ANMELDELSE: Løvernes Konge, Lyceum Theatre ✭✭✭✭✭

The Lion King (Løvernes Konge)

Lyceum Theatre, London

19. januar 2016

5 stjerner

Bestil billet nu

Når man arbejder for en side som BritishTheatre.com, får man set rigtig mange forestillinger til de store premierer. Men det er en sjælden fornøjelse nogle gange at vende tilbage og gense et show som almindelig publikummer, længe efter at den værste premiere-hype har lagt sig.

Det var netop tilfældet i går aftes til Løvernes Konge. Jeg så første gang London-produktionen tilbage i 1999, så det var fantastisk at blive genforenet med det, der er blevet et absolut teaterfænomen. At have spillet i 15 år er en kæmpe bedrift i sig selv, men tænk engang over dette: Lyceum Theatre har næsten dobbelt så høj kapacitet som Her Majesty’s Theatre, hvor The Phantom Of The Opera har spillet de sidste 30 år. Det er nok fair at sige, at flere mennesker har set Løvernes Konge end Phantom på den halve tid. Imponeret?

Som stor fan af den originale tegnefilm er man nødt til at tage hatten af for det kreative team. De har næsten fordoblet filmens varighed og sømløst integreret nyt materiale, der giver historien en helt ny følelsesmæssig dybde.

Siden showets opstart er et par enkelte ting blevet skåret væk – 'The Morning Report' og to stilfulde adagio-dansere er ude, men helt ærligt, man savner dem ikke.

Der er lagt utrolig meget i denne fortælling. Der er vidunderlige afrikanske elementer, klassiske referencer overalt, og man kan endda fornemme et strejf af Shakespeares Hamlet i mixet.

Når lyset dæmpes, og Rafiki begynder at kalde dyrene mod Pride Rock, står det klart, at instruktør Julie Taymor har skabt den stærkeste åbning på nogen musical NOGENSINDE! Det er umuligt ikke at få gåsehud over hele kroppen, når 'The Circle Of Life' transporterer dig direkte til det afrikanske hjerte. Der er en majestætisk storhed over iscenesættelsen af dette nummer, som jeg tvivler på vil blive overgået foreløbigt.

Når man sætter barren så højt i de første fem minutter, er udfordringen naturligvis at fastholde interessen de resterende to timer og ti minutter. Det er her, man for alvor ser det faglige mesterskab bag produktionen og det enorme talent hos castet.

Thulisile Thusi er en fabelagtig Rafiki i rollen som afrikansk medicinkvinde (sangoma); hun er både vis og humoristisk med en spirituel urkraft, der guider Simba tilbage til sporet. For Rafiki inviterer ikke bare dyrene til Pride Rock – hun guider også publikum.

Shaun Escoffery spiller Mufasa med en regal og autoritær udstråling; han gør Mufasa til både en mægtig konge og en kærlig far. Scar, kongens ondsindede bror, spilles af George Asprey. Slesk, hånlig og morderisk – Asprey rammer den helt rette balance med en karakter, der ellers let kunne blive for meget (eller for lidt).

Enhver skurk har brug for håndlangere, og Joanna Francis (Shenzi), David Blake (Banzai) og Mduduzi Mkhethi (Ed) er en fantastisk trio af modbydelige hygiejner. Der er masser af humor i karaktererne, men de bliver hurtigt mørke og truende, når de vender sig mod Scar.

Geoffrey Berrisford (den unge Simba) og Jonathan Andrew Hume (den voksne Simba) er strålende. Som de fleste af os laver Simba fejl, men han modnes og indser, at det at tage ansvar er en del af det at blive voksen.

Howard Gossington spiller Zazu, kongens rådgiver. Det må være en af de sværeste roller at give liv på scenen. Den naturlige reaktion er at kigge på dukkeføreren, men det er et bevis på hans tekniske kunnen, at alle øjne hviler på fuglen og ikke manden. Zazu er fuldt animeret, levende og i centrum hele tiden.

Richard Frame (Timon) og Keith Bookman (Pumba) står for det komiske modspil under Simbas eksil. Med perfekt timing gør de det klart, at de måske ikke er de skarpeste i flokken, men med deres venskab og loyalitet bliver de faktisk to af Simbas vigtigste læremestre.

Musikalsk sætter Tim Rice og Elton Johns sange tonen for en magisk aften i teatret. Klassikere som 'I Just Can’t Wait To Be King', 'Hakuna Matata', 'Can You Feel The Love Tonight?' og 'The Circle of Life' giver publikum den genkendelighed, de kender fra filmen. Det giver det kreative team et perfekt afsæt, når Lebo M, Mark Mancina og Hans Zimmer introducerer nyt materiale med afrikanske sprog og noget af den smukkeste musik, der er skrevet til produktionen. Nye tilføjelser som 'Endless Night', 'One By One', 'Nao Tse Tsa' og den storslåede 'Shadowlands' sikrer, at Løvernes Konge rører både voksne og børn. Ava Brennans præstation som Nala under 'Shadowlands' gav mig atter gåsehud. Formidabelt!

Richard Hudsons scenografi giver indtrykket af de enorme vidder på sletten, mens Donald Holders lyssætning på stemningsfuld vis bader Lyceum Theatres store scene i en farvepalet af ravgul og dybblå.

Kapelmester Daniel Bowling holder et stramt musikalsk greb om produktionen. Det er fascinerende at iagttage ham, mens han samler stemmer og instrumenter på tværs af hele salen. Han styrer skibet med sikker hånd, og lyden fra dette ensemble af talentfulde skuespillere og musikere er helt fænomenal.

De voksne omkring mig så alle ud til at nyde forestillingen, men jeg var især interesseret i reaktionen fra en 7-årig pige, der fejrede fødselsdag med sin mor i teatret. Hun var tryllebundet hele vejen igennem, klamrede sig til sin mors arm, da hyænerne kom på banen, og efter showet proklamerede hun, at hun elskede Timon og Pumba. Man kunne høre hende synge sangene hele vejen ud af teatret.

Det må siges at være magien ved Løvernes Konge. Femten år efter premieren i London er teatret proppet på en helt almindelig tirsdag, og publikummer i alle aldre nyder forestillingens magi. Jeg havde overvejet