TILBAGEBLIK: Karl Queensborough

I denne Throwback Thursday taler Sarah Day med Karl Queensborough, mens han venter på at vende tilbage til "the room where it happens" i Hamilton.

Karl Queensborough Hvad var den allerførste forestilling, du lavede som barn, og hvad fik dig ind i teaterverdenen?

Den første, der virkelig står klart, var 'Et Juleeventyr'. Jeg spillede 'Bob Cratchit', og det var her, jeg for alvor begyndte at nyde skuespilprocessen. Det var de første gnister af passion, der lagde grunden til den karriere, jeg ville forfølge. Jeg var omkring 9 år, da jeg var med i det stykke. Men jeg ville nu helst have spillet Scrooge!

Stort tillykke med rollen som den ikoniske Alexander Hamilton! Hvordan er det at være i 'the room where it happens'?

Jeg må stadig knibe mig selv i armen over, at jeg får lov at spille denne enorme rolle. Den rejse, han gennemgår i løbet af stykket, er intet mindre end spektakulær. Hvis du havde fortalt mig for et par år siden, at jeg ville leve af at rappe på en scene med amerikansk accent, ville jeg have troet, at der var noget galt med dig. For mig er det altid min første entré; min første replik er at sige min karakters navn. Publikums reaktion får dig virkelig til at føle, at du hører til der. Energien er fantastisk. Jeg savner det, men vi er tilbage meget snart!

Fortæl os om den sidste aften, før branchen lukkede ned på grund af pandemien. Hvad gik gennem dit hoved, og hvad glæder du dig mest til ved genåbningen?

Sjovt nok var jeg faktisk ikke i landet, da det hele lukkede. Jeg var på ferie i Dubai i den sidste uge, teatrene var åbne. Timingen var helt vild; jeg tog til Dubai og kom aldrig tilbage og spillede Hamilton igen! Men ugen før jeg tog afsted, kunne man se flere og flere med mundbind blandt publikum, og vi i castet spekulerede på, om forestillingen mon ville lukke. Dagen efter jeg kom hjem fra ferie, lukkede grænserne i Dubai, så jeg kunne ikke have timet det bedre, om jeg så havde prøvet!

Karl Queensborough Hvad er din proces, når du skal finde ind i en karakter til en forestilling? 

Min opdagelsesrejse begynder i prøvelokalet, hvor jeg opbygger relationer til mine medspillere. Man kan have en idé om, hvordan en karakter vil blive portrætteret af andre, men det er først, når man træder ind i rummet, at det rigtige arbejde starter, og man samarbejder med instruktøren om at forene ens visioner for karakteren og stykket. Jeg elsker at få det op at stå og udforske den verden; jeg er stor fan af tekstanalyse (Stanislavski) og laver alt det hjemmearbejde inden første dag. Nogle gange bliver jeg lidt længere efter prøverne for også at udforske tingene fysisk (Michael Chekhov). Det handler om at få teksten ind i kroppen, så det ikke bare er en øvelse i at lære replikker, men at man taler fra et sandfærdigt sted.

Hvorfor er teater vigtigt for dig?

Det tilbyder folk en flugt fra hverdagen. Tænk over det: Du er i et rum fyldt med hundredvis af fremmede, og efterhånden som du bliver opslugt, glemmer du dem og bliver suget ind i historien. De øjeblikke, hvor man glemmer, at man ser en optræden. Det er en chance for venner og familier for at rykke sammen og opleve kunst. At blive underholdt, rørt til tårer eller knække sammen af grin.

Karl Queensborough venter i kulissen i Hamilton Teaterbranchen efterspørger mere mangfoldighed i deres cast, kreative hold og crew. Fortæl os, hvad det betyder for dig. Føler du en positiv ændring i atmosfæren, eller har vores branche stadig lang vej igen?

Der er helt sikkert stadig lang vej igen. Det, man ser på scenen, bør repræsentere den verden, vi lever i. Hver eneste person i det publikum skal kunne spejle sig i dem på scenen, især de unge, så de ved, at det er muligt for dem at nå de mål. Ikke nok med det, så har vi brug for en massiv forandring i mangfoldigheden bag scenen. Jeg kan tælle på én hånd, hvor mange ikke-hvide personer jeg har set arbejde backstage for at få forestillingerne til at køre hver aften. Og jeg har gjort det her i 13 år nu. Vi har alle brug for nogen at betro os til og relatere til.

Hvordan har du holdt dig kreativ under nedlukningen?

Ja, jeg har bestemt gjort mit bedste. Voiceover-arbejde har været min redning det seneste år. Jeg har brugt tiden på at opdatere mit showreel, deltage i online workshops, få taget nye headshots, medvirke i nogle kortfilm, skrive musik og netværke. Men jeg har også indset, at det er vigtigt at hvile og lade op.

Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder fra scenen?

Intet kan forberede dig på at stå i en Cabinet Battle-scene i Hamilton og mærke skridtet i dit kostume revne, fordi du følte dig sej og forsøgte dig med et form for air-guitar-hop. Og vi taler ikke om en lille revne; den gik næsten helt ned til knæene (gudskelov har vi flere lag indenunder). Jeg var nødt til at blive på scenen i næsten 20 minutter efter det. Hamilton kræver meget! Der findes intet som live-teater, vel?

Hvis dit liv var en forestilling, hvad ville den så hedde og hvorfor?

'A million things that go'

(Fordi jeg er en meget aktiv person, en sand ekstrovert. Og det er derfor, jeg bruger meditation til at berolige mit sind og være mere til stede. Forstue mig ikke, jeg elsker min energi, og den har man brug for som skuespiller, men det er godt at vide, hvornår man skal bruge den til sin fordel).

Det har været et rigtig hårdt år for nye skuespillere, der er dimitteret til branchen. Hvilket råd vil du give til alle de nye dimittender?

Bare det at vide, at alle er i samme båd her. Og folk i branchen ved godt, hvad I har gået igennem. At man ikke får en agent lige efter teaterskolen er slet ikke verdens undergang. Der er altid måder at skabe kontakt på, netværke og møde nye mennesker. Glæd jer også over den overflod af teater, TV og film, der vil strømme ind. Der er masser af muligheder!

Bliv ved med at arbejde på dit håndværk, din stemme og dit fysiske velvære. Træningen stopper aldrig – jeg blev færdig i 2015, og jeg lærer stadig hen ad vejen! Pas også på dit mentale helbred.

Musicalen Hamilton vender tilbage til Victoria Palace Theatre fra den 19. august 2021.