TILBAGEBLIK TORSDAG: Emily Redpath

I denne uges Throwback Thursday fortæller Emily Redpath om at spille Julie over for Sam Tuttys Romeo, og om hvordan man personificerer opkast på Edinburgh Fringe.

Emily Redpath Hvad var din allerførste forestilling som barn, og hvad fik dig ind i teaterverdenen?

Da jeg var lille, optrådte jeg – som så mange andre børn – først hjemme i stuen sammen med mine fætre, kusiner og venner. Vi lavede alle mulige shows og tvang de (u)frivillige voksne til at se på. Jeg tror, jeg for alvor blev grebet af teater og live-kunst, da jeg lavede min afsluttende A-Level-opgave. Det var et stykke om Medusa med minimal tekst, som var smukt og grotesk på samme tid. Her gik det op for mig, hvor bredt teatret favner, og jeg vidste, at jeg ville fortsætte med at skabe og spille forestillinger.

Vi glæder os utroligt meget til at se dig i den ikoniske rolle som Julie over for Sam Tuttys Romeo. Hvordan har det været at stable en forestilling på benene under en pandemi? Hvilke udfordringer har I mødt, og hvordan har I overvundet dem? Det var en fantastisk oplevelse, som virkelig viste, hvor stærk og innovativ branchen er. Vi filmede det hele på green screen, og der var kun én enkelt dag – efter vi var blevet Covid-testet – hvor Sam og jeg kunne filme de intime scener. Det var en kæmpe opgave at gennemføre på kun 12 dage, men det bidrog bare til stykkets nerve og intensitet. Der var ingen steder at gemme sig, hvilket jeg syntes var både hjælpsomt og spændende. (Se annonceringen af filmen her).

Sam Tutty (Romeo) og Emily Redpath (Julie). Foto: Ryan Metcalfe Hvorfor er teatret vigtigt for dig?

Der er noget helt særligt ved teater og live-performance generelt. Det handler om fremmede mennesker i et rum, der samles om noget smukt, hvor man forhåbentlig går derfra med fornyet energi eller som om, man er blevet mindet om noget vigtigt. Det minder en om at lege og nyde livet, og det føler jeg er ekstremt vigtigt, især når vi bliver ældre.

Hvad er din proces hver aften, når du skal ind i din karakter – især en rolle som Julie!

Jeg vender tilbage til alle de billeder, jeg har skabt af karakteren, mediterer og fortæller så mig selv, at jeg skal give slip og bare kaste mig ud i det.

Hvem af Shakespeares mange fantastiske karakterer minder mest om dig selv?

Jeg ved ikke, om hun nødvendigvis minder om mig, men jeg elsker Julies passion, og jeg vil helt sikkert gerne tage noget af den vildskab med mig videre.

Du har også for nylig medvirket i spillefilmen 'Help' i rollen som Grace. Hvad er den største forskel for dig på at arbejde med film over for teater? Har du en favorit?

Jeg føler, at den eneste reelle forskel er publikum; om man spiller til bagerste række i en sal eller til et kamera lige foran ansigtet. Der er en helt særlig energi ved live-teater, som jeg elsker, men filmens muligheder fascinerer mig også, så jeg tror ikke, jeg har en favorit.

Emily Redpath Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder på scenen?

Engang på Edinburgh Fringe spillede jeg personificeringen af opkast i et klovnestykke. Under sketchen skulle jeg spørge en fra publikum om deres navn og derefter synge en serenade til dem. Vi var tæt på slutningen af spilleperioden og var alle helt udmattede, og da jeg spurgte publikummeren om deres navn, svarede de "Emily". Jeg blev så begejstret, gispede og var lige ved at sige "Det hedder jeg også!", men i stedet gik jeg bare rundt i en cirkel og sagde: "Hov... jeg kender bare en med det navn." Jeg tror dog godt, de vidste det.

Hvilke tre ting kan man altid finde i din garderobe? F.eks. lykkebringere, ting der hjælper dig på scenen, blå M&Ms...

Hovedtelefoner. Vand. Min notesbog.

Foto: Mark Pickthall Hvis dit liv var et teaterstykke, hvad skulle det så hedde og hvorfor?

Godt spørgsmål...

Noget i retning af "Ja, hvorfor ikke?" eller "Lad os gøre det...", fordi jeg føler, at ting sker overalt omkring os, og alt er i konstant forandring. Men når jeg bare er til stede, forbliver åben og lader tingene ske, finder jeg nye oplevelser, som jeg aldrig ville have fået, hvis jeg havde forsøgt at fremtvinge dem.

Hvilket råd vil du give til alle de nye dimittender – både årgang 2020 og de kommende fra 2021?

Disse kommer alle fra skuespillærer John Osborne Hughes:

·        Det, der er ment for dig, vil ikke gå din næse forbi. (Medmindre du absolut intet gør, haha).

·        Du skal ikke bevise noget for nogen, mindst af alt dig selv.

·        Giv slip på kontrollen og lad det ske, som skal ske.

Dette job er trods alt bare leg, og hvis du ikke får rollen, betyder det bare, at den ikke var den rette for dig. Folk siger ofte, at "konkurrencen er hård" eller "det handler om, hvem man kender", men reelt set findes mulighederne derude, og når du er klar og villig, skal den helt rigtige nok dukke op.