ANMELDELSE: The Musical Of Musicals, Above The Stag Theatre ✭✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder The Musical of Musicals af Joanne Bogart og Eric Rockwell, som lige nu spiller på Above The Stag Theatre i Vauxhall.

Foto: PBG Studios The Musical of Musicals Above The Stag, 23. november 2018 5 stjerner Bestil nu Der findes en særlig kunst i at lave god revy: Det kræver det bedste manuskript, den bedste musik, det stærkeste cast, den dygtigste instruktør og koreograf, samt den bedste scenografi, lys og lyd – så går resten som en leg. Det er præcis tilfældet med denne lille diamant af en forestilling, som i øjeblikket begejstrer musical-kendere i det nye teaters hyggelige og intime scenerum.  For dem af jer, der husker teatret fra dets tidligere adresse længere nede ad banen under en anden stationsbue, så er størrelsen næsten identisk, hvilket får det trofaste publikum hos hovedstadens fantastiske LGBTQ+ teater til at føle sig helt hjemme.  Og det er præcis, som det skal være.  Dette er teater for feinschmeckere: En femdelt antologi af parodier på de største musical-skabere, hvor hver akt genfortæller den samme historie, men formet med ekspertise efter de originale mestres særpræg og nuancer. Photo: PBG Studios Først for er Rodgers og Hammerstein – et klogt valg til en klar præsentation af den banale historie, der efterfølgende gentages i stadig mere fjollede formater.  Eric Rockwells musik og Joanne Bogarts tekster (samt manuskriptet af dem begge) rammer plet hver eneste gang i deres analyse af Williamson-drengenes særheder og vaner.  I hænderne på de talentfulde stjerneskud Charlotte Christensen, Sev Keoshgerian og Cecily Redman, samt den lidt mere erfarne James Thackeray, får vi herligt præcise og deadpan fortolkninger.  De akkompagneres med stor indlevelse af den faste kapelmester Simon David.  Og koreograf Carole Todd giver os uendelige glæder, herunder en genial mikro-ballet med nogle af de mest ikoniske bevægelser fra 'Oklahoma!'s episke finale i 1. akt.  Gennem det hele står Robert McWhirs instruktion knivskarpt, og han skaber med sine fire spillere en konstant skiftende række af tableauer, der får os til at tro på nonsens-historien, samtidig med at vi griner af den. Photo: PBG Studios Og vi griner i den grad.  Vittighederne kommer i en lind strøm, hvis man er velbevandret i musical-historien.  I anden 'akt' – en grusomt perfekt obduktion af Sondheim i en smart New York-lejlighed ved navn 'The Woods' – hører vi sirenen fra 'Sweeney Todd', hvortil hovedpersonen tørt konstaterer: 'Dørklokken'.  Observationen er knivskarp, tør som en martini og aldeles charmerende, samtidig med at den piller sit emne fuldstændig fra hinanden.  Det er nok ikke uden grund, at den store mester selv har talt imod parodier som genre.  Han ved, hvad han taler om.  Selvom man ikke fanger alle referencerne, som min sidemand ikke gjorde, vil man stadig blive revet med af det sprudlende humør og overskud. Som afslutning på første halvleg marcherer vi modigt ind i Jerry Hermans verden af overdådige kostumer, brede smil og tænder, komplet med lynhurtige kostumeskift og entréer fra toppen af en trappe, der tigger om bifald, som var det rent guld.  Stewart Charlesworth står for den enkle, multifunktionelle scenografi og de kloge, fleksible kostumer.  Jack Weir, en specialist i huset, sætter det hele i det perfekte lys.  Efter en lille pause er vi tilbage og får mere af samme skuffe i form af Andrew Lloyd Webbers og til sidst Kander og Ebbs perlerække af succesfulde synder.  Egentlig virker det til, at satirikernes egentlige mål ikke så meget er selve forfatterne, men snarere vores egen besættelse af dem, og vores evne til at blande eksempelvis the Phantom med Evita, som om de hørte hjemme i samme historie.  Og på en måde gør de jo det: De hører til i vores historie – historien om vores kærlighedsaffære med musical-teatret.  Og findes der et bedre sted at få en dybere forståelse for den storslåede besættelse end i det lille komiske univers i denne 'show of shows'?

BILLETTER TIL THE MUSICAL OF MUSICALS