ANMELDELSE: Love-Lies-Bleeding, Print Room at the Coronet ✭✭✭

Jennifer Christie anmelder den europu00e6iske premiere pu00e5 Love-Lies-Bleeding af Don DeLillo, som netop nu spiller pu00e5 Print Room at the Coronet.

Joe McGann og Josie Lawrence i Love-Lies-Bleeding. Foto: Tristram Kenton Love-Lies-Bleeding Print Room at the Coronet

14. november 2019

3 stjerner

Bestil billetter nu Love-Lies-Bleeding har netop nu sin europu00e6iske debutpresents pu00e5 Print Room at the Coronet. Stykket er skrevet af den produktive forfatter Don DeLillo og fik sin fu00f8rste offentlige oplu00e6sning i USA i 2005. Dette er det andet af DeLillos teaterstykker, som instrueres af Jack McNamara u2013 det fu00f8rste var Valpraiso i 2006. McNamara nydere DeLillos litteru00e6re sprogbrug og beskriver hans replikker som u201dsmu00e5 selvstu00e6ndige kunstvu00e6rkeru201d.

Skuespillernes pru00e6stationer er skarpt definerede og leveret med stor autencitet, og for det meste er overgangene mellem stykkets tidsplaner lette at fu00f8lge. Dog lider narrativets tempo og flow under de hyppige skift, og handlingen ku00f8rer indimellem fast i en overvu00e6ldende ordstru00f8m.

Clara Indrani og Jack Wilkinson i Love-Lies-Bleeding. Foto: Tristram Kenton

Alex har lidt i stilhed siden sit andet slagtilfu00e6lde og plejes af sin fjerde hustru, Lia, da su00f8nnen Sean ankommer sammen med ekskonen Toinette og en anseelig mu00e6ngde morfin for at hju00e6lpe Alex herfra. Som man kan hu00f8re, gu00f8res historien kun mere kompleks af de abstrakte familieforhold.

I stu00f8rstedelen af stykket sidder Joe McGann stille og tavs i sin ku00f8restol, mens han bliver manipuleret af folkene omkring ham. Det er umuligt at aflu00e6se, hvad hans karakter Alex tu00e6nker bag det tillukkede ansigt og de ubevægelige u00f8jne. Gennem flere tilbageblik pu00e5 hans relationer til de andre fu00e5r McGann dog tegnet et billede af den livskraftige Alex.

Scenografien er visuelt stimulerende. Fu00f8rst ligner det en terrasse ved et hus i u00f8rkenen med udsigt over vidstrakte vidder og et fantastisk lysindfald: u201dJeg su00e5 engang en du00f8d mand i metroenu201d. Ordene kommer fra en mand, der tydeligvis har kurs mod livets afslutning. Designholdet har gjort et fremragende arbejde med at understu00f8tte dybden i fortællingen, herunder Lily Arnold med scenografi og kostumer og Azusa Ono pu00e5 lysdesign. Videodesigner Andrzej Goulding stu00e5r bag det visuelle udtryk i de hurtige sekvenser, som yderligere forstu00e6rkes af Alexandra Faye Braithwaites lyddesign.

Jack Wilkinson og Josie Lawrence i Love-Lies-Bleeding. Foto: Tristram Kenton

Love-Lies-Bleeding er ogsu00e5 navnet pu00e5 en prydplante, ru00e6vehale-amarant. I blomstersproget symboliserer den afmagt eller hjeu00e6lpelu00f8s ku00e6rlighed. Det er en tru00e6ffende titel til et stykke, der udforsker livets afsluttende fase og debatterer de efterladtes ret til at afslutte et andet menneskes vegetative tilstand.

For mig er det store spu00f8rgsmu00e5l snarere: Hvordan kan man forudsige sine valg, nu00e5r man stu00e5r i en situation pru00e6get af su00e5 personlige bu00e5nd? Som med mange af livets store beslutninger er det umuligt at kende den rette vej, og i Toinettes tilfu00e6lde u2013 hun som troede, hun vidste besked u2013 opstod der tydelig tvivl, da det kom til selve handlingen.

Spiller indtil 8. december 2018

BESTIL BILLETTER TIL LOVE-LIES-BLEEDING NU