ANMELDELSE: The King and I, London Palladium ✭✭✭✭✭

Douglas Mayo anmelder Bartlett Shers opsatning af Rodgers og Hammersteins The King and I på London Palladium.

Kelli O'Hara og Ken Watanabe i The King and I. Foto: Matthew Murphy The King and I

London Palladium

3. juli 2018

5 stjerner

Bestil nu Efter en triumferende sæson på New Yorks Lincoln Centre har Rodgers og Hammersteins The King and I indtaget London Palladium i en overdådig ny opsatning instrueret af Bartlett Sher. Som en af Rodgers og Hammersteins fem store forestillinger (sammen med Oklahoma!, Carousel, South Pacific og The Sound of Music) er den et pragteksempel på to af musicalteatrets største forfattere på toppen af deres ydeevne.

Baseret på Margaret Langdons roman Anna and the King of Siam fra 1944 fortæller musicalen historien om Anna Leonowens, en walisisk lærerinde ansat af den siamesiske konge som led i hans bestræbelser på at modernisere landet. For en musical skrevet i 1951 holder den sig mere end godt, idet den balancerer det tidløse partitur med en fortælling om kultursammenstød.

Kelli O'Hara og børnene i The King and I. Foto: Matthew Murphy

Hvor Bartlett Sher for alvor brillerer, er i hans beundringsværdige respekt for det originale materiale; uden blot slavisk at kopiere tidligere opsætninger har han skabt en ny produktion, der i den grad retfærdiggør sin eksistens. Michael Yeargens betagende scenografi passer perfekt til London Palladium. Selvom det ser paladsagtigt ud, giver det alligevel plads til hele ensemblet – kostumeret til perfektion af Catherine Zuber – så man tror på det som et ægte hjem for denne konge. Donald Holders raffinerede lyssætning fremhæver de vidunderligt varierede farvepaletter i både kulisser og kostumer og tilføjer nye lag af subtilitet. Overdådigt!

Spillet med bombastisk overskud og et strejf af gavtyv af Ken Watanabe, er denne konge en værdig efterfølger til dem, der kom før ham. Watanabe ejer den store scene på Palladium, og der er aldrig tvivl om hans autoritet undervejs.

Ken Watanabe i The King and I. Foto: Matthew Murphy

Kelli O'Hara er sublim som Anna, der i 1862 blev enke og måtte finde en måde at forsørge sig selv på. O'Hara tilfører Rodgers tidløse melodier en lyrisk finfølelse og en dramatisk ærlighed, der gør hvert øjeblik på scenen til en fryd. O'Hara spiller virkelig på denne bemærkelsesværdige kvindes styrker.

Det er dog i samspillet mellem O'Hara og Watanabe, at denne opsatning for alvor gnistrer. Kemien mellem disse to skuespillere i verdensklasse er til at tage og føle på. At se respekten vokse frem mellem Anna og kongen er en fornøjelse, især i en tid hvor tolerance synes at være en mangelvare i vores moderne verden. Når kongen taler om at bygge en mur omkring Siam, mærker man tydeligt en utilpashed hos publikum, da det går op for én, at selv monarken er klar over det tåbelige i en sådan tanke.

Takao Osawa og Ken Watanabe i The King and I. Foto: Matthew Murphy

Paladsets interne intriger spilles af Takao Osawa som Kralahome, Naoko Mori som Lady Thiang samt en overflod af hustruer og børn. Osawa og Mori giver disse to karakterer en dramatisk dybde, som måske har været underspillet i tidligere versioner. I hænderne på to så dygtige skuespillere bliver kompleksiteten omkring kongen endnu tydeligere.

Ingen opsatning af The King and I ville være komplet uden børnene, og denne produktion er ingen undtagelse. De er fyldt med livsglæde, men bliver aldrig for meget, og de bevarer en uskyld, der kun bidrager til forestillingens varme.

The Little House of Uncle Thomas. Foto: Matthew Murphy

Dean John Wilson og Na-Young Jeon er velvalgte som de unge elskende. Højdepunktet i anden akt er den fremragende ballet The Small House of Uncle Thomas, oprindeligt koreograferet af Jerome Robbins. Denne iscenesættelse, der tager højde for moderne dansestil, er en fryd for øjet.

Jeg blev mest imponeret over Jon Chews indsats i rollen som prins Chulalongkorn. Med sin spørgende, årvågne og bevidste tilgang til sin fremtidige rolle i verden, fandt jeg Chews prins fascinerende og smukt portrætteret.

Ensemblet i The King and I. Foto: Matthew Murphy

Det er anden gang på få uger, at jeg har hørt Robert Russell Bennetts orkestreringer, her fremført af et fantastisk teaterorkester under ledelse af Stephen Ridley. Det er vidunderligt at høre dette storslåede og majestætiske partitur i al sin pragt.

Min mest oprigtige ros går til Scott Lehrer og hans lydhold. The King and I kan prale af den bedste lyd, jeg har hørt i teatret i nyere tid.

Denne opsatning af The King and I er teaterverdenens svar på en Rolls Royce inden for genopsætninger. Skabt af Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II, to af musicalteatrets mestre, og her genfortolket af Bartlett Sher og hans hold af ekstraordinære kunstnere, er den lige så aktuel og underholdende som altid – klar til at blive nydt af en ny generation af teaterelskere.

BILLETTER TIL THE KING AND I - BESTIL NU