ANMELDELSE: Being Shakespeare, Harold Pinter Theatre ✭✭✭✭

Simon Callow i Being Shakespeare. Scenen i Being Shakespeare, Simon Callows oneman-forestilling om vores mest skattede dramatikers liv, virker ved første øjekast ganske enkel: en lille forhøjet træplatform prydet med forskellige genstande – et sværd, en globus, en papirkrone, stabler af bøger og en lille karrusel med sagnfigurer. Til højre står fire træstole stablet.

Det er på denne nøgne flade, at Callow spankulerer ind og begynder at tale. I starten virker det mest som en forelæsning om fakta fra Shakespeares liv, men han forvandler sig hurtigt, i takt med at han begynder at spille. Callow portrætterer konger, mødre, drenge, unge elskende, romere, venner og landsmænd; han glider ubesværet mellem rollerne og kropsliggør hver enkelt figur med de mindste virkemidler. Det er en virtuos præstation.

Being Shakespeare er dog mere end blot en samling af hans største hits. Callow og stykkets forfatter, Jonathan Bate, tager os gennem de syv aldre i et menneskeliv og belyser, hvordan de biografiske detaljer fra Shakespeares liv inspirerer, afspejler og er repræsenteret i hans værker. Det er et stærkt og fascinerende modsvar til dem, der hævder, at sønnen af en provinsiel handskemager ikke kunne have forfattet disse mesterværker. De er et kludetæppe vævet af alle de mange forskellige indtryk og erfaringer fra Shakespeares tilværelse. Faktisk fremfører Callow og Bate et fuldstændig overbevisende argument for, at netop denne knægt fra landet var den eneste mand, der kunne have skrevet dem. Shakespeares livshistorie er, ligesom vores egen, helt unik. Og det er netop dette, der gør hans samlede værker så exceptionelle.

Scenografien, der er skabt af instruktør Tom Cairns, afslører sine skjulte dybder, efterhånden som Callow fortsætter: ud af mørket rejser tre træer i fuld størrelse sig, ild bryder op fra gulvet, og vand kaster reflekser fra en åben lem i scenen. Bruno Poets lyssætning forvandler rummet, kaster majestætiske skygger på væggene eller stråler fra et vindue, som om Julie virkelig var solen selv. Dette, kombineret med Ben og Max Ringhams lyddesign, understøtter smukt vores rejse fra sted til sted, person til person og stykke til stykke – men man fornemmer samtidig, at Callow, ligesom Shakespeare selv, reelt kun behøver versene.

Faktisk virker Callow mindst veltilpas og flydende, når han ikke reciterer. Han snubler indimellem over ordene og mister kortvarigt tråden, men det ødelægger ikke nødvendigvis oplevelsen. Det minder én om, at dette er en live-optræden, og at det blot er én mand, der holder publikum tryllebundet med dette galleri af karakterer.

Denne forestilling er et sandt festmåltid: en af vores mest lysende skuespillere, der fremfører værkerne fra vores største dramatiker. Selvom Callow indimellem kunne have fulgt Hamlets råd og talt mere let og ledigt, er det en fejl, man nemt ser igennem fingre med midt i det overflødighedshorn af rigdomme, som han og handskemagerens søn tilbyder.

Spiller indtil 15. marts 2014 Læs mere