ANMELDELSE: Tenderly – Musicalen om Rosemary Clooney, New Wimbledon Theatre ✭✭✭

Tenderly: The Rosemary Clooney Musical

New Wimbledon Time and Leisure Studio,

6. september 2017

3 stjerner

Bestil billetter til Tenderly

Rosemary Clooney er et usædvanligt valg som hovedperson i en jukebox-musical om livet i showbusiness (og ja, hun var faktisk faster til skuespilleren George). Hun er ikke voldsomt kendt herhjemme, men de fleste kender hende nok som Bing Crosbys modstykke i Irving Berlins kæmpesucces 'White Christmas' fra 1954 – en film, der bliver ved med at tale til britiske familiers julehjerter år efter år, og som spreder hygge, når vi forsøger at leve op til Hollywoods glansbillede-idealer. Det er måske netop en af forestillingens styrker: Vi får lov til at komme tættere på en af de centrale søjler i den myte om julefred, vi fortæller os selv hvert eneste år i håbet om, at den en dag bliver virkelighed.

Men hvad dette biografiske værk fortæller os, er, at for Rosemary Clooney selv blev drømmen kun delvist til virkelighed. Som mange andre af sin tids hårdtarbejdende og tørstige stjerner, kæmpede hun mod alkohol og piller i årtier. Hun benægtede problemerne, indtil facaden krakkelerede: Hendes fantastiske stemme – hendes billet til stjernestatus og rigdom – begyndte at svigte, og med den røg grebet om virkeligheden. Det førte til et nervesammenbrud, efterfulgt af den svære erkendelse og den smertefulde proces med at få livet tilbage på ret køl. En historie, vi har hørt før, men som aldrig mister sin vægt.

Det, der gør dette stykke lidt anderledes, er den tilgang, forfatterparret Janet Yates Vogt og Mark Friedman har valgt. Selvom de har rødder i den klassiske musicalverden (med titler som 'Sleepy Hollow - A Musical Tale'), har de her kastet sig over den strammere disciplin at skrive et skuespil... med musik. Rammen er klassisk: Clooney (spillet af Katie Ray) befinder sig på et sanatorium – det foretrukne tilflugtssted for plagede Hollywood-stjerner. Her gennemgår hun en klassisk terapi-session med en psykolog (Fed Zanni), og undervejs genoplever hun sine største hits akkompagneret af et lille band bagerst på den intime scene. Lægen synger med indimellem og får endda sit eget nummer. Terapi gennem tale, sang og dans (koreograferet af Chi-San Howard) virker efter hensigten, og resultatet er et pænt skrevet kammerspil for to personer.

Men langs denne lidt forudsigelige rute er det en fornøjelse at se de to skuespillere springe ind og ud af utallige biroller. Et hurtigt lysskift (takket være Ali Hunters præcise lysdesign) er ofte alt, de behøver for at skifte karakter, suppleret af mindre kostumejusteringer (af Anna Yates). Simon Holt leder det velspillende band, og lyden af Chris Drohan fungerer godt. Det hele er skarpt orkestreret af instruktør Tania Azevedo, som den relativt nye producent Joseph Hodges har valgt til at bringe dette ambitiøse værk til scenen. Det er en svær balancegang, men forestillingen har hjertet på rette sted, og den vil utvivlsomt finde mere selvsikkerhed og flow i løbet af spilleperioden. På premiereaftenen virkede det hele lidt metodisk, indtil Clooneys sammenbrud ramte lige før pausen – her vågnede stykket for alvor til dåd. Pludselig blev det uforudsigeligt og nærværende, hvilket løftede anden akt og det samlede indtryk markant.

Succesen afhænger i høj grad af de to medvirkende. Casting-mæssigt har vi fået to interessante skuespillere, der bibringer produktionen fine kvaliteter, selvom de ikke altid føles som det mest oplagte match. I hovedrollen har Katie Ray en slående lighed med en stjerne, men det er ikke Clooney, hun minder om – det er derimod Grace Kelly. Ray synger dog betydeligt bedre end Miss Kelly, men hendes stemme leder tankerne hen på en blanding af Dinah Shore tilsat en solid mængde Judy Garland-vibrato. Det er mindre en efterligning af Rosemary Clooney og mere en selvstændig karakter bygget over tidens store personligheder. På samme måde skal Zanni som lægen overbevise os om, at han også er Clooneys mor, Frank Sinatra, eller hendes utro mand, Jose Ferrer. Det er underholdende at se ham skifte form uanset alder og køn, selvom det indimellem er uklart, om det er et kunstnerisk valg eller blot en praktisk spareøvelse.

En ekstra lille perle er tilføjelsen af to helt nye sange – en i hver akt – som ikke er en del af sangerindens oprindelige repertoire. Jeg tør vædde med, at de færreste vil kunne gætte, hvilke sange der er tale om. Der er mange mindre kendte numre med, og selv hitliste-materialet fra hendes senere år er ikke nødvendigvis allemandseje for det moderne teaterpublikum. Programmet giver svaret, og når man opdager, hvor fremragende de nye sange er, får man lyst til at høre meget mere fra dette team. Nu hvor ATG har været med til at løbe dette projekt i gang, kan man håbe, at de tør satse mere på Vogt og Friedmans værker fremover. Det fortjener de.

Spiller til 23. september 2017

BESTIL BILLETTER TIL TENDERLY: THE ROSEMARY CLOONEY MUSICAL