ANMELDELSE: Vinden i piletræerne, Waterloo East Theatre ✭✭✭

The Wind in the Willows

Waterloo East Theatre

12. august 2015

3 stjerner

I et område tætpakket med fantastiske spillesteder kan man let komme til at overse det intime og spændende Waterloo East Theatre. Teatret ligger gemt under en jernbanebue og er tydeligvis hjertebarnet for ejeren og den kunstneriske leder Gerald Armin, som endda selv passer baren (mon Kevin Spacey nogensinde gjorde det på Old Vic?!). Over de næste par dage lægger dette rum scene til en ny filmatisering af Vinden i Piletræerne, præsenteret af River Road Theatre Company, som primært består af studerende fra Guildford School of Acting.

Historien er velkendt og elsket; en gruppe skovdyr (Rotte, Muldvarp og Grævling) forsøger at holde deres ven Hr. Tudse ude af ballade og væk fra hans besynderlige besættelse af biler. Fortællingen følger Hr. Tudse, mens han forsøger at charmere sig ud af problemer og hjælpe gruppen med at beskytte deres hjem mod en bande onde væsler.

Historien er præcis lige så varm og hyggelig, som man husker den, fyldt med bedårende karakterer og søde øjeblikke. En interessant ny vinkel er, at historien i denne version bliver 'læst højt' for to små børn af deres forældre. Dette er måske et kærligt nik til, hvordan bogens forfatter Kenneth Grahame oprindeligt skabte karaktererne ved at læse for sin søn for hundrede år siden. Det var et begavet greb, der generelt fungerede godt, selvom noget af dialogen i familien indimellem blev en anelse for sukkersød.

Jamie Attles kostumer var fremragende; produktionen modstod fristelsen til at klæde skuespillerne i billige udklædningsdragter. I stedet så vi en række stiliserede outfits; Muldvarp var i overtræksbukser og sikkerhedshjelm, Rotte lignede en privatskole-elev klædt på til cricket, og Kong Væsel var en gennemført 'camp' glam-rocker. Scenografien var også opfindsom; ensemblet blev brugt til at skabe køretøjer, vinduer og bygninger, hvilket fungerede overraskende godt. Medinstruktør Laura Weston har baggrund i koreografi, og bevægelserne på scenen var meget stærke – alle dyrene havde hver deres unikke gangart og finurlige fysiske særtræk.

Det var et ideelt stykke til en elevforestilling; hele holdet havde kødfulde roller, og flere af dem leverede overbevisende præstationer i op mod seks-syv forskellige roller hver. To af de bærende kræfter skilte sig særligt ud – Alex Appleby var en perfekt Rotte med et utroligt charmerende væsen og en præstation fyldt med smittende entusiasme. Carla Bryson var ligeså sød og rørende som Muldvarp, og hendes lille tale om betydningen af et hjem ramte helt plet. De var begge fantastiske, og selvom jeg aldrig har set stykket på scenen før, indfangede de præcis det billede, jeg havde af karaktererne, både i udseende, stemme og samspil.

Selvom hele ensemblet var fremragende, bed man også mærke i Gruffyd Evans som en meget talentfuld performer. Udover at være en grundærlig far, var han også yderst morsom som Gerald, den hårdt prøvede og let psykotiske hest. Oliver Scotts Hr. Tudse var interessant; det var en præstation fyldt med vigør og energi, men måske en anelse for meget af det gode efter min smag, hvor lydstyrken til tider overskyggede karakterens dybde. Når det er sagt, har jeg ofte tænkt, at Hr. Tudse har nogle af stykkets svageste replikker; en bestemt joke om at han har 'kraftige knogler' blev gentaget hele SYV gange – ligesom et par andre tilbagevendende gags også faldt lidt til jorden.

Alt i alt er Vinden i Piletræerne en fornøjelig aften med opfindsomme øjeblikke og fremragende præstationer fra et talentfuldt ungt cast. Glem alt om de store historiske dramaer – Tudseborg er det helt rigtige sted at være de næste par dage.

Fotos: Julian Bruton

The Wind In The Willows spiller indtil den 15. august 2015 på Waterloo East Theatre