ANMELDELSE: I And The Village, Theatre 503, ✭✭✭✭

I And The Village. Foto: Natalie Mitchell I and the Village

Theatre503

12. juni 2015

4 stjerner

Anmeldelse af James Garden

Når man træder ind i Theatre503, bliver man straks mødt af de intense og medrivende toner fra John Adams’ 'Shaker Loops' for strygere – et stykke moderne komposition, der både overvælder og beroliger. Det kræver ens opmærksomhed, men virker samtidig dragende.

Det samme gør sig gældende for forestillingen I and the Village, som i øjeblikket spiller på dette sydvestlige centrum for ny dramatik. Det er muligvis det bedste stykke ny dramatik, du kommer til at se på et pub-teater i år. Stykket er skrevet af Silva Semerciyan, en amerikaner bosat i Storbritannien, og hun belyser et udpræget amerikansk problem – psykiske lidelser kombineret med nem adgang til skydevåben – med en præcision, man sjældent ser i nye værker. Teksten er indsigtsfuld uden at blive for indspist.

I and the Village udspiller sig i to samtidige tidslinjer. Den første er en form for tilbageblik, hvor et teaterkompagni undersøger en fiktiv massakre i Michigan for at skabe en forestilling baseret på hændelsen – "lidt ligesom The Laramie Project, bare bedre."

I den anden tidslinje følger vi Aimée, vores offer/gerningsperson, gennem begivenhederne op til det kritiske øjeblik. I stil med The Laramie Project består ensemblet af en lille gruppe skuespillere (eller 'menighedsmedlemmer', som stykket kalder dem), der spiller alle rollerne – med undtagelse af Aimée, mesterligt spillet af Chloe Harris, som er den eneste karakter, der er til stede på scenen hele vejen igennem. Hvert medlem af ensemblet leverer en stærk præstation i deres hovedrolle og skifter gnidningsfrit mellem de øvrige biroller.

Accenterne i forestillingen rammer plet med den vidunderligt særegne, næsten canadiske dialekt, man finder i det nordlige Midtvesten i USA, og dialektcoach Nic Redman fortjener stor ros for sit arbejde. Det er de færreste London-opsætninger af amerikanske stykker (eller BBC-produktioner for den sags skyld), der rent faktisk rammer accenterne rigtigt – ofte ender det som en mærkelig Brooklyn-lyd i stil med Newsies, uanset om stykket foregår i Boston eller LA – men denne produktion har for det meste ramt helt rigtigt.

Jess Curtis’ scenografi underbygger værket på en måde, der aldrig overskygger teksten, men tværtimod komplementerer den fuldstændigt.

Hvis der skal knyttes en enkelt kritisk bemærkning til selve iscenesættelsen – uden at afsløre den spektakulære slutning – så kunne man ønske sig, at klimakset var en anelse mindre råbende. Det er et lille scenerum, og variation i intensiteten i sådanne øjeblikke er nøglen til den maksimale effekt. Men det er i småtingsafdelingen.

I and the Village er en fænomenal aften i teatret.

Se det nu.

I And The Village spiller på Theatre 503 frem til 4. juli 2015