg er også begyndt at male og tegne igen, hvilket har været skønt at genoptage.

Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder fra scenen?

Der er så mange! Mit bedste minde var, da jeg var Associate på Annie. Det har været en drøm for mig, og at Nick Winston og David Ian stolede på mig med det ansvar, er noget, jeg altid vil være taknemmelig for. Det var en meget følelsesladet og stolt premiereaften. Og det sjoveste... gud, der er virkelig mange. Jeg har mistet tællingen over, hvor mange gange jeg har lavet et ordentligt styrt på scenen.

Hvilke tre ting kan man altid finde i din garderobe? F.eks. lykkebringere, ting der hjælper dig på scenen, blå M&Ms...

Uhh, sheet masks. Jeg elsker en ansigtsmaske. Især som swing, hvor man kan have masser af tid. En notesbog... jeg er stadig 'old school' og foretrækker at skrive tingene ned i hånden. Min baggy Zara-striktrøje... den er så slidt, men det er den, jeg bor i, når jeg er i teatret.

Hvis dit liv var en forestilling, hvad skulle den så hedde og hvorfor?

Den er svær. Øhm... det ville nok blive et klassisk Essex-udtryk. Jeg joker altid med min dialekt, men jeg er stolt af mine rødder, så det skulle nok være noget i retning af "Shut Up", "Drop me Out" eller "Oh my Christ", haha.

Det har været et rigtig hårdt år for nye skuespillere, der er dimitteret til branchen. Hvilket råd vil du give til alle de nyuddannede?

Lad være med at sammenligne dig selv med andre. Hold dig til din egen vej og fokusér på dig selv. Og behandl andre, som du selv vil behandles – det rækker langt i den her branche. Men hold fokus på dit eget... din tid skal nok komme.

BESTIL BILLETTER TIL HAIRSPRAY I LONDON HER