Maureen Lipman fortæller om hovedrollen i online-opsætningen af Martin Shermans bevægende drama, Rose

Coronation Street-stjernen Maureen Lipman taler med Mark Ludmon om at spille titelrollen i Martin Shermans Rose i en online-opsætning af instruktør Scott Le Crass for Manchesters Hope Mill Theatre

Maureen Lipman. Foto: Jay Brooks Maureen Lipman i Rose er tilbage efter stor efterspørgsel fra 13. nov. til 13. dec. Book her!

Maureen Lipman forbereder sig på at gå i fodsporene på skuespillere som Olympia Dukakis og Janet Suzman i titelrollen i Martin Shermans Olivier-nominerede stykke, Rose. Gennem Manchesters Hope Mill Theatre bliver hendes solopræstation streamet verden over og bringer historien om den 80-årige Rose til live – en fortælling om at overleve i det nazikontrollerede Europa og være flygtning i efterkrigstidens USA. Lipman mener, at stykket – som udspiller sig i 1999, da det oprindeligt blev sat op med Dukakis på National Theatre i London – vil vække genklang på en ny måde i en tid, hvor antisemitisme er på fremmarch. ”Det foregår for 20 år siden, på tærsklen til det nye årtusinde. Det har et historisk blik på det at være jødisk, som er meget anderledes end i dag. Rose er flygtning, hvilket er utroligt aktuelt. Det minder os i den grad om situationen for nutidens flygtninge og den kulturelle virkelighed for jøder i dag.”

Optagelsen streames via Hope Mill Theatres hjemmeside fra den 10. til 12. september med billetter til 8 pund. Udover at støtte et teater, der fortsat er lukket på grund af Covid-19, indsamles der penge til tre velgørende organisationer: UK Jewish Film, Age UK og The Fed, som yder social omsorg til Manchesters jødiske samfund. ”Det virkede som en god idé at hjælpe et teater i denne absurde tid,” tilføjer Lipman.

Selvom hun aldrig har set Rose opført på en scene, kendte Lipman teksten, som Sherman – hendes ven og nabo i London – delte med hende, da han skrev den. ”Rose er en fantastisk karakter. Hun er slagfærdig og lidt af en pioner.” Lipman fortæller, at hun altid har ønsket at spille rollen, men det er første gang, hun har haft tid i kalenderen. ”Jeg var tæt på at gøre det første gang, men det var svært, da jeg var midt i BT-reklamerne, og jeg var bange for, at det ville cementere mit rygte som en ’stereotyp jødisk skuespillerinde’.” Hun taler her om sin tid som den jødiske bedstemor Beattie, der blev berømt for at rose sit barnebarn for at få en ”ology” i sine eksamener, i 32 reklamefilm i 80’erne og 90’erne – en del af en omfattende karriere på scene og lærred gennem mere end 50 år. Senest har hun medvirket i London-forestillinger som The Best Man på Playhouse Theatre og Lettice and Lovage på Menier Chocolate Factory, og hun har desuden instrueret en teateropsætning af sin afdøde mand Jack Rosenthals film The Knowledge på Charing Cross Theatre. De sidste to år har hun desuden haft travlt i rollen som den frygtindgydende Evelyn Plummer i Coronation Street.

Tilbage i 1982 medvirkede hun i Messiah på Hampstead Theatre – et andet af Shermans stykker, der udforskede den jødiske arv – hvilket indbragte hende en nominering som bedste skuespillerinde ved Society of West End Theatre Awards (det nuværende Olivier Awards). Efter Shermans roste drama Bent fra 1979 om en homoseksuel mand i Nazityskland, udforskede Messiah forfølgelsen af jøder i Polen i det 17. århundrede. Lipman har længe været fan af hans dramatik, og da han er hendes nabo, har han kunnet slutte sig til hende og instruktør Scott Le Crass for at hjælpe med at analysere teksten. ”Jeg ved, hvilken visionær forfatter Martin er,” siger hun. ”Enhver skuespiller vil fortælle dig, at hvis du får chancen for at arbejde med virkelig godt sprog i en velfortalt historie, så må du slå til.” Hun indrømmer, at det er lidt skræmmende kun at have tre dage til at lære og indøve 45 siders tekst før optagelsen, men kvaliteten af teksten har hjulpet. ”Forskellen på at lære sproget hos Jack Rosenthal eller Martin Sherman i forhold til at lære et afsnit af Barnaby (Midsomer Murders) er enorm.”

En af udfordringerne har været tid. Hun skal vende tilbage til Manchester i næste uge for at genoptage optagelserne til Coronation Street efter en pause grundet Covid-19-nedlukningen. Som 74-årig var hun en af de ældre skuespillere, der i starten ikke kunne vende tilbage til sættet på grund af den potentielle sundhedsrisiko. Hun skal også indspille en kortfilm denne weekend. ”Jeg har aldrig prøvet det her med kun tre dages prøvetid,” tilføjer hun. ”Det bliver lidt af en udfordring.”

De har endnu ikke fundet en lokation til optagelsen af Rose, som også vil indeholde musik af komponist David Cullen, men som Lipman påpeger: ”Det kræver bare en bænk – og en hjerne, der kan lære 45 siders dialog.” Men mens hun og Le Crass holder social afstand med mundbind og handsker, nyder hun prøveperioden: haven ved hendes hjem i Paddington i London. ”Jeg øver i haven med Scott og spiser jordbær. Jeg har aldrig lyst til at øve andre steder igen.”

Hun har fundet inspiration i historien om Rose, en kvinde der har rejst sig fra tragedien gennem en filosofi om ”fremgang og accept”. Det er en tankegang, hun også overfører til de nuværende barriere for live-teater, som gør online-forestillinger mere nødvendige. ”Man mister noget, men man vinder også noget – tænk på, hvor mange flere der ser det, end hvis det kun spillede på Hope Mill? Nød lærer nøgen kvinde at spinde. For selve bygningerne er det selvfølgelig tragisk, at rotterne gnaver i plysset, men i en svær situation opstår der noget godt.”

Rose kan ses frem til den 13. december HER, hvor billetter kan købes for £15 plus gebyr. Den er produceret af Thomas Hopkins og Michael Quinn for Ginger Quiff Media og Hope Mill Theatre i samarbejde med Julian Stoneman for MPSI Ltd.