ANMELDELSE: The Toxic Avenger, Arts Theatre ✭✭✭✭✭

Mark Anderson som Toxie i The Toxic Avenger

Arts Theatre,

2. oktober 2017

5 stjerner

Bestil billetter Det bliver ikke meget større end den her succes. Efter en fænomenal spilleperiode på Southwark Playhouse og derefter bragende succes og udsolgte huse på Edinburgh Fringe, bringer Katy Lipson for Aria Entertainment i samarbejde med Derek Nicol og Paul Walden for Flying Entertainment deres storslåede opsætning af dette kulørte, fantastiske og herligt underholdende show til West End – og skal man dømme ud fra gårsdagens øjeblikkelige stående bifald, er det her, forestillingen bliver i et stykke tid. Lige nu er der planlagt en spilleperiode på 10 uger, og billetterne kommer stensikkert til at gå stærkt, så tøv ikke med at sikre dig dine.

Oscar Conlon-Morrey, Natalie Hope, Che Francis og Mark Anderson.

For dem af jer, der ikke er kendt med 'superhelte'-genren, er her et kort overblik over handlingen. Baseret på B-film-mesteren Lloyd Kaufmans sensationelle film fra Troma Studios af samme navn, befinder vi os i den ultra-ordinære Tromaville i New Jersey – en losseplads for alt det giftige affald fra Manhattan, hvis funklende tårne kan ses i baggrunden af takis' fantastisk økonomiske scenografi. Som offer for 'byens bøller' (den første af mange skikkelser spillet af de alsidige Oscar Conlon-Morrey og Che Francis), bliver super-nørden Melvin (en guddommelig Mark Anderson) smidt i et kar med kemisk snask, hvorfra han genopstår – transformeret – som et lysegrønt, muskuløst og rædselsvækkende vansiret (men også kropsligt veludrustet) monster, muntert kendt som 'Toxie'. Da han søger en mening med tilværelsen, som monstre jo ofte gør, indleder han et hævntogt mod den 'normale' verden, der ødelagde ham. To af de første ofre er naturligvis bøllerne, som bliver sprættet op og revet fra hinanden på det groveste, før de bliver halshugget. Og sådan fortsætter det, indtil den søde stemme fra den blinde uskyld (Emma Salvos herligt klodsede bibliotekar, Sarah) dæmper hans raseri og leder ham mod et liv dedikeret til at bekæmpe uretfærdighed. Dette vækker dog vreden hos den urokkelige borgmester (Natalie Hope, der også spiller Melvins mor helt fantastisk), som fører krig mod både ham og Sarah frem mod det uundgåelige endelige opgør. Undervejs får vi en række vidunderlige karakterer fra Conlon-Morrey og Francis, samt et par overraskende gæstevisitter fra kulissen og meta-inddragelse af sceneteknikerne (hvis man skal tro programmet, Peter Bindloss og Sophia Lewis), hvilket bliver brugt med en utrolig komisk effekt. Alt sammen takket være Joe Di Pietros inspirerede manuskript og den pletfri instruktion af stjerneskuddet Benji Sperring.

Oscar Conlon-Morrey, Emma Salvo og Che Francis

Til alle jer, der er fast besluttede på at finde dybe sandheder og vigtig samfundskritik i en musicalkomedie (af alle steder!), så lad mig slå fast: Det her er ren underholdning. Er vi med på den? Det håber jeg sandelig, for der sker rigeligt med rædsler ude i verden, uden at vi behøver deprimerende stemmer, der insisterer på at fjerne enhver vision fra vores teatre, hvor det gode faktisk sejrer over det onde. Her får vi sange (med musik og tekst af David Bryan fra Bon Jovi), knivskarp koreografi (af Lucie Pankhurst i topform, der udretter mirakler med det lille ensemble – assisteret af Paul Sanders), smuk lyssætning (af Nick Farman) og en dyb, fyldig lyd (af Andrew Johnson), som får det maksimale ud af kapelmester Alex Beetschens skarpe band (som udover Beetschen på keys består af Tom Coppin på guitar, Jack Reddick på blæsere, Sam Pegg på el-bas og Bob Carr på trommer).

Oscar Conlon-Morrey, Natalie Hope og Che Francis

Manuskriptet er morsomt og respektløst og tager tykt gas på samfundets institutioner, men sangene er ren rock'n'roll med det ene hit efter det andet, der får foden til at vippe og kroppen til at svaje med i de smittende rytmer. Uanset om det er borgmesterens dristige 'Jersey Girl' eller Toxies smukt leverede 'Thank God She's Blind', så skal denne musik nok få fat i dig og forføre dig med sin charme. Det er en forestilling, jeg har set tre gange nu, og den mister ikke sin tiltrækningskraft ved gentagne besøg. Hvor mange nye shows kan man sige det om? Præcis. Dette er en storslået tilføjelse til Londons teaterscene, og måtte den blive her længe. Det ville ikke overraske mig, hvis den flytter til et større teater. Der er ikke en finger at sætte på denne suverænt gennemførte og velovervejede realisering af et særdeles velskrevet stykke.

Mark Anderson og Emma Salvo. Efter at have mestret den åbne scene på Southwark Playhouse, har Sperring og takis sammen tilpasset forestillingens udtryk til Arts Theatres klassiske kukkasse-scene, og resultatet står stærkest i anden akt, hvor kontakten til publikum er på sit højeste. Der er også taget nogle velkomne friheder med manuskriptet, og Di Pietro selv har været med til at godkende nogle snedige omskrivninger. Hvem ved? Når folk ser, hvor effektive de er, kommer der måske flere. Indtil videre er der rigeligt at nyde her til at retfærdiggøre billetprisen. Så kom afsted – du har fortjent det. Forkæl dig selv!

BILLETTER TIL THE TOXIC AVENGER