ANMELDELSE: Good Nights Out - History Of Popular British Theatre, Metheun Drama ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Good Nights Out: A History of Popular British Theatre 1940-2015 af Aleks Sierz, udgivet af Methuen Drama.

Good Nights Out: A History of Popular British Theatre 1940-2015

Aleks Sierz

Methuen Drama.

4 stjerner

Køb et eksemplar

Siden sin banebrydende bog om 90'ernes fringe- og alternativscene, hvor han skabte begrebet In-Yer-face Theatre, er Aleks Sierz blevet den førende autoritet inden for britisk teater i det 20. og 21. århundrede. Som i de fleste akademiske studier har han dækket de værker, der har haft størst indflydelse på British Theatre og den globale scene, men her er fokus på de enorme succeser – de populære stykker og musicals, der spillede i årevis, og den skiftende smag hos det publikum, der strømmede, og fortsat strømmer, til for at se dem. Ved at definere et mega-hit som en forestilling, der opnåede 1000 opførelser (svarende til to og et halvt år i West End), viser han forestillinger, der ikke kun begejstrer, men også fortæller noget om det samfund, der så dem. Vi læser ikke kun om genrer, hvis storhedstid er forbi (som f.eks. farcen), men også om dem, der lader til at være immune over for både kritikere og tidens tand, såsom krimigåder.

Det er fascinerende at læse om de stykker, der var gigantiske hits, men som ikke har overlevet tidens gang. Gennem bogens tematiske kapitler opdager man hits, som jeg – og muligvis mange læsere – ikke kendte til. Fra 1940'erne kender vi alle Cowards Blythe Spirit, og mange vil kunne nævne Terence Rattigans Flare Path, men hans mega-hit var While The Sun Shines (1.154 opførelser), en elegant romantisk komedie om krigstidens forlovelser, som i dag er gået i glemmebogen. Det lader til at have ramt publikums behov for at klare sig igennem hverdagen frem for at være heroiske. Hugh Hastings' Seagulls Over Sorrento (1950 – 1.551 opførelser) ramte en nerve hos de mange publikummer, der selv havde tjent under krigen, med sit blik på militærlivets realiteter og humor. Sierz trækker tråden fra den britiske kærlighed til nostalgi i krigskapitlet op til i dag med War Horse, og hans analyser gennem hele bogen er klare og levende.

En meget forfriskende vinkel er, at han afviser akademisk snobberi over for mega-hits og i stedet undersøger hvert stykke og hver musical ud fra deres egne styrker og svagheder. I diskussionen af de aspekter af børnemishandling i den sag, der inspirerede stykket, bliver Agatha Christies The Mousetrap behandlet med både respekt og seriøsitet – og Sierz er måske den eneste person, der kunne overtale mig til rent faktisk at gå ind og se det! Publikum til 'whodunnits' elsker at gætte med, og det er måske derfor, hendes værker stadig lever. Ingen af de sex-komedier, der undersøges i kapitlet om sex, har overlevet, primært på grund af ændrede og mere oplyste holdninger til køn og seksualitet – men det er morsomt at læse om Paul Raymonds involvering i det "lødige" teater! Familiespørgsmål bliver sat i god kontrast med de traditionelle holdninger i Spring and Port Wine (1965) over for enlig forsørger-tematikken i The Curious Incident of the Dog in the Night Time (2012). Holdninger til klasse og snobberi bliver udstillet gennem lighederne mellem Blood Brothers og Billy Elliot the Musical, mens historien præsenteres gennem gotiske genrer og pastiche.

Det er en utrolig fornøjelig bog, der aldrig taler ned til sin læser, men som besidder den dybde og viden, der skal til for at skabe en informativ kontekst for forholdet mellem de store hits og publikums smag. Den fortjener udbredelse langt ud over akademiske biblioteker og studerende, da den diskuterer mange af de produktioner, som den almindelige teatergænger selv har oplevet!