KOMMENDE: Henry Carpenter og Tom Crowley i samtale om Quentin Dentin

Tom Crowley og Henry Carpenter ET FØRSTE KIG PÅ… QUENTIN DENTIN

I samtale med Henry Carpenter og Tom Crowley

Tristan Bates Theatre,

Tirsdag d. 20. juni – lørdag d. 29. juli

Som en del af deres nye satsning på at udvikle original musical-teater, præsenterer det intime teater ved Actors’ Centre i Londons Covent Garden nu sin anden 6-ugers spilleperiode med en ny britisk musical denne sæson. I kølvandet på Bateman og Conleys ‘The Sorrows of Satan’ kan vi snart opleve den sjette (eller er det syvende?) udgave af et værk, der er vokset og vokset, siden det startede som lidt mere end en kort studieforestilling på Rag Factory for få år siden. Værket er næsten udelukkende skabt af Henry Carpenter (der også er frontmand i forskellige rockbands som ‘Jimmy Getaway’ og nu ‘Jelly’), og det er født af passion, drivkraft og en ukuelig tro på, at han har noget på hjerte.

Hans samarbejdspartner fra begyndelsen har været hans ven fra King’s College London, producenten Hannah Elsy. Sammen har de fulgt ‘Quentin’ gennem National Theatre Studio, Rich Mix via IdeasTap, International Youth Arts Festival i Kingston-upon-Thames, Edinburgh Fringe og Above the Arts i West End. For hvert skridt på vejen (jeg har set omkring halvdelen af dem) er showet vokset som projekt, ligesom teamet er vokset i erfaring, selvtillid og teknisk kunnen. Nu slår de pjalterne sammen med en ny instruktør, Adam Lenson, som vender hurtigt tilbage til denne scene efter ‘Sorrows’. Og vigtigst af alt er der fundet en helt ny skrivepartner i medforfatteren af manuskriptet, Tom Crowley. Flere skuespillere og bandmedlemmer vender tilbage for at genoptage deres roller fra tidligere versioner af ‘Quentin’, og det bliver fascinerende at se, hvordan denne nye udgave bringer dem alle videre i deres respektive karrierer og løfter selve showet.

The Quentin Dentin Show (Above The Arts). Foto: Mihaela Bodlovic.

For at få lidt baggrundsviden mødte jeg for nylig Henry og Tom i caféen på Actors’ Centre til en snak om deres nye samarbejde og showets udvikling. Hannah kiggede forbi først for at tage billedet til denne artikel og for at levere en stak af showets nyeste ‘image’: en cool plakat med blå himmel og neongrafik. Udtrykket vidner om den nye sofistikerede stil, som showet nu afspejler, og ligger langt fra den oprindelige glimmer-og-lim-grafitti, som Elsy i sin tid fotograferede på sin badeværelsesvæg. Efter billedet er taget, suser hun videre til flere producent-opgaver, og vi efterlades til vores samtale.

Jeg vil gerne vide, hvad Toms rolle har været i showet. Jeg havde hørt, at han trådte til som ‘dramaturg’, og jeg var forberedt på at tage det emne op, men det bliver hurtigt slået fast, at han – præcis som der står på plakaten – er anerkendt medforfatter. Han skitserer skriveprocessen, som startede med et par noter til Henry og Hannah, feedback på disse, flere idéer som respons, indtil det hele tog fart, og han endte med at dele forfatterskabet til manuskriptet med Henry. Det er spændende nyt: hans skarpe bearbejdelse af Richard O’Briens ‘Shock Treatment’ var et vidunder af klarhed og præcision, og vi får forhåbentlig lov at se mere til det en dag (heldige var de få, der så premieren på King’s Head Theatre for to år siden). At se det talent forenet med den fortsatte udvikling af QD-historien er i sig selv medrivende. Han er som altid venlig og afslappet, men også ret ordknap omkring de konkrete detaljer. På en måde føles deres beskenhed i interviewet helt rigtig, når man tænker på det ‘pop-miljø’, showet har gjort til sit eget.

Så vi prøver en anden vinkel. Jeg kender til Toms arbejde med ‘The Night’ – et omrejsende miks af stand-up, impro og sang, som nu har fundet fornemme rammer på Café Zedel (tak igen til James Albrecht); jeg har set ham kuratere et helt rum i fjorten dage under sidste års Vaults Festival (hvor 40 nye værker kom igennem); og jeg har overværet en tidlig visning af hans musical-bearbejdelse af Cormans ‘Bucket of Blood’ med sange af musikalsk leder på ‘Shock Treatment’, Alex Beetschen. Vi når ikke engang at tale om, hvad ‘Wooden Overcoats’ (endnu et af hans mange projekter) har gang i. Det er oprigtigt imponerende, hvor meget han når. Henry arbejder også på andre ting og med andre mennesker; han fortæller om nogle af de projekter, herunder et mangeårigt samarbejde med Paul Garred, tidligere medlem af The Kooks – desværre når jeg ikke forbi hans band ‘Jelly’ på Blackstock Road i aften, men han ved, at jeg hepper på dem. Indimellem har han skrevet yderligere syv sange til showet, og alene de sange er grund nok til at tage ind og se det, hvis man har lyst til en sjov og sprudlende aften i byen.

Selvom de nikker ivrigt til den overskrift, jeg har fundet på til konceptet, nemlig ‘The DJ Who Fell To Earth’ (Henrys beundring for Bowie er velkendt), og selvom jeg får indblik i de spørgsmål, Tom stillede, og de mange begavede svar, de sammen fandt frem til (ikke mindst: HVOR faldt denne DJ ned fra?), så forbyder professionel diskretion dem at afsløre mere. Og jeg kan naturligvis heller ikke udtale mig om det. Men tro mig. Tro på dem. Det bliver en fest.

The Quentin Dentin Show spiller fra 29. juni til 29. juli 2017 på Tristan Bates Theatre

BESTIL BILLETTER TIL THE QUENTIN DENTIN SHOW