ANMELDELSE: Europe, Leeds Playhouse ✭✭✭✭

Jonathan Hall anmelder David Greigs stykke Europe, som lige nu spiller på Leeds Playhouse.

LLadel Bryant (Billy), Dan Parr (Berlin) og Alex Nowak (Horse) i Europe. Foto: The Other Richard Europe

Leeds Playhouse

4 stjerner

Bestil nu

En fjerntliggende grænseby – knap nok mere end en fabrik, en station og en klub. Ulvene strejfer i de omkringliggende fyrreskove, men trænger i stigende grad ind i byen. Fabrikken skærer ned i arbejdsstyrken, og selv stationen lukker; snart vil togene fra Amsterdam, Warszawa og Berlin tordne igennem uden ophold, mens fortove og pladser fyldes med affald, alt imens indbyggernes liv og drømme forfalder til nød og frygt. En anmeldelse fra 2007 af David Greigs drama fra 1994, skrevet som reaktion på krigen på Balkan, lød på, at stykket intet af sin relevans havde mistet. Desværre var det præcis mine tanker, da jeg så denne energiske genopsætning på Leeds Playhouse. Mange af stykkets temaer – økonomisk sammenbrud, holdninger til flygtninge – finder foruroligende genklang i nutidens overskrifter domineret af Syrien, Donald Trump og Brexit.

Jo Mousley (Katia) og Robert Pickavance (Sava) i Europe. Foto: The Other Richard

Argumenterne og idéerne bliver levendegjort gennem et bredt galleri af karakterer: den fordrevne far og datter, der har set deres egen by forfalde til kaos og anarki, og fabriksarbejderne, der er blevet tilsidesat og gjort overflødige af 'rationaliseringer'. Der er den luskede lokale klamphugger, der har skabt sig en formue på valuta og pas, og pigen, der ser rejseprogrammer, kigger ned ad skinnerne og drømmer om et liv et andet sted. Det hele overvåges af den regelrytterske stationsforstander, der desperat forsøger at håndhæve regler, der ikke længere er relevante, og skabe mening i en køreplan, der ikke længere gælder.

Dette er et idéstykke – vrede, relevante idéer. I første halvdel havde disse idéer en tendens til at dominere karaktererne; for mit vedkommende kom der først for alvor ild i stykket i anden halvdel – ligesom i den forfaldne banegård – hvor vi så den brutale konsekvens af koncepterne på karaktererne. Her drev reaktionerne handlingen mod foruroligende resultater; resultater, der føles alt for virkelige i Storbritannien her i 2018.

Darren Kuppan (Morocco) og Jo Mousley (Katia) i Europe. Foto: The Other Richard

Stykkets upolerede og rå natur passer perfekt til Leeds Playhouses midlertidige 'Pop-up Space'. Mursten, beton og bjælker i det midlertidige teater glider sømløst sammen med de lasede døre og rustne skinner i Amanda Stoodleys scenografi.

Fortællingen bæres af et stærkt og dedikeret cast; bemærkelsesværdige er Dan Parr som den forvirrede og vrede fabriksarbejder, der svigtes både politisk og følelsesmæssigt, og Jo Mousley som den kyniske flygtning, der er parat til at skjule sig selv, sine idealer og sine følelser – og gøre hvad der er nødvendigt for at overleve. Alex Nowak er særligt rystende som manden, hvis rejse fra 'god kammerat' og drikkemakker til morder er alt for troværdig, og som dermed viser, hvor faretruende tynd grænsen mellem orden og anarki i virkeligheden er.

Robert Pickavance (Sava) og Joe Alessi (Fret) i Europe. Foto: The Other Richard

James Brinings energiske iscenesættelse driver Greigs komplekse, overlappende manuskript fremad og formår at tilføre de tungere ideologiske argumenter en dramatisk fremdrift, som modvirker enhver form for tomgang i teksten.

Da jeg kom hjem efter forestillingen og så nyhederne domineret af Brexit, fik det mig til at ønske, at flere ville slukke for programmer som 'Love Island' og i stedet engagere sig i nutidige problemstillinger og idealer, præcis som David Greig gjorde det tilbage i 1994.

Spiller indtil 3. november 2018

BESTIL BILLETTER TIL EUROPE NU