ANMELDELSE: Julius Caesar, Bridge Theatre ✭✭✭✭✭

David Calder (Cæsar) i Julius Caesar. Foto: Manuel Harlan Julius Caesar

The Bridge Theatre.

31. januar 2018

5 stjerner

Bestil billetter

I denne opsætning fik Londons nyeste stjerne virkelig lov til at vise sit fulde potentiale – og den stjerne er selve Bridge Theatre. Efter at have set Young Marx på samme spillested, er det intet mindre end forbløffende at se, hvordan rummet er blevet konfigureret på ny. Gulvpladserne er væk, og scenen er hævet, så publikum kan stå op og bevæge sig frit (promenade), mens handlingen udspiller sig som teater-i-runden. Nicholas Hytners eksplosive og bjergtagende iscenesættelse er en totaloplevelse (immersive); selv hvis du sidder ned, vil du opleve, at dit sæde indimellem flytter sig under dig. Hvis du vælger ståpladserne, kan du forvente at blive en del af handlingen, da Bunny Christies fremragende scenografi flyder og bevæger sig sammen med publikum – det er ret vidunderligt, at teknikerne også kommer frem og bukker til sidst.

Michelle Fairley (Cassius) og Adjoa Andoh (Casca) i Julius Caesar. Foto: Manuel Harlan

Men denne forestilling er ikke blot bygget op omkring tekniske finesser. Bandet, der byder publikum velkommen med rocknumre til et vælgermøde for Cæsar, spiller frækt White Stripes (Ohhhh Julius Caesar...), og den energi, de skaber, bliver grebet af hele ensemblet. Det driver en fabelagtigt timet og skarpt redigeret forestilling på to timer, hvor hver eneste smukt fremførte replik føles som ny. David Calders Cæsar indfanger forfængeligheden og styrken hos en leder, hvis styre nærmer sig diktatur. Iført en rød kasket ved sin entré, men uden den orange hud, træder Hytners fortolkning aldrig helt ind i Trump-land, men analogierne taler for sig selv. Ben Wishaw er fremragende som Brutus – lærd og intellektuel – og han skildrer perfekt Brutus’ rejse ind i enorme moralske dilemmaer, hvor han overvejer enhver handling og konsekvens, mens ”ild og vrede” raser omkring ham. David Morrissey er imponerende kraftfuld som Mark Antony; han er næsten skjult indtil efter mordet på Cæsar, hvorefter han – sammen med krigens hunde – slipper en formidabel præstation løs. Hans Antony forstår folkestemningen til fulde og formår at manipulere pøbelen efter sin vilje.

David Morrissey (Mark Antony) i Julius Caesar. Foto: Manual Harlan

Michelle Fairley er en enestående Caius Cassius, der med skarpsyn forudser konsekvenserne af Mark Antonys handlinger. Den nerve understøttes af Adjoa Andohs Casca, efterhånden som de sammensvorne indser, at de har skabt en langt værre situation uden Cæsar. Skuespillerholdet er fejlfrit, og jeg var især begejstret for Fred Fergus i rollen som den loyale medhjælper, der ofte bringer lidt morskab, men også symboliserer de almindelige mennesker, der bliver fanget i krigens kaos.

Jeg troede, at Donmar Warehouses version med et rent kvindeligt cast for et par år siden var det absolutte højdepunkt for fornyelsen af dette Shakespeare-stykke, men Hytner matcher og overgår det. Han har skabt en Julius Caesar til vores tid – især når vi ser Mark Antony fægte med det, han påstår er Cæsars testamente. Det er svært ikke at få tanken ”fake news” i hovedet. Hvis ét ord skal opsummere denne produktion, så er det: spændende. Det bliver svært at vende tilbage til de traditionelle togaer efter dette!

BESTIL BILLETTER TIL JULIUS CAESAR HER