ANMELDELSE: The Universal Machine, New Diorama Theatre ✭✭✭

The Universal Machine

New Diorama Theatre

24. april 2013

3 stjerner

Den britiske matematiker Alan Turings liv og bedrifter virker måske som et usædvanligt emne for en musical, men en ambitiøs ny opsætning på Londons New Diorama Theatre har vovet at skildre Turing gennem en musikalsk biografi.

Forestillingen er episodisk opbygget og viser Turing som en kejtet og nervøs dreng, der modnes til en ligeså kejtet, men genial mand – blottet for sociale kompetencer og uden tanke for, hvordan omverdenen opfatter ham. Drevet af en dominerende og tilsyneladende selvoptaget mor, blomstrer han kun for alvor op i selskab med Christopher Morcom, en ældre skolekammerat, som Turing blev dybt betaget af.

Richard Delaney er slående i den komplekse rolle som Turing og indfanger hans væsen både fysisk og i de korte sangnumre. Komponisterne har valgt at lade musikken udspille sig omkring Turing for at fremhæve hans isolation, hvilket er yderst mærkbart. Judith Paris er en drivkraft i forestillingen som Turings mor, Sarah. Hendes irettesættelser af Turing som både barn og voksen er knusende, og karakteren har fået nogle af forestillingens mest gribende og stærke musikalske øjeblikke.

Selvom det hårdtarbejdende ensemble leverer gode præstationer – med særligt stærke indsatser fra Celia Colby og Michael Faulkner – virker forestillingen til tider overfyldt, hvor koreografien føles knap så naturlig og mangler flow. Veludførte projektioner oplyser indimellem scenerummet og indhyller scenen i grafiske illustrationer af både Enigma-maskinen og Turing-Welchman-bomben.

Publikum, der søger en musical i ordets bredeste forstand, vil muligvis blive skuffede. Selvom størstedelen af musikken og sangteksterne i The Universal Machine driver narrativet fremad, mangler der de helt store ørehængere. I stedet får vi et tekstmæssigt følsomt portræt af en plaget mand, som virker troværdigt uden at forfalde til klicheer. Når det er sagt, mangler der stadig en finpudsning af de ofte repetitive sangtekster, ligesom birollerne omkring Turing med fordel kunne foldes mere ud. Forestillingen når aldrig helt det dramatiske højdepunkt, man kunne forvente, krigens dramatiske bagtæppe taget i betragtning.

Ikke desto mindre er det et rørende stykke dramatik, som bestemt er et besøg værd. Det bliver spændende at følge forestillingens videre liv og se, hvordan forfatterne udvikler værket fremadrettet.

Fotos: Richard Davenport