ANMELDELSE: Brighton Rock, Mercury Theatre Colchester (Turné) ✭✭✭✭

Ensemblet i Brighton Rock. Foto: Karl Andre Photography Brighton Rock Mercury Theatre, Colchester (Turné).

13. marts 2018

4 stjerner

Det er ingen nem opgave at bearbejde materiale, der er så velkendt og beundret i både litteraturen og på film, men Bryony Laverys fremragende version af Graham Greenes klassiske roman sitrer af vold og spænding. Pilot Theatre, instruktør Esther Richardson og koreograf Jennifer Jackson har skabt en forestilling med fysisk teater af højeste karat, hvor et forrygende ensemble udfylder en række forskellige roller for at formidle denne fortælling om 1930'ernes kriminelle underverden. Forestillingen akkompagneres løbende af komponist Hannah Peel og hendes musikere, der skaber en stemningsfuld lydside med musik fra perioden.

Jacob James Beswick (Pinkie) og Sarah Middleton (Rose) i Brighton Rock. Foto: Karl Andre Photography

Hovedpersonen Pinkie er gennemført usympatisk og finder ingen egentlig forløsning mod slutningen, men Jacob James Beswick fanger perfekt følelsen af en verden, der styrter sammen, gennem sin fremragende og tiltagende rastløshed og nervøsitet. Efter at have begået et mord forsøger han desperat at dække sine spor og trækker den generte, uskyldige og sårbare Rose ind i sit spind – smukt portrætteret af Sarah Middleton, der rammer balancen mellem ungdommelighed og fejlplaceret beslutsomhed. Lavery minder os konstant om, hvor unge disse to karakterer er – hun er seksten, han er sytten – alt for unge til at lege gangstere og kernefamilie. Vi føres ind i historien af Gloria Onitiri som Rose, der er fast besluttet på at finde sandheden. Hendes røde kostume står som et lysende fyrtårn af sandhed midt i underverdenens mørke og dystre maskineri. Ironisk nok søger hun soning og står som et symbol på retfærdighed over for Pinkies forvanskede katolicisme, hvor han tror, at skriftemål efter et mord kan frelse ham.

Gloria Onitiri som Ida i Brighton Rock. Foto: Karl Andre Photography

Skuespillernes evne til at varetage flere roller er fremragende, især Shamira Turner og Angela Bain, der krydser kønsgrænser med stor selvsikkerhed og overbevisning, samt Chris Jacks forelskede Phil. De optræder i endnu en triumf af en scenografi af Sara Perks, som indfanger molens rå jernkonstruktioner, mens den glider ubesværet fra scene til scene og udnytter alle niveauer. Der er mange scener, som er både spændende og dybt fascinerende – særligt Rose og Pinkies elskov på bryllupsnatten, der udelukkende formidles gennem bevægelse og musik. Forestillingen taber kun pusten en smule i første akt, hvor plotdetaljerne indimellem bliver utydelige pga. for meget eksposition og visse problemer med diktionen. Anden akt bygger dog op til et fantastisk klimaks, og forestillingen emmer af atmosfære. Den er absolut værd at se, og turnéen fortsætter frem til udgangen af maj.

SPILLEPLAN FOR BRIGHTON ROCK TURNÉEN