ANMELDELSE: Dirty Rotten Scoundrels, Birmingham (Turné) ✭✭✭✭

Dirty Rotten Scoundrels

New Alexandra Theatre, Birmingham (Derefter på turné)

4 Stjerner

BESTIL BILLETTER

Sæsonen er i fuld gang i Beaumont-Sur-Mer på den franske riviera, og jagten er gået ind for den sofistikerede svindler Lawrence Jameson, der lever af at tale rige kvinder fra deres penge. Men denne sæson lover ekstra drama med ankomsten af en vis Freddy Benson, en ung amerikansk opkomling, der truer magtbalancen. Efter et forsøg på at arbejde sammen opstår der komik i topklasse, da de begge forsøger at vinde et væddemål, som vil tvinge den anden til at forlade byen.

At adaptere en filmklassiker kan være fyldt med faldgruber, men David Yazbek og Jeffrey Lane har skabt et partitur, der er dynamisk og spækket med herlige komiske øjeblikke. Yazbeks sange har et strejf af pastiche, som i kombination med Lanes knivskarpe komiske manuskript fik publikum til at flække af grin.

Nøglen til succesen i Dirty Rotten Scoundrels er samspillet på scenen mellem Jameson, spillet af Michael Praed, og Benson, spillet af Noel Sullivan. Der er en øjeblikkelig kemi mellem de to; man får fornemmelsen af, at de har det endnu sjovere end os i publikum, og det smitter. Det er en kemi, som indimellem manglede i West End-opsætningen, men denne turnéforestilling har den i overflod.

At se Praed og Sullivan udføre deres svindelnumre i numre som All About Ruprecht og Ruffhousin’ Mit Shuffhausen er en sublim fornøjelse. Begge skuespillere har en upåklagelig komisk timing, men er også velsignet med fantastiske stemmer, der virkelig komplimenterer Yazbeks musik. Alle gode svindlere har brug for gode ofre, og Dirty Rotten Scoundrels er velsignet med tre af de bedste. Som Jolene Oakes, en arving fra Oklahoma, vækker Phoebe Coupe scenen til live med Oklahoma? – et nummer, der bringer en hektisk energi, mens Jolene forklarer, hvad der venter Jameson efter deres bryllup. Det er en forrygende fest af et nummer, hvor Jolene leverer et øjebliks frygtelig erkendelse for Jameson, efterhånden som hans plan går i vasken med lynets hast.

Carley Stenson er på alle måder på højde med de to selvsikre svindlere. Som Christine Colgate er hun det perfekte mål, men denne elskværdige dame skjuler på en hemmelighed. Stenson synger fantastisk og stråler, mens hun bliver ført bag lyset af Jameson og Benson.

Geraldine Fitzgerald spiller Muriel Eubanks, en elegant overklassekvinde, der rejser verden tynd for at finde sin plads og kærligheden. Fra første øjeblik kan man ikke lade være med at holde af Muriel; man får indtryk af, at hun godt ved, hun bliver svindlet, men hun bliver alligevel hængende. Fitzgeralds Muriel har en subtil skrøbelighed kombineret med en følelse af at være faret vild, hvilket gør hende til en af de mest interessante karakterer i dette bedrag.

Castingen af Mark Benton som Andre Thibault, Jamesons højre hånd, er genial og har gjort det muligt at åbne rollen op for en langt mere komisk fortolkning, hvilket gavner forestillingen enormt. Hans scener i anden akt med Fitzgeralds Muriel fik publikum til at skrige efter mere. Benton har et fantastisk øre for komisk levering, og han bruger det med overvældende effekt i nøglesituationer gennem hele showet. Vidunderligt!

Scoundrels har et hårdtarbejdende ensemble, der udgør prikken over i'et i denne lækre musical-delikatesse. I rollerne som hotelpersonale, tjenere, stuepiger, det fine borgerskab, sømænd og diverse rige feriegæster giver ensemblet forestillingen en utrolig dynamik og fortjener stor ros.

Jerry Mitchell har som både instruktør og koreograf skabt en lækkerbisken, der i lige dele består af elegant iscenesættelse og stor humor. Der er ingen døde punkter i denne opsætning af Scoundrels; showet flyder som fransk champagne og er en sand fornøjelse at se. Mitchell, Yazbek og Lane har taget en filmklassiker og forbedret den som musical.

Matthew Brind har bidraget med ekstra orkestrering og arrangementer, og under ledelse af kapelmester Ben Van Tienen syder og bobler forestillingen af liv og en utrolig energi. Det hjælpes godt på vej af Paul Groothuis og Tom Marshalls krystalklare lyddesign. Det var en fornøjelse at kunne høre hvert ord af det fantastiske partitur.

Peter McKintosh har skabt en imponerende scenografi til vores svindlere. Den transformeres ubesværet fra scene til scene med en stil, der altid understøtter handlingen og aldrig tager fokus fra den. Hans kostumer er perfekt i samspil med karaktererne og miljøet – ren stil med masser af elegance og en passende dosis dårlig smag til Benson.

Dirty Rotten Scoundrels er en forrygende aften i teatret. Det er ren og skær underholdning, og jeg tvivler på, at nogen kan forlade teateret uden at have haft en fantastisk aften med masser af grin. Hvis du så forestillingen i West End, så se den igen – du vil blive overrasket over, hvor god denne produktion er. Dette hold af klassiske svindlere er på vej til et teater nær dig, og man ville være skør, hvis man ikke sikrede sig en billet til deres narrestreger. Filmklassikeren er nu blevet en musicalklassiker!

BESTIL BILLETTER TIL DIRTY ROTTEN SCOUNDRELS

PS. Stor cadeau til personalet på New Alexandra Theatre, hvis tosprogede publikumsmeddelelser og gode service virkelig bidrog til min teateroplevelse.