TILBAGEBLIK: Nigel Richards

I denne uges Throwback Thursday taler Nigel Richards med Sarah Day om sin karriere i musicalverdenen.

1) Hvilken forestilling medvirkede du i som dit allerførste projekt som barn, og hvad fik dig ind i teatrets verden?

Det er lidt pinligt, men da jeg var 6 år, satte jeg forestillinger op sammen med min storesøster, hvor jeg tvang min familie til at se mig synge 'Chim Chim Cher-ee'. Senere ville jeg bare gerne være 'The Milky Bar Kid' – hvis der stadig er nogen, der kan huske den reklame.

2) Hvordan ser din proces ud hver aften, når du skal finde ind i din karakter før en forestilling? 

Det afhænger helt af, hvilken 'nøgle' jeg har fundet under prøverne. Med Phantom var det hans vejrtrækning – en dyb, lydløs og lurende vejrtrækning. Med Eddy i Blood Brothers var det hans uskyldige og hoppende gangart, og med Floyd Collins var det en øvelse, hvor jeg åbnede brystkassen, som hjalp mig med at blive denne amerikanske landmand. Nogle gange finder jeg et kunstværk, der inspirerer mig. Til senatoren i Hello Again var det Hoppers mest ensomme maleri.

3) Hvordan har du holdt dig kreativ under lockdown? Jeg skiftede kurs for år tilbage og underviser og instruerer nu over hele verden.

Jeg 'zoomer' rigtig meget! Der er kommet så mange nye betydninger af ord i ordbogen som 'lockdown' og 'corona', og jeg er glad for, at 'zoom' er et af dem. Jeg skriver på min bog om musicalperformance og læser omkring to bøger om ugen som research og for fornøjelsens skyld. Meditation har reddet mig. Og så har jeg endelig købt en cykel.

4) Du er også kunstnerisk leder af produktionsselskabet Shepperton Media. Fortæl os om, hvordan du blev involveret i at skabe nye film og musicals, og hvilke projekter du arbejder på nu?

Dette er beviset på karma. Min påklæder fra dengang jeg spillede med i Les Misérables i 1991 tog kontakt. Hun var i mellemtiden begyndt at arbejde for BAFTA og havde startet et filmselskab, som manglede en kunstnerisk leder. Vi går på børsen i London tidligt næste år. Vi har tre nye musicals under udvikling: den ene er en løssluppen sag – en blanding af RuPauls Drag Race og Austin Powers. De to andre er mere seriøse musicals om sandhedens og godhedens natur og, ja, karma. Jeg producerer også min første film med Shirley Henderson i hovedrollen.

5) Hvorfor er live-teater vigtigt for dig, og hvad ser du mest frem til ved dets (7-9-13) tilbagevenden næste år?

Der er en ubestridelig magi over teater. Det er ikke bare et fysisk sted – jeg mener, hvis alle teatre brændte ned til grunden, ville teater stadig eksistere, hver gang vi deler os op i historiefortæller og publikum. Teatret er dog stærkest, når mange mennesker samles i et udpeget rum for at være en del af en fælles begivenhed, for at vide at vi griner og græder som ét. Uanset hvor antisocial man kan føle sig, når folk ikke bærer mundbind, så er vi en social dyreart. Vi har brug for at vide, at vi ikke er alene. Alle de store karakterer i musicals ønsker at høre til eller finde deres autentiske selv – fra Elphaba, Mulan og Simba til Phantomen. Jeg tror, det er derfor, musicalkarakterer er så stærke. Jeg skal på turné næste år i en stor genopsætning, så jeg er heldig – jeg har et job at se frem til.

6) Hvad er et af dine bedste eller sjoveste minder på scenen? 

At glemme mine tekster fuldstændig i Martin Guerre var sjovt – EFTER det var overstået. Åh, og den gang jeg skulle 'banke' Ruthie Henshall som dandyen i Les Misérables. Jeg havde været på to ugers ferie (på retreat med indfødte amerikanere), og da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke huske et ord. Ruthie stirrede bare på mig og prøvede at lade være med at grine, mens jeg fyrede en masse vrøvl af!

7) Hvilke tre ting kan man altid finde i din garderobe?

F.eks. lykkebringere... ting der hjælper dig på scenen... blå M&M'er... Jeg har et smukt digt af afdøde Steven Clarke, som skrev teksterne til Martin Guerre, bogen 'The Artist's Way' af Julia Cameron og et billede af min far på hans sidste fødselsdag.

8) Hvilket cast-album er din favorit at lytte til lige nu? 

Warpaint – det er et mesterværk. Og Far from Heaven – begge er komponeret af Frankel/Korie. De er genier!

9) Hvis dit liv var en musical, hvad skulle den så hedde, og hvorfor? 

Svært spørgsmål!! 'Now and Them', fordi det er andre mennesker, der har gjort mig til den, jeg er.

10) Hvilket råd vil du give til de nyuddannede – både årgang 2020 og de kommende fra 2021? 

Hold ud! Hver gang der har været en periode, hvor vi er tvunget til at gå indad, både fysisk og kreativt – i tider med krig og lidelse – er det blevet fulgt af en eksplosion af idéer: nye måder at tænke på inden for kunst, videnskab og i vores samfund. Efter den spanske syge i 1919 bød 20'erne på en eksplosion af jazz, kunst, udforskning, mod og opfindsomhed. Der vil komme endnu en eksplosion af nyt teater, ny kunst og ny musik. I skal bare være klar.