ANMELDELSE: Coming Clean, Trafalgar Studios ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Kevin Elyots skuespil Coming Clean, som netop nu spiller på Trafalgar Studios 2.

Stanton Plummer-Cambridge, Tom Lambert og Lee Knight i Coming Clean. Foto: Scott Rylander Coming Clean.

Trafalgar Studio 2

11. januar 2019

3 stjerner

Bestil billet her Grunden til, at Kevin Elyots debutstykke sjældent opføres, skyldes måske, at hans næste værk var My Night With Reg – en fænomenal succes, der cementerede, og muligvis overskyggede, hans karriere som dramatiker. Stor ros til denne Kings Head Theatre-produktion, der nu er rykket til West End, for at iscenesætte stykket og give os muligheden for at se skabelonen til meget af Elyots senere virke. Brutal ærlighed, bidende oneliners, smertefuld inderlighed og endda en ung mand, der finder sin identitet gennem klassisk musik; det hele er til stede her i debuten og blev siden hans varemærke. Coming Clean havde premiere i 1982, og soundtracket lyder som min ungdom! Amanda Mascarenhas’ fremragende scenografi fanger den snusket-hyggelige lejlighed perfekt. Det her var en tid, hvor hver eneste homoseksuelle mand tilsyneladende røg, og hold da op, hvor de damper løs! Forestillingen er et angreb på både øjne og hals, selvom røgskyerne her er urtebaserede.

Tom Lambert i Coming Clean. Foto: Scott Rylander

Tony og Greg har været sammen i fem år og lever i et åbent forhold. Der er regler, og så længe de overholdes, kan de fortsætte som par. Ingen af dem virker dog synderligt lykkelige, og Greg er en ret kølig, følelsesmæssigt afstumpet mand, der er meget nedladende over for Tony. Da den flotte Robert, en arbejdsløs skuespiller, bliver ansat som deres rengøringshjælp, bliver han katalysatoren, der udstiller revnerne i deres arrangement og kompleksiteten i kærlighed og begær. Stykket stammer også fra en tid, hvor man var mindre berøringsangst over for stereotyper. Tonys bedste ven, William, er hylende morsom, ekstremt 'camp' og – med nutidens øjne – politisk ukorrekt. Han spilles med en herlig løssluppenhed af Elliot Hadley, der leverer sine replikker med overskud. Venskabet med Tony (en fremragende Lee Knight) er stykkets mest ægte og kæ