ANMELDELSE: Groundhog Day, Old Vic Theatre ✭✭✭✭✭

Andy Karl (Phil Connors) og holdet i Groundhog Day. Foto: Manuel Harlan Groundhog Day

Old Vic Theatre

17. august 2016

5 stjerner

Bestil billetter nu | Mere info Da emnet er Groundhog Day, ville det være oplagt at gøre denne anmeldelse morsom ved at spille på den tidssløjfe, der driver handlingen i Tim Minchins nye musical, som netop nu spiller på Londons Old Vic Theatre. Men jeg mener ærligt talt, at forestillingen fortjener en reflekteret vurdering, som forhåbentlig afspejler den følelse, jeg sad med i kroppen, da jeg forlod teatret i aften. Baseret på filmen skrevet af Danny Rubin (som også har skrevet musicalens manuskript), der havde Bill Murray og Andy McDowell i hovedrollerne, er Groundhog Day Tim Minchins opfølger til den vidunderlige musical Matilda. Forestillingen præsenteres på Old Vic som en moderne udgave af en prøveperiode før en stor premiere. Det, der er blevet skabt – i hvert fald ud fra det, jeg så i aften – er tæt på den perfekte musical, hvor Minchin og hans kreative partnere endnu en gang har kastet de gængse musical-formler over bord til fordel for noget helt særligt.

Andy Karl (Phil) og Carlyss Peer (Rita) i Groundhog Day. Foto: Manuel Harlan

Med en første akt, der bruger det meste af tiden på at etablere præmissen og hovedpersonens gennemførte usympatiske karakter, formår forestillingen at holde et svimlende tempo og publikum i konstant latter. Der gemmer sig nogle mørke undertoner midt i grinet i første akt, men det lægger smukt op til anden halvdel, hvor selvindsigt og forløsning bliver de centrale temaer.

Andy Karl, en amerikansk stjerne hentet ind til rollen som Phil Connors, er intet mindre end fænomenal. Karl bringer Minchins vid til scenen i overflod. Ligesom med figuren Trunchbull er der her en knivskarp diktion, og hvert eneste ord går rent ind. Man kan bogstaveligt talt se den stakkels mand smelte mentalt sammen, som hver eneste gentagelse af Groundhog Day skrider frem.

Som Rita er Phils tv-producer Carlyss Peer ren perfektion. Peer gør Rita engagerende kompleks, skarp, intelligent og varm. Interaktionen mellem hende og Phil er flot balanceret hele vejen igennem, og hendes forhold til Phil i de forskellige stadier af hans mareridtsagtige gentagelse giver forestillingen den gnist, der skal til for at fastholde publikums interesse.

Andy Karl (Phil) og Andrew Langtree (Ned Ryerson) i Groundhog Day. Foto: Manuel Harlan

Det, der virkelig løfter denne forestilling, er det sensationelle ensemble, som er i konstant bevægelse. Det er en fornøjelse bare at observere den præcision og de karakterer, som disse talentfulde skuespillere bringer til scenen. Nogle af de mindre øjeblikke i anden akt rammer virkelig hårdt. Der er naturligvis højdepunkter, og ingen større end Andrew Langtree som Ned Ryerson. På overfladen en irriterende forsikringssælger, men hans udvikling i anden akt er hjerteskærende og fik tårerne frem i mine øjne.

Faktisk er det netop anden akt af Groundhog Day, der gør denne musical så fantastisk. Minchin graver dybt i sine karakterer og bringer ægte følelser til overfladen. Alle har deres tvivl og frygt, og Minchin finder en måde at lade de følelser synge på, mens han trykker på samtlige følelsesmæssige tangenter undervejs.

Instruktør Matthew Warchus og koreograf Peter Darling har skabt en produktion, der aldrig mister pusten, aldrig bliver kedelig og konstant giver publikum noget at tænke over. Darling fortsætter med at udtænke utrolig koreografi, og et ensemblenummer i anden akt fik holdet til at steppe og glide ubesværet over scenen. Betagende!

Andy Karl (Phil) og Carlyss Peer (Rita) i Groundhog Day. Foto: Manuel Harlan

Rob Howells scenografi ser utrolig enkel ud med tilbagevendende motiver, der gør det muligt at bevare en åben scene hele vejen igennem. Flere drejeskiver holder byen Punxsutawney i bevægelse for øjnene af os. Kombineret med Hugh Vanstones belysning, som bogstaveligt talt får sneen til at falde opad, har hele forestillingen et midvintermørke, der gør den visuelt stimulerende at se på. Det giver også Paul Kieve mulighed for at udføre nogle geniale illusioner, som begejstrede publikum.

Alan Berrys stramme musikalske ledelse og det sensationelle band understøtter denne vidunderlige forestilling. Nøglen til Christopher Nightingales kloge orkestrering er enkelhed; der er en rå virkelighed over lyden, som aldrig virker overproduceret. Uden nogensinde at overdøve vokalerne (ros til lyddesigner Simon Baker) indser man, hvor meget denne forestilling kræver, at alt spiller perfekt i hvert sekund. En lille fejl fra en hvilken som helst afdeling kunne skabe det rene kaos på scenen. Heldigvis er dette kreative hold blandt de absolut bedste, og det mærkes.

Som en prøveperiode på 10 uger er denne opsætning af Groundhog Day lige så god eller bedre end mange forestillinger, jeg har set i år. En overførsel til West End må næsten være givet, og jeg er sikker på, at Andy Karl ville være klar til en tur på Broadway. Skynd dig til Old Vic hurtigst muligt for at se denne fantastiske forestilling. Manuskript og produktion af denne kaliber skal opleves!

Mit eneste nik til temaet er, at jeg håber at se denne forestilling igen og igen!

BESTIL BILLETTER TIL GROUNDHOG DAY NU