ANMELDELSE: Ushers, Arts Theatre ✭✭✭✭

Ushers: The Front of House Musical

Arts Theatre

15. september

4 stjerner

Idéen om et skuespil i skuespillet er lige så gammel som tiden selv. Uanset om det er farcen i The Play That Goes Wrong, showbusiness-desperationen i A Chorus Line eller den historisk-sødmefulde Shakespeare in Love, er det en gennemprøvet kulisse for alle slags historier. Ingen har dog endnu kastet lys over kontrollørerne – de oversete helte i ethvert godt teater. Altså lige indtil nu, takket være Ushers: The Front of House Musical, som spiller på Arts Theatre i Leicester Square.

Forestillingen tænder lygten (ba-dum-tsh) for kontrollørerne og lederne i et teater i London, mens de viser en rædderlig Britney Spears-jukebox-musical. Som en blanding af håbefulde skuespillere, fallerede performere og teater-superfans knokler de under Robin, deres hyper-campede og tyranniske chef. Kontrollørerne forelsker sig og slår op på kryds og tværs, mens de må indse, at deres midlertidige job måske er mere permanent, end de først troede.

James Rottgers manuskript sitrer af energi og er til tider både morsomt og rørende. Objektivt set burde en gruppe kontrollører ikke være en interessant nok præmis for en musical, men dette show får det faktisk til at fungere. Manuskriptet er dog proppet med (ganske vist sjove) interne teater-jokes, som virkede forrygende på en premiereaften fyldt med teaterfolk, men man kan spekulere på, hvor mange af dem den gennemsnitlige gæst vil fange. Derudover er slutningen så renskuret og lykkelig, at man er nødt til at lade sin skepsis blive liggende ude i foyeren ved ankomsten.

Score-delen, skabt af James Oban og Yinannis Koutsakos, er yderst behagelig, selvom nogle af de store solo-ballader bliver en smule ensformige trods de flotte præstationer. Der er dog nogle fremragende numre; især 'The Parts I Could Play', hvor Stephen synger om sine drømmeroller, og 'Interval Preparation', hvor kontrollørerne begræder deres mest besværlige kunder (inklusive de irriterende anmeldere). Begge numre er i højt tempo med skarpe tekster og herlige teaterreferencer.

Vokalmæssigt er castet fejlfrit over hele linjen – der er ingen svage led. De to kærlighedsinteresser, Stephen (Cameron Sharp) og Lucy (Corrine Priest), imponerer især med de mest sympatiske og naturlige præstationer. Sharp gør det fantastisk i 'The Parts I Could Play', hvor han krydrer en stærk vokal med en række sjove parodier. Priest er tilsvarende stærk og vindende i 'Dreams and Ice Creams', hvor Lucy synger om sine West End-drømme.

Det stridende par Gary (Ben Fenner) and Ben (Rory Maguire) har nogle søde scener sammen, selvom de bliver lidt snydt med deres tildelte sange. Ikke desto mindre har de begge stærke stemmer og fungerer som et troværdigt par.

Den vanvittige chef Robin (Harry Stone) og den stalker-agtige Rosie (Alexandra Parkes) blev begge spillet med en manisk hyperaktivitet, som blev ret trættende og kammede over i overspil til tider. På trods af dette har Stone en fantastisk stemme med en dyb og kraftfuld vibrato, som gjorde hans solonummer til en ren fornøjelse.

Han var også meget morsom i de instruktionsvideoer, der blev vist undervejs, hvilket måske tyder på, at karakteren fungerer bedst i små doser. Et andet genialt greb i iscenesættelsen var, at efternølere blev vist på plads af… kontrollørerne, hvilket skabte stor komisk effekt (hvis du er typen, der sjældent kommer til tiden, så har du ikke lyst til at komme for sent til denne forestilling!).

Denne opfindsomhed, kombineret med præstationer i topklasse, er med til at gøre Ushers til en yderst seværdig aften. Dog betyder de mange interne teaterreferencer, at man skal have et vist kendskab til branchen for at få det fulde udbytte. Af den grund bliver det nok aldrig en bred publikumsfavorit, men jeg kan sagtens se Ushers ende som et kult-hit.

Ushers: The Front Of House Musical spiller på Arts Theatre frem til 18. oktober 2015