ANMELDELSE: Her Aching Heart, Hope Theatre ✭✭

Colette Eaton og Naomi Todd. Foto: Roy Tan Her Aching Heart

Hope Theatre

1. december 2016

2 Stjerner

Bestil billetter

Jeg bliver ved med at se stykker af Bryony Lavery i håbet om at opdage, hvad folk ser i dem. Det har jeg stadig til gode. Sidste år sad jeg mig igennem hendes højtravende og tunge omskrivning af 'Skatteøen' på National Theatre, og nu har jeg brugt et par timer på at studere denne rodebutik af halvhjertede komiske sketches, som udgør 'manuskriptet' til denne sag.

Det pæneste, man kan sige om denne produktion, er, at scenografien er dejlig. Rachal Ryan har skabt et rødligt plys-boudoir i det lille Hope Theatre, komplet med 'vinger' og fortæpper, der kan trækkes for og fra, samt snoreloft: det er et lille mirakel af miniaturisering. På et tidspunkt svæver en bog endda ind fra oven (et greb – som så mange andre i denne forestilling – der bliver glemt, så snart det er brugt, uden nogen strukturel pointe). Hun har også skabt de storslåede kostumer. Ryans sammenhængende visuelle sprog er dog den eneste helt pålidelige fornøjelse ved forestillingen. Vi kan formentlig takke instruktør Matthew Parker for dette valg, og han fortjener ros for det. Hvis bare han havde været lige så heldig med sine øvrige beslutninger.

Colette Eaton og Naomi Todd. Foto: Roy Tan

Der er sange. Af Ian Brandon. Vi får en meget tidligt. Den synges med en påtaget amerikansk accent, der overhovedet ikke lader til at have noget med produktionen at gøre. Så hvorfor er den – og de andre – med? Det finder vi aldrig ud af. Der er også koreografi af Anthony Whiteman, men den får aldrig rigtig lov at udfolde sig på den lille, tætpakkede plads. De to medvirkende, Colette Eaton og Naomi Todd, benytter sig af forskellige accenter – nogle mere overbevisende end andre – mens den basale handling bevæger sig fra den ene kliché til den næste. De virker generelt mest tilpas, når de omfavner stereotyperne i de flade karakterer, de er tvunget til at spille. Det er dog sigende, at når de skal tage en telefon og tale naturligt i den, slapper deres stemmer af, og de bliver – for et kort øjeblik – virkelige og behagelige at lytte til. Desværre er disse telefoniske afbrydelser få og langt imellem, og resten af tiden må vi lægge øre til grove og monotone deklamationer af den blege tekst, hvilket hurtigt bliver trættende og irriterende.

Men hvilken 'rejse' er disse karakterer egentlig på? Det ene øjeblik i nutiden, det næste kastet ind i 1800-tallets distancerede elegance, og så tilbage igen. Hvor vil denne tekst hen? Og hvorfor? Jeg var fuldstændig ude af stand til at besvare de spørgsmål.

Vi bliver lovet 'bodice-ripping' og romantisk dramatik, men jeg så intet af den slags her. Faktisk sneg vi os igennem to timers tøven, før de to piger endelig nåede frem til et noget anstrengt kys. Hvis man tager ind og ser forestillingen på baggrund af reklamerne, bliver man skuffet. Bliv hellere hjemme og se 'Poldark'.

Naomi Todd. Foto: Roy Tan

Næste punkt på listen over uopfyldte løfter er det 'gotiske' element. Hvor var det? Det røde plys? Er det det hele? Virkelig? Intet forladt eller ruineret slot; ingen overnaturlige hændelser; ingen trolde eller mystiske slægtninge eller arv – intet, der overhovedet kan få blodet til at stivne eller røre ved de mørkere, uudforskede afkroge af den menneskelige psyke. Men ja, hvorfor skulle man også lede efter den slags i et stykke af denne forfatter? Jeg tror ikke, hun aner, hvad dybde er. Bliv hjemme og se 'Carry On Screaming'.

Næste punkt på menuen er 'sapphisk drilleri'. Som allerede nævnt er dette næppe 'The Killing of Sister George' og slet ikke 'The Bitter Tears of Petra von Kant'. Det minder mere om det materiale, man så over pubberne i Islington i 1980'erne, typisk i 15-minutters bidder holdt sammen af en politisk korrekt konferencier. Faktisk ville det slet ikke overraske mig, hvis det er herfra, det meste af materialet stammer. Det har den samme forhastede, improviserede følelse som en hurtigt sammensat stand-up sketch og har omtrent samme kvalitet. Bliv hjemme og læs 'The Cookery Book of Alice B. Toklas'.

Som løssluppen juleunderholdning er forestillingen et par uforpligtende timer: hvis man nærer stor beundring for forfatteren og/eller emnet, får man måske noget ud af det. Hvis ikke, skal man forberede sig på en lang aften.

Spiller indtil 23. december 2016

BESTIL BILLETTER TIL HER ACHING HEART PÅ HOPE THEATRE