ANMELDERNES VALG: Top 10 over de bedste nye West End-forestillinger den 30. juni 2015

Hvilken forestilling skal du se først i London?

Vi har samlet denne liste for at spare dig besværet med selv at finde ud af det! Det er blot vores vurdering – og alle har jo deres egen – baseret på vores anmelderes indtryk. Vi opdaterer listen løbende, så nye opsætninger kommer på din radar, og vi tager højde for det, når der sker udskiftninger i det oprindelige cast.

Teaterstykker, der har spillet i mere end tre år, er ikke medtaget – dette er en liste over nye eller relativt nye produktioner i London.

Så se at få dem set!

1. To Kill A Mockingbird (Dræb ikke en sangfugl)

Timothy Sheaders aldeles bjergtagende, smukke og intenst gribende opsætning af To Kill A Mockingbird spiller netop nu på Barbican Theatre. Den er ikke bare tæt på perfekt på alle måder – den er absolut perfekt på alle måder. Når det gælder storslået historiefortælling og fremragende ensemble-skuespil, der bærer en detaljerig og utrolig vedkommende – men guddommeligt enkel – fortælling frem, findes der intet i London lige nu, der kan måle sig med denne produktion (bortset fra Gypsy).

LÆS VORES ANMELDELSE

2. The Elephant Man

Ved første øjekast ligner det en simpel historisk fortælling med et par store stjerner; klassisk stof, men med potentiale til at nå de helt store højder. Ellis ser dog ud over det, og selvom castingen unægtelig er stjernespækket, er dette en eftertænksom, skarp og i sidste ende rystende refleksion over tolerance, konventioner, accept og kærlighed.

LÆS VORES ANMELDELSE

Foto: Richard Davenport 3. Second Soprano

I denne teatersæson, hvor markeringen af Første Verdenskrigs udbrud fylder meget, er mange af de mest vellykkede dramatiske satsninger i det mindre format. På mange måder er dette fine parløb, skrevet af Martha Shrimpton og Ellie Routledge og fremført af Shrimpton og Olivia Hirst, spejlbilledet af Stony Broke in No Man’s Land, som jeg anmeldte her for nylig. Begge er virtuose opvisninger i skuespilhåndværk, der trækker på flere genrer, skaber et væld af roller og blander stemning, musik og ord til en udefinerbar og unik blanding af humor og patos. Resultatet er en mindemarkering, der føles mere kompleks og i sidste ende mere rørende end en traditionel narrativ eller historisk tilgang.

LÆS VORES ANMELDELSE | BESTIL BILLETTER

Asking Rembrandt. Foto: Chris Gardner 4. Asking Rembrandt

Der er ikke meget plads at gøre med ovenpå hos Old Red Lion, men det kreative team under ledelse af instruktør Jonathan Kemp har skabt en fleksibel og veludført scenografi. Den udgør en teksturrig baggrund for stykket, fyldt med relevant kunstnerisk rod og smukke stoffer – bevidst teatralsk på en måde, der passer perfekt til malerierne fra denne periode i Rembrandts liv. Den intime atmosfære og det præcise skuespil drager dig hurtigt ind i relationerne og temaerne, hvilket resulterer i en både intellektuelt udfordrende og hjertevarm aften i teatret. Stykket spiller frem til midten af juli og er givende på alle områder. Og du kommer måske aldrig til at se på handsker på samme måde igen...

LÆS VORES ANMELDELSE

Foto: Johan Persson. 5. The Audience

The Audience, skrevet af Peter Morgan og instrueret af Stephen Daldry, er en af de sjældne teateroplevelser, der favner og forløser alle mediets muligheder i en rig, perfekt afstemt refleksion over det britiske monarki, premierministerembedet og det britiske samfunds udvikling. Det er sjældent, man føler, at man kunne blive ved med at lytte til og se på dramatikerens værk i tolv timer endnu, men det var ubestridt tilfældet her.

LÆS VORES ANMELDELSE |

6. The Seagull (Mågen)

Betts' bearbejdelse (gendigtning er måske mere præcist) forsøger i den grad at fremkalde den samme effekt, som Tjekhov må have haft på sit oprindelige publikum. Der er en robust modernitet i sproget, som gør situationerne og karaktererne øjeblikkeligt forståelige og genkendelige. Det sker på bekostning af den lyrik, som Tjekhov skrev, men i sidste ende er den klare forståelse det værd. For nogle vil teksten uden tvivl være for grov eller vulgær – men den destillerer essensen af Tjekhovs hensigt på en sammenhængende og håndgribelig måde.

LÆS VORES ANMELDELSE |

The Curious Incident Of The Dog In the Night-Time. Foto: Brinkhoff-Mogenburg 7. The Curious Incident of the Dog in the Night Simon Stephens' dramatisering af Mark Haddons bestseller-roman, The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (Den mystiske sag om hunden i natten), modtog syv Olivier Awards i 2013, herunder Bedste nye stykke, Bedste instruktør, Bedste lysdesign og Bedste lyddesign, samt en Tony Award i 2015 for Bedste stykke.

8. 1984

Denne dramatisering af 1984 er et moderne mesterværk. Få fat i dine billetter nu, før de fører dig til Room 101.

LÆS VORES ANMELDELSE |

9. Hay Fever

Felicity Kendal er en triumf som den sprudlende, selvoptagede diva Judith. Hendes hæse, rasede stemmeføring; den endeløse tænding og slukning af cigaretter; det skødesløse, men konstante svirp med de pjuskede krøller; de uskyldige øjne og den frække bemærkning; livsglæden, det vilde overmod, den skjulte selvsikkerhed og den hovmodige ligegyldighed. Hvert aspekt af præstationen er smukt afmålt af Kendal.

LÆS VORES ANMELDELSE |

Bobby Davro som Eric og Oliver Joel som Tony i Not A Game For Boys. Foto: Lia Waber 10. Not A Game For Boys

Not A Game for Boys var en fantastisk aften ude med stærke præstationer og et genialt manuskript – absolut værd at lave lidt larm omkring!

LÆS VORES ANMELDELSE |