ANMELDELSE: Our Man In Havana, Frinton Summer Theatre ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Our Man In Havana, præsenteret som en del af sommersæsonen på Frinton Summer Theatre.

Our Man in Havana.

Frinton Summer Theatre.

17. juli 2018

3 stjerner

Bestil nu

Det er en hed cubansk nat i Graham Greenes klassiske fortælling, og en varm sommeraften i Frinton matcher stemningen i stykket perfekt – med fabelagtige mojitos i baren og en let fugtig temperatur i salen! Stykket udspiller sig i Havana i 1950'erne under den kolde krig og følger Jim Wormold, en mislykkedes støvsugersælger, der får tilbud om at blive spion. Med voksende gæld og en datter med stadig dyrere vaner takker han ja, og hans frie fantasi – hans egne "fake news" – begynder snart at tage form som virkelighed.

De fire medvirkende kaster sig helhjertet ind i forestillingen. Charles Davies er perfekt castet som den usandsynlige helt Wormold; han udstråler en britisk charme og elegance i stil med Hugh Grant, mens hans uskyld langsomt kompromitteres i takt med, at historien bevæger sig ud på dybt vand. Han er den eneste skuespiller med kun én rolle, mens de øvrige tre spiller flere karakterer. John D. Collins legemliggør den britiske spion Hawthorne fornemt, omend han er en anelse mindre overbevisende i andre roller, der savner tydeligere differentiering. At lade Emily Tucker spille både Wormolds teenagedatter Milly og hans udkårne Beatrice sender lidt blandede signaler, men hun morer sig tydeligvis i sine mange roller, især som eksotisk danser! Aftenens store oplevelse er dog den fremragende David Ahmad, der spiller flere roller, end jeg kunne tælle – herunder en herligt dyster politichef.

Mine forbehold ligger primært i Clive Francis' dramatisering. Patrick Marlowes opsætning formår fint at fremhæve de komiske aspekter i manuskriptet, men kan ikke helt skjule, at stykket sine steder minder mere om en adstadig vals end en fyrig cubansk salsa. Første akt er en lang affære med tung eksposition, og sceneskiftene vil formentlig finde et bedre tempo i løbet af ugen. (Stykket består af meget korte scener og et væld af sceneskift, som hæmmer fremdriften.) Anden akt byder på en forrygende sekvens med flugten fra en lurvet danserestaurant, hvor publikum inddrages i joken, og her letter forestillingen for alvor i en stil, der minder om den populære opsætning af De 39 Trin. Men så falder tempoet igen, og den afgørende scene med et spil dam spillet med whiskyflasker i miniature virker bedre som nærbillede på film end på en teaterscene.

Der er dog stadig meget at glæde sig over, især den morsomme scene, hvor Wormolds "tegninger" af fjendens hemmelige våben – inspireret af støvsugere – bliver taget alvorligt. Dramatiseringen virker dog splittet mellem at ville være en rendyrket farce og en intens thriller. Men Frinton Summer Theatre, det sidste tilbageværende repertoireteater i Storbritannien, er i sig selv en oplevelse værd, og i næste uge skifter programmet til Michael Morpurgos smukke drama, Private Peaceful.

BESTIL BILLETTER TIL OUR MAN IN HAVANA HER