En kærlighedserklæring til 54 Below

Helt nede i kælderen i en bygning på gaden mellem Broadway og 8th Avenue – der hvor de dansende skygger fra Halston, Liza Minnelli, Andy Warhol og Grace Jones passerer revy – ligger en sand juvel på Broadway: 54 Below. Ray Rackham rapporterer.

54 Below

For læsere, der endnu har til gode at besøge denne guldgruppe af liveunderholdning: I skal til at læse et kærlighedsbrev. Hvordan beskriver man bedst det, man møder, når man tager de første skridt ned i det, der er blevet en fast institution i New Yorks teaterliv? Elegance er det ord, der straks falder en ind; 54 Below har en atmosfære af svunden elegance, en påmindelse om, at verden kan være smuk, med perfekt lyd og et minutiøst gennemtænkt design. Her er hver aften en ny, essentiel oplevelse med den medfødte intensitet, som kun scenekunsten kan levere. Klubben, der modtog en Tony Award Honor for Excellence in the Theatre i 2022, er i folkemunde blevet kendt som "Broadways dagligstue" – et hjem væk fra hjemmet, hvor man kan opleve en Broadway-superstjerne dele plakaten med et spirende talent, der afprøver nyt materiale for første gang.

BESØG 54 BELOWS HJEMMESIDE

Spillestedet åbnede i 2012 og var hjertebarnet hos de rutinerede og Tony-vindende producenter Tom Viertel, Marc Routh, Steve Baruch og – ikke mindst – Richard Frankel (alle producenter bag bl.a. Hairspray og The Producers). Grundlæggerne, som de nu kaldes, er stadig en afgørende del af klubbens fortsatte succes: Baruch fungerer som bestyrelsesformand, Viertel som formand og Frankel som en meget aktiv administrerende direktør.

"Vi havde alle en forkærlighed for cabaret af forskellige årsager. Tom og hans bror Jack drev en kaffebar med folkemusik i 1960'erne i New Haven, og de betjente scenelyset i en natklub med 1200 pladser på et feriested i Catskills-bjergene," forklarer Richard Frankel. Det var langt fra deres senere omfattende katalog af Broadway-succeser, men frøet blev ikke desto mindre sået dengang. I 1990'erne arbejdede teamet på forestillingen Song of Singapore, som udspillede sig i en cabaret fra 1941 ("et medrivende og aldeles herligt rod", som Frankel beskriver det), og det tidligere såede frø fik atter næring. "Mange af cabaret- og dinérstederne i New York lå på hoteller eller i ombyggede festsale og konferencerum med dårlig lyd, ussel mad eller forfærdelige oversigtsforhold. Og til alt overflod fokuserede ingen af dem på Broadway-musik, men snarere på 'The Great American Songbook'. Der manglede simpelthen noget i Broadway-distriktet, der hyldede Broadways egne kunstnere og musik, og præsenterede dem på fornem vis i gæstfrie rammer."

54 Below

Efter to års søgen faldt de over kælderen til det daværende legendariske (men på det tidspunkt for længst lukkede) diskotek og natklub Studio 54. Det er nu over ti år siden.

"Dengang var det en kælder med betongulve fyldt med vandpytter og murede blokke, men der var ingen søjler, hvilket gjorde det perfekt for publikums udsyn," fortsætter Frankel. Grundlæggerne hyrede Broadways og New Yorks mest kreative kunstnere og designere samt førende professionelle inden for gastronomi og service for at skabe et rum, der var indbydende, elegant og som kunne forene cabaret i topklasse med en kulinarisk oplevelse præget af kvalitet. "Da 54 åbnede, føltes det som en stor begivenhed. Det var et spændende øjeblik i New Yorks teatermiljø, fordi det var det eneste spillested af sin art. Det placerede sig midt imellem de to typer klubber, der allerede fandtes. Der var et par cabaret-institutioner i New York, men de føltes ret rå og upolerede; fine steder, men absolut mere uformelle – steder, hvor man så den gamle skole eller helt nye navne," forklarer komponist og tekstforfatter Joe Iconis (Be More Chill), som sammen med Patti LuPone var blandt de første kunstnere på scenen. "Da denne nye type lokale åbnede – som føltes eksklusivt, men med en umiddelbar tilgang – jamen, så føltes det som det perfekte mellemled. Man får både et bredt udvalg af kunstnere og nyt materiale, men man får også den glitrende New Yorker-oplevelse. At det åbnede i kælderen under det tidligere Studio 54 gav det en helt særlig tilknytning til teatermiljøet og en fantastisk aura." Og spillestedet mangler bestemt ikke glitz, men det er indrammet i omgivelser og en madoplevelse, der er en integreret del af det, der gør 54 Below speciel. Frankel tilføjer: "Det er en oplyst filosofi om gæstfrihed: at aflæse bordet og finde ud af, hvad gæsterne ønsker på en diskret og værdig måde." Faktisk har den kulinariske oplevelse en lige så vigtig plads på programmet som underholdningen. Med en 'pre-theatre' middag hver aften fra kl. 17.30 sætter 54 Below en ny gastronomisk standard for spillesteder i New York og bliver ved med at overraske her ti år senere. Friske og sæsonbestemte råvarer danner grundlaget for en skiftende menu kreeret af talentfulde kokke, som serveres næsten lydløst af et hold tjenere, der aldrig fjerner fokus fra talenterne på scenen. Mandisa Boxill – der startede som ufaglært opvasker og gennem sin karriere hos 54 Below nu er direktør – siger: "Vi lærer generelt vores personale, at deres tid til at stråle er mellem klapsalverne. Mange af de oprindelige ansatte var Broadway-entusiaster og vidste instinktivt, hvornår de skulle servere, og hvornår de ikke skulle. Det er en stil, der gør tjenerne synlige, men aldrig forstyrrende." En af de bedste præstationer, man ser på 54 Below, er vitterligt den måde, tjenerne formår at drive en fuldt fungerende restaurant under klapsalverne, med en madoplevelse man ville forvente på enhver high-end restaurant i storbyen. Og som ethvert godt Broadway-ensemble kombinerer et lille, sammentømret hold af kokke, løbere, tjenere og barpersonale deres kræfter for at skabe illusionen af et kæmpe cast. Grundlæggerne og restaurantcheferne gør sig store anstrengelser for at sikre, at den skiftende menu lever op til forventningerne hos 54 Belows trofaste klientel. Boxill fortsætter: "Vores gæster elsker deres oksekød, så der vil altid være en steak og der vil altid være short-rib." Frankel og hans partnere deltager i hver eneste smagning, før en menu frigives til offentligheden. Det er et system, der har tjent 54 Below godt, med en perlerække af priser inklusive flere Trip Advisor Certificates of Excellence og en plads i deres Hall of Fame. Men en ekspertudført middagsoplevelse er kun den ene side af medaljen, især når hvert bord er mindre end syv meter fra scenen. 54 Below havde brug for en opfindsom og kreativ programchef med fingeren på pulsen i det nuværende Broadway-miljø og en dyb forståelse for historien; og de fandt Jennifer Ashley Tepper. Tepper booker ikke bare navne; hun har kærligt kurateret over 7.000 shows, der hver især fungerer som små Broadway-sæsoner i sig selv, med et tydeligt fokus på mangfoldighed. "Noget af det, der styrker fællesskabet, er mængden af shows, vi huser. Man kan se Marilyn Maye kl. 19.00 og en gruppe studerende opføre en ny musical, de har skrevet, kl. 21.30. Vi kan programmere Patti LuPone og vide, at hun sælger 12 forestillinger ud og leverer en førsteklasses oplevelse, men vi kan også have en lavere billetpris mandag kl. 21.30 for en ny kunstner. Det har skabt et system, der både forstår at sælge Norm Lewis og et Broadway-Halloween show og alt derimellem. Vi støtter kunstnere på alle niveauer af deres karriere." Næsten alle de kunstnere, vi har talt med, fremhæver Teppers medfødte evne til at programmere præcis de rette navne. "Jennifer er særlig dygtig til at sørge for, at lokalet repræsenterer det, der rører sig i kulturen, men hun er også med til at forme kulturen; både ved at reagere på den og ved at sætte nye ting i gang," forklarer den unikke Joe Iconis. "Hendes viden om musicalhistorien og cabaret-miljøet i New York er så omfattende, at hun forstår at ære fortiden, mens hun skubber os ind i fremtiden." Selvom mange nuværende Broadway-veteraner har haft deres solodebut på stedet (eksempelvis Ariana DeBose, Bonnie Milligan og Ben Platt), er 54 Belows engagement i forhold til tekstforfattere og komponister særligt fascinerende. Mange Broadway-forestillinger har haft deres spæde start her. Denne dedikation til Broadways forfattere – uanset om de er legender eller helt nye navne – er en total 'game-changer'. I nyere tid har man kunnet høre Iconis' Tony-nominerede Be More Chill og den Tony-vindende A Strange Loop på 54 Below længe før de blev sat op som fulde Broadway-produktioner. Tepper tilføjer: "Vi sørger for, at alle har en plads på vores scene."

Men hvad med menneskene på scenen? Der var ingen mangel på talenter, der ville lovprise stedet, og i arbejdet med dette kærlighedsbrev stod det klart, at en hær af etablerede og spirende stjerner først og fremmest ville sige tak til Frankel og holdet for deres indsats for at holde Broadways ånd og hjerte i live.

Ann Hampton Callaway Den legendariske Ann Hampton Callaway, som har været en fast del af 54 Below i mange år, opsøgte i sin tid stedet på grund af sin fulde tillid til grundlæggerne, som havde arbejdet sammen med hende på Broadway-musicalen Swing! i 1999. "Jeg tror bare på det, de gør. Vi har brug for dette sted. Det er perfekt. Der er en smuk tradition ved at gå ned ad de trapper og træde ind i en anden verden... hvor livet bare er smukt." Hampton Callaway har optrådt med gennemtænkte hyldestkoncerter til kunstnere som Peggy Lee og Barbra Streisand, der har præget hende dybt, samt sine egne personlige sange, der "balancerer forbindelsen til publikum, forbindelsen til materialet og cabaretens intimitet. Hvis man gør sit hjemmearbejde og giver sin aften en bue, der både overrasker og rører, så får folk en helt ny oplevelse hver aften. Man kan finpudse tingene undervejs. Publikum elsker ballader, men de vil ikke høre dem hele aftenen. Alt er live og nærværende, og at optræde på 54 Below giver mig mulighed for at tale med publikum og forklare, hvorfor jeg har valgt en sang. Den ærlighed når direkte ind i folks hjerter. En del af mit job er at få folk til at forelske sig i sangene på ny." Hampton Callaways shows ændrer cabaretens dynamik, så et publikum på én aften kan blive transporteret til halvfjerdserne med The Way We Were eller synge med på You’ve Got a Friend. Hendes aftener er blandt de mest eftertragtede billetter hos 54 Below.

Norbert Leo Butz. Foto: Philip Romano Et spillested, der lader en kunstner spille en hel række shows, giver virkelig plads til kreativitet hver aften. "Jeg var faktisk ret skræmt over at skulle spille på 54 Below første gang. Jeg har ikke min baggrund i den klassiske musicalverden," forklarer den dobbelte Tony-vinder Norbert Leo Butz (Dirty Rotten Scoundrels, Catch Me If You Can). "Jeg troede, at cabaret var noget, rige mennesker dyrkede på Upper East Side eller i klubber i 1930'ernes Weimar-Tyskland. Jeg spillede rock og på folk-klubber; jeg var gademusikant med min guitar. Da de første gang spurgte mig, tog jeg ind for at se Patti LuPone, og ingen gør cabaret bedre end Patti. Jeg tænkte: 'Jeg kan kun gøre det, jeg er god til', og så skabte jeg mit eget show med rødder i rock, folk og blues. Da jeg først forstod, at man ikke behøver at passe ind i en bestemt ramme for cabaret, og at publikum gerne vil høre sange fortolket på en ny måde, fandt jeg en enorm frihed og en helt ny kunstform dér." Butz har skabt mange aftener med sange, der er befriet fra den traditionelle Broadway-narrativ, hvor han genopliver sange og giver dem en ny aktualitet; et nyligt eksempel var at forvandle Dolly Partons 9 to 5 til en protestsang for arbejdende mødre og frontpersonale (noget der skulle ses og høres for at blive troet). "En god sang er som arkitektur: hvis den er solidt bygget, og fundamentet er stærkt, kan man udsætte den for hvad som helst... og den vil stadig fungere."

Mauricio Martínez. Foto: Nella Vera I tråd med Teppers mantra om at give nye kunstnere et vindue, fortæller Broadways Mauricio Martínez (On Your Feet!): "Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg blev inviteret til at synge på 54 Below. Hjemme i Mexico så jeg videoer på YouTube og tænkte 'det der vil jeg virkelig gerne'. Jeg husker Aaron Tveits live-album, der blev optaget på 54 Below, og det inspirerede mig helt vildt. Spol frem til i dag, og jeg har lige optaget mit eget live-album der." Martínez’ shows er selvbiografiske og meget personlige; hans første show handlede om rejsen fra Mexico til Broadway, mens hans nyeste undersøger, hvordan kunstnere efter Covid er nødt til at gå til auditioner via self-tapes. Det er denne her form for specificitet, 54 Below kan rumme, fordi kunstnerne får kreativ frihed. Martínez’ live-album, optaget på 54 Below, udgives i februar 2024.

Jasmine Forsberg Covid ramte spillestedet hårdt, præcis som det ramte næsten alle kulturscener verden over. Frankel var taknemmelig for den statsstøtte, Biden-Harris-administrationen gav til kreative rum; og et af de få positive resultater af den periode er, at 54 Below er fortsat med at tilbyde professionelle livestream-muligheder for publikum (noget der blev moderne i 2020, men som mange steder er faset ud siden). Ledelsen hos 54 Below greb livestreaming an på samme måde som det oprindelige design af stedet: med passion, kreativitet og uden at spare på noget (efter Frankels eget udsagn havde de det sjovt med at lære denne nye kunstform). Det, de har skabt, er blandt de bedste livestream-oplevelser, man kan finde. "Jeg elsker, hvordan det gør vores shows tilgængelige for alle over hele kloden," forklarer Broadways Jasmine Forsberg (Here Lies Love). "Min far så mit seneste show fra Sarasota i Florida, og han ringede til mig bagefter for at sige, at det føltes som om, han sad lige dér i rummet sammen med mig. Det er fantastisk at kunne dele vores historier med folk, der ikke kan rejse til New York, og kvaliteten er utrolig. Det lader så mange flere mennesker nyde kunsten." Butz uddyber: "Jeg har kæmpet lidt med billetpriserne, da mange i mit publikum er arbejdende skuespillere eller folk i servicefag, som måske ikke har råd. Jeg elsker tanken om, at man for 15 dollars kan streame mit show. Og de har ikke sparet på det... syv kameraer – et af dem endda koblet til klaveret. Vi skal skabe kunst til de mennesker, der har mest brug for det, og hvis vi ikke gør det for deres skyld, hvorfor gør vi det så overhovedet?" Kærligheden til stedet er så stor, at alle de interviewede gjorde en ekstra indsats for at dele deres historier. Hampton Callaway øvede til et show i London; Butz tog et opkald mellem to møder; Martinez trådte ud af en prøve. Forsberg fandt tid lige op til sin Broadway-premiere i Six The Musical. Når stjernerne går så langt for at rose et spillested, må der være noget om snakken.

Joe Iconis. Foto: Nella Vera Men den mest passionerede af alle de interviewede var måske Joe Iconis, som uforbeholdent lovpriser sin nærmest spirituelle forbindelse til stedet. "54 Below er blevet mit kunstneriske hjem. Enhver sang af mig, der nogensinde har været i en musical og er blevet hørt på en scene, før den blev en del af den færdige forestilling – den scene var 54 Below. På samme måde som andre kunstnere har deres faste scener på teatre rundt om i landet, er 54 Below mit sted. Det er mere end cabaret, mere end et sted at synge musik; det er et sted, hvor jeg kan udvikle nyt materiale. Publikums sammensætning af sande kendere og mere afslappede gæster, der bare tager chancen på det, der nu er på programmet, er helt unik. 54 Below giver mig mulighed for at få respons fra betalende kunder på mit arbejde. Jeg har udviklet sange ved at bruge publikums reaktion her som målestok. Jeg kan gå i produktion med ro i maven og vide, at en sang fungerer på en bestemt måde takket være reaktionen fra 54 Below. Det er i dag en fast del af min kunstneriske proces."

Når du besøger 54 Below (og kære læser, det skal du!), så husk at se den Tony Award, som i 2022 blev givet til Frankel og hans partnere for deres bidrag til teatret, og som står stolt i spillestedets lobby.

Som Frankel konkluderer: "Det var fantastisk. Vi har vundet Tony-priser før, men der er intet som at blive anerkendt af sine egne. Tony-prisen er en beslutning truffet af folk, der laver det samme som dig, og som siger, at du har gjort det godt. Det er meget tilfredsstillende både på et personligt og et professionelt plan."

Tilfredsstillelse er det ord, denne skribent vil efterlade dig med. Du er ikke kun garanteret det på 54 Below; det vil skinne igennem hvert øjeblik af din oplevelse, fra det sekund du træder ind, til du går igen. Og det – kære læser – er grunden til, at dette ikke er en anmeldelse, men et kærlighedsbrev.