ANMELDELSE: Buyer and Cellar, Barrow Street Theatre ✭✭✭✭

Michael Urie i Buyer and Cellar. Foto: Joan Marcus Buyer and Cellar

Barrow Street Theatre

13. januar 2014

4 stjerner

For nogle år siden fik jeg en stor, flot coffeetable-bog af Barbra Streisand i fødselsdagsgave (det stod aldrig helt klart, om det var ment som en joke eller i ramme alvor, da min ambivalens over for den store diva 'La Streisand' altid har været tydelig). Men det viste sig at være en af den slags gaver, der bliver ved med at give.

I bogen deler Streisand sine tanker om arkitektonisk design og sit eget utrolige hjem med alle dets kroge og nicher. Hvis man slår op på en tilfældig side og læser højt, vil der med garanti være noget hysterisk morsomt – om end sandsynligvis utilsigtet. Bogen har givet mig enorme mængder fornøjelse, og nu spiller der et stykke på Off-Broadway på det hyggelige Barrow Street Theatre, som er inspireret af netop den bog.

Jonathan Tolins tog bogen som sit udgangspunkt og forestillede sig det underjordiske indkøbscenter, som Streisand fik installeret i sit hjem til alle sine ejendele. Han filosoferer over, hvordan livet mon er for den stakkels fyr, der er ansat til at passe det.

Her kommer Michael Urie ind i billedet – en begavet og faktisk helt fænomenal skuespiller, som er den eneste stjerne i Tolins' Buyer and Cellar. Han spiller både sig selv, Alex More (den førnævnte centerpasser og fjerne slægtning til Sir Thomas More), Alex' kæreste Barry, La Streisand selv, hendes benhårde personlige assistent Sandra samt James Brolin.

Urie er magisk at opleve; hans komiske timing er perfekt, og hans fornemmelse for de forskellige karakterer er absolut, præcis og spækket med detaljer. Han skifter ubesværet mellem rollerne og fremmaner hurtigt og let den karakter, der er brug for.

Hans præstation er utroligt charmerende og morsom. Han indfanger Streisands ånd og væsen til punkt og prikke; han er skræmmende sjov som divaen. Men hans arbejde med de andre karakterer er ligeså solidt. Og stykket er mere end blot det hylende morsomme show, det markedsføres som: På mange måder er det en seriøs og tankevækkende refleksion over berømmelse, isolation, ensomhed, venskab og menneskelighed.

Urie formår at være intenst rørende, åndeløst ærlig og drømmende lunefuld på én gang. Man mærker hans ærefrygt, hans frygt, hans blide overgivelse til divaens magt, hans forførelse ind i hendes verden, hans fejltagelser omkring hvad der er vigtigt i livet, hans trodsighed, hans fald og hans sorg. Det er et rigt tæppe af ægte menneskelige følelser, der udspiller sig mod en farceagtig og absurd verden af værdier – alt sammen noget, der er foreviget og beskrevet i den omtalte coffeetable-bog.

Tolins har virkelig skrevet noget helt særligt; en allegori over moderne tider. Man tror, det handler om homoseksuelle mænd og deres fiksering på Streisand – men i virkeligheden handler det om menneskets skrøbelighed og de nemme fejl, man kan begå, som gør selve livets eksperiment fattigere.

Det er en lækker og tilfredsstillende teateroplevelse på alle tænkelige måder. Urie er intet mindre end bemærkelsesværdig.