Interview: Vicky Graham fortæller om 'Breeders' på St James Theatre

Breeders af Ben Ockrent. Fra venstre mod højre: Angela Griffin, Nicholas Burns, Tamzin Outhwaite og Jemima Rooper. Blot få dage før premieren på Breeders af Ben Ockrent på St James Theatre, fortæller producer Vicky Graham os om, hvad dette projekt betyder for hende, og hvorfor hun har valgt at producere som sin måde at bidrage til fremtidens teater. Hvorfor Breeders? "Breeders blev først præsenteret for mig som en lille spire til en idé i slutningen af sidste år. Ben Ockrent (en forfatter jeg har kendt siden min tid på Theatre503) var blevet bedt om at donere sin sæd til en lesbisk veninde og hendes partner, som gerne ville stifte familie. Mens han overvejede, om og hvordan han kunne hjælpe, fandt han frem til en fantastisk præmis for et teaterstykke. Jeg pitchede den endnu spæde idé til Stage One en måned senere, og da vi blev udvalgt til runden efter, bestilte jeg stykket. Heldigvis for os blev Breeders udvalgt i slutningen af marts til at åbne One Stage-sæsonen i september. Der er virkelig intet som realiteten af at have fem måneder til at gå fra det første udkast til premieren til at skærpe ens fokus!"

Hvad tiltrak dig i første omgang ved One Stage-sæsonen?

"One Stage-sæsonen er et nærmest uimodståeligt tilbud for en producent. Ikke nok med at Stage Ones investering i hver forestilling gør et stort teater som St. James økonomisk overkommeligt, men inklusion i sæsonen giver også en ekstraordinær branchestøtte og en profilering af høj klasse. One Stage giver mig mulighed for at gøre noget sjældent – at have premiere på en ny komedie i en kommerciel sammenhæng, og at gøre det med det hold af skuespillere, det kreative team og den produktion, som jeg mener er bedst for stykket. Breeders er stadig et sats, men en produktion af denne størrelse ville simpelthen ikke have været mulig uden pengene, mentorordningen og den enorme tillidserklæring."

Hvad håber du at opnå ved at producere teater?

"Jeg instruerede stykker, før jeg begyndte at producere dem, og jeg tror, grunden til skiftet til produktion er, at jeg er mere interesseret i at beslutte, hvilke historier, karakterer og opsætninger der præsenteres for publikum, end jeg er i, hvordan de præsenteres. Teater er en ældgammel kunstform – jeg frygter ikke, at det dør ud – men jeg bekymrer mig for, at det kan gå af mode. Vi skal arbejde hårdt for at gøre teater til et bedre tilbud end en aften hjemme med Netflix. Jeg ser det som den næste generation af producenters opgave at skabe teater, der er engagerende, udfordrende, underholdende og relevant, og jeg vælger at gøre det ved at producere helt nye værker af dynamiske kunstnere. Der er intet mere spændende end dialogen mellem et fantastisk nyt stykke og dets første publikum."

Breeders: Jemima Rooper, Tamzin Outhwaite og Nicholas Burns. Foto: Manuel Harlan

"Lige nu, hvor vi går ind i produktionsugen, fokuserer jeg på at gøre forestillingen klar til publikum, og jeg har svært ved at have andre mål end at få den første latter i hus. På mellemlang sigt vil jeg gerne have anerkendelse til kunstnerne og et økonomisk afkast til de ekstraordinære mennesker, der har investeret i det. Ser vi længere frem, ville jeg selvfølgelig elske, hvis Breeders fik et langt, langt liv. Jeg ser gerne, at dette fører til flere stykker af Ben og flere fra VGP."

Hvad har været de største udfordringer ved at etablere dig som producent?

"Det virker forudsigeligt at sige, men de største udfordringer har været økonomiske. Det er sandt, hvad man siger om at producere: Man bliver ikke nødvendigvis rig på det, men man kan ramme plet og vinde stort. Jeg må indrømme, at jeg har gjort livet dobbelt så svært for mig selv ved at vælge at producere uafhængigt (fremfor på et fast spillested eller hos en statsstøttet organisation) og ved at foretrække nye værker. Hvis det er svært at skaffe penge til hver forestilling, har det været tæt på umuligt at skabe en stabil indkomst til mig selv. Hver produktion kræver en forskellig udviklingsproces, et nyt hold af mennesker og en specifik økonomisk model, så selvom variationen er herlig, er den også krævende. Der er mange misforståelser blandt kunstnere om, hvad en producent egentlig laver, og næsten lige så meget mistillid til uafhængige producenter hos spillesteder og organisationer. Jeg er dog ikke typen, der klager, og jeg er taknemmelig for muligheder som One Stage, hvor man bare kan gå ud, producere et stykke og håbe på, at det arbejde skaber mere arbejde."

Hvorfor er dette projekt så specielt for dig? 

"Det har været en fuldstændig vanvittig, men fantastisk proces, og meget speciel af den grund. Mit job er blevet gjort nemt af et drømmehold af kreative kræfter anført af den vidunderlige Tamara Harvey. Alle har givet så rundhåndet af deres tid og talent, og da de fleste af os arbejder sammen for første gang, føler jeg virkelig, at vi hurtigt har formet vores egen alternative familie. Breeders er først og fremmest underholdning, men det er en historie, der vækker genklang hos rigtig mange mennesker. Jeg har aldrig før arbejdet på en forestilling, der i den grad starter samtaler. Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange mennesker der kæmper med de samme problemstillinger. Jeg er stolt over, at det er et stykke med tre komplekse kvinderoller, og som den første bestillingsopgave fra Vicky Graham Productions, der når hele vejen til scenen, vil det altid være noget særligt for mig."

Breeders åbner Stage One-sæsonen på St James Theatre