Siden 1999

Troværdige teaternyheder og anmeldelser

26

år

det bedste fra den britiske teaterscene

Officielle billetter

Vælg dine pladser

Siden 1999

Troværdige teaternyheder og anmeldelser

26

år

det bedste fra den britiske teaterscene

Officielle billetter

Vælg dine pladser

  • Siden 1999

    Troværdige nyheder og anmeldelser

  • 26

    år

    det bedste fra den britiske teaterscene

  • Officielle billetter

  • Vælg dine pladser

NYHEDER

ANMELDELSE: The Lesson, Hope Theatre London ✭✭✭✭

Udgivet den

Af

Mark Ludmon

Share

Mark Ludmon anmelder Eugène Ionescos Enetime (The Lesson), som i øjeblikket spiller på The Hope Theatre i London.

Enetime (The Lesson)

The Hope Theatre, London

Fire stjerner

Book nu

Enetime begynder ganske ligetil: En ung kvinde ankommer til en lærd professors hjem, ivrig efter at få privatundervisning forud for sine eksamener. Men vi befinder os i Eugène Ionescos verden – den franske absurde teaters mester – og intet er nogensinde helt så enkelt.

Stykket blev uropført i 1951 og var et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på den nye eksperimenteren med form og karaktertegning, som Ionesco senere udforskede i endnu mere kendte værker som Næsehornet og Kongen skal dø (der netop nu spiller på National Theatre). Mens professoren fører sin elev gennem emner fra matematik til lingvistik, udvikler lektionen sig til en udforskning af magt. Det tager en uhyggelig drejning, da han begynder at bruge sin position og viden til at dominere og undertrykke hende. Stykket antyder en politisk dimension og drager paralleller til forholdet mellem demagoger og folket – et tema, der her 67 år senere stadig er smerteligt aktuelt.

Lektionen reflekterer Ionescos begejstring for ordenes betydning og bliver gradvist mere surrealistisk, hvilket får publikum til at sætte spørgsmålstegn ved selve sprogets og kommunikationens fundament. I matematikken får eleven os til at indse, at tal er mere end blot enheder; de har former og andre kvaliteter, og tre kan i sandhed være større end fire. I filologien blænder professoren os med sin forvirrende tese om, at ord er de samme på alle sprog, men har forskellige betydninger afhængigt af geografien – hvilket giver ekstra resonans i denne oversættelse fra fransk.

Instruktør Matthew Parker benytter Donald Watsons klassiske oversættelse og udviser en mesterlig forståelse for Ionescos værk i denne friske og livlige opsætning. Mod Rachael Ryans kridhvide scenografi fører stykket os ned ad en dyster sti med et ubehageligt og foruroligende lydbillede designet af Simon Arrowsmith. På trods af de mere kuldegysende elementer er Parkers produktion oprigtigt morsom og griber enhver mulighed for både grin og komik – selv når man ved, at man burde være forfærdet.

Roger Alborough er fremragende som professoren og mestrer de skiftende strømninger i Ionescos sprog, mens han skifter fra onkelagtig charme til noget langt mere truende. Som den ivrige unge elev indfanger Sheetal Kapoor den brede, absurde komik hos en teenagepige, der kan multiplicere milliarder, men ikke tælle længere end til 16. Det stærke hold fuldendes af Joan Potter i rollen som stuepigen, hvis forhold til professoren føjer endnu et lag til stykkets undersøgelse af magtforhold. I hænderne på en instruktør, der tydeligvis forstår Ionescos særlige krav til teksten, er denne produktion en uundværlig mulighed for at se en absurdistisk klassiker vakt til live på fornemste vis.

Spiller frem til 13. oktober 2018 på The Hope Theatre. Fotos: Laura Harling/LH Photoshots

BOOK BILLETTER TIL ENETIME NU

Del dette indlæg:

Del dette indlæg:

Få det bedste fra den britiske teaterscene direkte i din indbakke

Vær den første til at få fat på de bedste billetter, eksklusive tilbud og de seneste nyheder fra West End.

Du kan til enhver tid afmelde dig. Privatlivspolitik

FØLG OS