ANMELDELSE: Gods and Monsters, Southwark Playhouse ✭✭✭✭

Will Austin og Ian Gelder i Gods And Monsters. Foto: Annabel Vere Gods And Monsters

Southwark Playhouse

4 stjerner

Vi er i midten af 1950'erne, og den britiskfødte filminstruktør James Whale – manden bag Show Boat, Journey’s End og gyserklassikerne Frankenstein og Bride Of Frankenstein – har ikke instrueret en film i årevis.

Han lever i isolation i Los Angeles sammen med husholdersken Maria. Efter et slagtilfælde er hans helbred svigtende, og han lever en tilværelse præget af seksuel frustration og minder fra fortiden, mens han på sine ældre dage forsøger at forfølge sine kunstneriske passioner og seksuelle lyster. Det er ikke et liv for en kreativ begavelse som Whale.

Livet ændrer sig dog, da Whale finder på en undskyldning for at blive venner med sin gartner, Clayton Boone – en muskuløs og ærkeamerikansk type. Boone er imponeret af filminstruktøren og smigret over, at Whale ønsker at male hans portræt. Han aner dog ikke, hvad der venter ham.

Gods and Monsters er baseret på Christopher Brams roman Father Of Frankenstein, som senere blev filmatiseret med Ian McKellen i hovedrollen. Det er en hjemsøgende fortælling, der viser frustrationen ved alderdommen og de ødelæggende konsekvenser af et slagtilfælde. Whale klager konstant over en mental tåge og nægter at tage sin medicin af frygt for, at den vil sløve hans skarpe forstand.

Whale hjemsøges jævnligt af flashbacks til skelsættende øjeblikke i sin ungdom med Barnet og Tozer – gamle forelskelser fra både barndomsbyen Dudley og skyttegravene under 1. verdenskrig.

Russell Labey har ikke blot adapteret romanen, men står også for instruktionen af denne verdenspremiere. Det er ingen nem opgave, men Labeys opsætning fremstår sikker og giver skuespillerne rig mulighed for at skinne i denne veliscenesatte dramatisering. Jason Denvirs enkle scenografi, Mike Robertsons lysdesign og Louise Rhodes-Browns projektioner smelter sømløst sammen og skildrer både Whales minder og den storm, der hærger hans sind, som hans tilstand forværres.

Ian Gelders præstation som James Whale er en mageløs bedrift. Der stråler en stoisk bravur ud gennem den skrøbelige, ældre krop. Man kan bogstaveligt talt mærke hans kamp for at bevare kontrollen, mens både krop og sind svigter.

Gelders scener med Maria, spillet af Lachele Carl, demonstrerer hans knivskarpe vid, når hun presser ham til at slappe af og passe på sig selv – velvidende at han er lidt af en "laban", og at hans eskapader må tolereres, også selvom hun ikke billiger dem.

Will Austin spiller Clayton Boone, en muskuløs mand med et blødt hjerte bag det hårde ydre. Hans forhold til Whale er maskulint, men udvikler sig omsorgsfuldt og empatisk, efterhånden som han opnår en dybere forståelse for manden, der skabte monsteret. Rent fysisk kan man ikke undgå at drage paralleller mellem Austins kropsbygning og Whales berømte monster, hvilket måske er en del af tiltrækningen. Boone må kæmpe for at forlige sig med Whales homoseksualitet sat op imod deres venskab, og hans ubehag er til tider mærkbart.

Det er trekantsdramaet mellem disse tre karakterer, der gør Gods and Monsters så dragende. Dynamikken mellem Whale og Boone er i konstant udvikling med mange nuancer undervejs. Whale finder en medfølende allieret i Boone, der efterhånden forstår den skræk, der må hjemsøge Whale, i takt med at evnerne svinder ind.

Will Rastell og Joey Phillips portrætterer ikke blot filmstuderende Kay og Whales læge, de bringer også fortidens personer til live med overbevisende Dudley-dialekt, som de skifter ind og ud af med lethed. Deres præstationer er sikre og gør kun Whales forfald mere hjerteskærende at overvære.

Man skal ikke se Gods and Monsters, hvis man blot forventer en genfortælling af tilblivelsen af Frankenstein. Det er meget mere end det. Det er en velfortalt historie fyldt med humor, følelser og stærke karakterer. Gods and Monsters er fremragende aftenunderholdning og et unikt indblik i et kreativt genis sind. Gods and Monsters spiller frem til den 7. marts 2015 på Southwark Playhouse